Må man skrive religiøs fiktion?

"Én af de bedste bøger, jeg har læst, er romanen The Divine Romance, som beskriver Guds kærlighedshistorie med sit skaberværk omhandlende både skabelsen og Jesu gerning," skriver missionspræst Ole Skjærbæk Madsen. Foto: .

"Det er ofte en fin måde at fortælle om Jesus ved hjælp af nogle af personerne omkring ham," svarer missionspræst Ole Skjerbæk Madsen

Spørgsmål:

Jeg vil gerne prøve at skrive en bog om fundamentet i kristendommen, men skrive bogen sådan, at den bliver til en form for fiktion af kristendommen, så derfor har jeg nogle spørgsmål, som jeg håber, I vil svare på:

1) Er det tilladt at skrive en fiktion om religion, dermed mener jeg, at man gør det samme som Dan Brown, altså skriver videre på myter, hvilket jeg har i sinde.

2) Er der nogen beviser på, at Maria Magdalene var Jesus´ hustru, og at hun bar Kristus´ barn?

3) Er der nogen stamtræer over, hvilke efterkommer Set og Kain fik?

4) Og er det sandt, at Jesus stammer af Sets blodlinje via Jomfru Maria?

Det var de spørgsmål, som jeg håber, I vil komme med et seriøst og et dybere svar på, tak!

Med venlig hilsen
Frederik

Svar:

Kære Frederik

Tak for dine spørgsmål

De er mange mennesker, som har skrevet religiøs fiktion. Nogle har været i fantasy-genren som Narnia-bøgerne, andre har handlet om bibelske personer.

Én af de bedste bøger jeg har læst er Gene Edwards, som har skrevet romanen The Divine Romance, som beskriver Guds kærlighedshistorie med sit skaberværk omhandlende både skabelsen og Jesu gerning. Du ønskes god fornøjelse med at skrive.

Der er også mennesker, som har skrevet romaner med Jesus som hovedperson, men det er ofte en fin måde at fortælle om Jesus ved hjælp af nogle af personerne omkring ham.

Kains og Sets slægt kan du finde omtalt i 1. Mos. 4,17-24 og 1. Mos. 5. I Lukas' evangelium gengives en stamtavle for Jesus, hvor Set nævnes (Luk. 3,23-38).

Du spørger: Er der nogle beviser på, at Maria Magdalene var Jesus' hustru, og at hun bar Kristus' barn? Nej, det er ren fiktion og helt usandsynligt. Hvis du vil have et udførligt svar omkring Maria Magdalene, så kommer det her:

Det første, vi hører om Maria Magdalene i Det nye Testamente, er i en omtale af Jesu disciple: "I den følgende tid gik [Jesus] fra landsby til landsby, og han prædikede og forkyndte evangeliet om Guds Rige. Sammen med ham var de tolv og nogle kvinder, der var blevet helbredt for onde ånder og sygdomme. Det er Maria med tilnavnet Magdalene, som syv dæmoner var faret ud af, og Johanna, der var gift med Kuza, en embedsmand hos Herodes, og Susanna og mange andre. De sørgede for dem af deres egne midler" (Luk. 8,1-3).

Vi møder hende sammen med de kvinder, der var fulgt med Jesus fra Galilæa ved Jesu korsfæstelse, hvor de mandlige disciple - med undtagelse af Johannes - svigtede. Hun var også som vidne til gravlæggelsen. Hun var en af de kvinder, der påskemorgen gik ud til graven for at salve hans døde krop i graven, og modtog sammen med Johanna og Maria, Jakobs mor og andre kvindelige disciple, englens budskab om opstandelsen.

De fortalte apostlene om det, men de troede dem ikke, og holdt det for løs snak. I Johannes-evangeliet får vi den bevægende beskrivelse af hendes møde med den Opstandne selv (Johs. 20,11-18).

Når Lukas taler om kvinderne, er det Maria Magdalene og de andre, som var fulgt med fra Galilæa, og derfor må vi også regne med, at Maria var med i discipelflokken, som samlede i dagene op til pinse: "De holdt alle i enighed fast ved bønnen, sammen med kvinderne og Jesu mor Maria og hans brødre" (Ap. G. 1,14). Alle disse var sammen, da Helligånden blev udgydt over dem pinsedags morgen.

I disse beretninger er Maria Magdalene så tydelig, at det mere end antyder, at hun også efterfølgende har spillet en stor rolle. Senere kirkefædre kunne kalde hende Apostlenes apostel, for hun opfylder på enhver måde betingelserne for at være en apostel: Hun har fulgtes med Jesus på hans vandringer som hans discipel, og hun har set den opstandne og sendes af ham med et budskab og i evangelierne altså i første omgang til de øvrige apostle: Han er opstanden! I skal møde ham i Galilæa!

Legenderne omkring hende bygger videre på dette stof, men mange af dem er så sene langt op i Middelalderen at de ikke kan betragtes som historiske kilder. I Vesten tager legendestoffet udgangspunkt i Maria Magdalene med synderinden i farisæerens hus og Marthas søster.

Maria Magdalene dukker også op i nogle af de skrifter, som var i omløb i kredse udenfor Den Ortodokse Kirke, og som har været betegnet som gnostiske, fordi de lagde vægt på gnosis = erkendelse, kundskab, indsigt som frelsens vej.

Der var ikke én samlet gnostisk bevægelse, men en række grupper og kirker, som på en eller anden måde forsøgte at komme til klarhed over følelsen af fremmedhed i en fjendtlig verden, og som oplevede kirken som enten for langsom i sin tilpasning til tidens religiøsitet og filosofi eller for optaget af livet i verden.

Der er gjort meget ud af disse henvisninger til Maria Magdalene. De vigtigste har at gøre med det billede af hende, som apostlenes apostel og Jesu og apostlenes medvandrer fra Galilæa til Jerusalem, som vi får allerede i de nytestamentlige evangelier.

Maria Magdalene nævnes to gange i Thomas-evangeliet. Hun stiller et spørgsmål til Jesus i Logion 21: Hvem er dine Disciple, og får svaret, at det er dem, som afklæder sig det, der hører verden til, og længere er bundet til verden og således når til erkendelse af sin guddommelige oprindelse. Også i evangeliets sidste Logion 114 nævnes hun.

Peter ønsker ikke en kvinde i apostelfællesskabet, for de er ikke værdige til livet. Men Jesus siger, at han leder Maria så, at hun bliver en levende ånd som jer mænd for enhver kvinde, som gør sig selv mandlig vil træde ind i Himmeriget.

Der er også konflikt mellem Peter og Maria Magdalene i det skrift, som kaldes Marias Evangelium. Det græske forlæg stammer formentlig fra det andet århundrede. Den koptiske oversættelse findes på et fragmentarisk ark fra begyndelsen af det 3. århundrede og et større afsnit fra det tidlige 5. århundrede.

I alt er der kun bevaret 8 sider af det i alt fald 18 sider store skrift. Første del af det bevarede skrift gengiver samtaler mellem den opstandne Jesus og apostlene, og blandt dem er Maria Magdalene. Jesus velsigner dem og befaler dem at prædike evangeliet om riget: Menneskesønnen er i jer, følg ham og efterlign ikke lovgiveren ved at sætte mennesker under loves åg.

Jesus forlader dem (himmelfarten). Disciplene sørger og er i vildrede, men Maria Magdalene opmuntrer dem. Dette sætter en samtale om Frelserens ord i gang, og Peter opfordrer hende til at fortælle de ord, hun husker, og som hun kender til, men som de øvrige apostle ikke kender, fordi de ikke har hørt dem. Hvad der er skjult for jer, vil jeg fortælle jer Jeg så Herren i en vision.

Hun spørger Herren om, hvor vi sanser visionerne, i sjælen eller ånden, og Jesus svarer, at det er sindet, som er mellem sjæl og ånd, som ser visionen. Så er der et stort hul i teksten, og vi dumper ind i Jesu undervisning af Maria om kampen om frigørelse fra elementerne og de tilslørende magter, som knytter sig til dem. Sjælen er forløst, når den har frigjort sig fra båndene til verden, for begær, uvidenhed og glemsel.

Andreas og Peter bryder sig ikke om, hvad de hører. Har Frelseren virkelig sagt dette? Det er mærkelige ideer. Talte Frelseren virkelig til en kvinde uden vort vidende? Skal vi omvende os og lytte til hende?

Foretrak han hende frem for os? Maria græder og Levi bringer apostelskaren til orden: For sandt, Frelseren kender hende særdeles vel. Derfor elskede han hende mere end os. Lad os i stedet skamme os og iklæde os det fuldkomne menneske. Og de gik så ud for at forkynde.

Også Filips-evangeliet nævner Maria Magdalene, som én af tre Mariaer som fulgte Jesus, men Magdalene er den som benævnes ledsager, og som han foretrak frem for alle disciple, og som Jesus kyssede på hendes ja, og så er der desværre et hul i manuskriptet, så vi kan spekulere os grønne og blå uden at få svar!

Disciplene spørger Jesus, hvorfor han elsker hende mere end os alle, og Jesus svarer, at når en blind og en seende er i et mørkt rum, er de lige, men når lyset kommer, forbliver den blinde i mørket, mens den anden ser lyset. (59,6-11; 63,32-64,9).

Den koptiske tekst er en oversættelse af en græsk tekst, som måske var skrevet allerede i anden halvdel af det tredje århundrede. Det er bygget op af kateketisk materiale og handler derfor i høj grad om de indvielser og sakramenter, der skal til på vejen til at blive en kristen.

Indvielserne eller mysteriet omfatter dåb, salvning, nadver og brudekammeret, som forbereder genoprettelsen af den splittelse, der skete af urmennesket, da Eva udskiltes af den androgyne Adam.

For at blive en kristen og indtræde i brudekammeret skal man være jomfru og et frit menneske; en jomfru er ikke besmittet af seksuel praksis, og et frit menneske synder ikke, frygter ikke kødet, men elsker det heller ikke.

På grund af denne overordnede forståelse er det utænkeligt, at Filips-evangeliet og de andre nævnte ikke nytestamentlige skrifter skulle antyde en seksuel forening af Jesus og Maria Magdalene, så at hun skulle være mor til et barn af Jesus.

Lige så utænkeligt ville det være, hvis de senere katarer skulle beskytte efterkommere af Jesus, da katarerne delte anskuelser som dem i Filips-evangeliet og beslægtede skrifter; katarerne anså cølibatet som den højere livsform frem for ægteskabet.

Det blev en lang udredning, Frederik, men du bad om uddybede svar.

Med venlig hilsen
Ole Skjerbæk Madsen
Missionspræst Areopagos