Menneskesøn, Messias og Herrens lidende tjener

Han blev straffet, for at vi kunne få fred - Esajas 53.

Hvordan kan den højhed, der ligger i "Menneskesøn" og "Messias" udtrykkes i en lidende skikkelse på et kors? Karsten Nissen svarer

Spørgsmål:

I forbindelse med min eksamenslæsning til religion, dukkede der et par spørgsmål op, som jeg har haft svært ved at besvare. Jeg håber derfor at kunne få hjælp hos jer i religionspanelet.

1) Hvad er den egentlige forskel mellem, hvordan Det gamle testamente betrager Guds rige, og hvordan Det nye testamente gør?

2) Hvordan forklarer man den egentlige forskel mellem begreberne: Menneskesønnen, Messias og Herrens lidende tjener?

3) Hvorfor fortalte Jesus metaforiske lignelser fremfor at tale direkte til folk? Jeg synes, det virker underligt, at han kun vil forklare deres betydning til diciplene. Ydermere har jeg svært ved at forstå hensigten med det som kaldes "mesisashemmeligheden" (til jer der ikke kender begrebet, dækker udtrykket over Jesu hemmeligholdelse af sine mirakler).

4) Hvad er forskellen mellem Jesus og kristus? Umidelbart forstår jeg Jesus som den person, der repræsenterede Guds søn på jorden, og Kristus som Guds søn i himlen.

På forhånd mange tak!

Esben

Svar:

Kære Esben

1.

I den jødiske verden betyder begrebet "Guds rige" Guds kongedømme, og bruges som et udtryk for Gud Herrens majestæt og almagt. I Jesu forkyndelse udtrykker "Guds rige" dels en fremtidig, apokalyptisk virkelighed, dels noget allerede nærværende.

Den første betydning indebærer, at Guds rige vil komme i forbindelse med en omstyrtelse af den nuværende verdensorden. Den anden betydning indebærer, at Gud nu i Jesus er kommet nær til mennesker, f.eks. bringer Luk. 17, 21 dette revolutionerende jesus-ord: "Guds rige er midt iblandt jer."

Menneskesønnen er et begreb hentet fra Daniels Bog 7,13-14: 

"I nattesynerne så jeg dette:
Med himlens skyer kom en,
der så ud som en menneskesøn;
han kom hen til den gamle af dage
og blev ført frem for ham.
Herredømme, ære og kongerige blev givet ham;
alle folk, stammer og tungemål tjente ham.
Hans herredømme er et evigt herredømme,
som ikke skal forgå,
hans kongerige
skal ikke gå til grunde."

Menneskesønnen er Jesu foretrukne selvbetegnelse, og deri ligger dels forestillingen fra Daniels bog, dels opfattelsen af Jesus som sandt menneske.

Messias er den skikkelse, jøderne ventede som en forløser. Ordet betyder "Den salvede" og er betegnelsen for en person, der sendes af Gud selv som en frelser og forløser.

Herrens Lidende tjener kommer fra Esajas Bog, især kap. 42, 52 og 53. Tanken er her, at en Guds tjener lider for folkets skyld og bærer folkets synd og sygdomme. Det mest markante udtryk finder vi i Es 53:

"Men det var vore sygdomme, han tog,
det var vore lidelser, han bar;
og vi regnede ham for en, der var ramt,
slået og plaget af Gud.
Men han blev gennemboret for vore overtrædelser
og knust for vore synder.
Han blev straffet, for at vi kunne få fred,
ved hans sår blev vi helbredt.
Vi flakkede alle om som får,
vi vendte os hver sin vej;
men Herren lod al vor skyld ramme ham."

Den kristne kirke bekender Jesus Kristus som den, der samler indholdet af de tre begreber i en enhed. Det var svært for Jesu samtid at forstå, at den højhed og majestæt, der ligger i begreberne "Menneskesøn" og "Messias" skulle udtrykkes i en lidende skikkelse på et kors.

3.

Jesus fortalte lignelser fra hverdagslivet for at fortælle om Guds Rige og Guds væsen. Et Godt eksempel er lignelsen om den fortabte søn, Luk 15. Men flere steder, f.eks. Mark 4, synes det som om lignelserne i stedet skal tilhylle sandheden, medens kun disciplene får lignelsen udlagt.

Begrebet messiashemmelighed dækker den kendsgerning, at flere steder i Ny testamente befaler Jesus, at hans identitet som Messias skal holdes hemmelig for folk. Der er mange forsøg på svar på spørgsmålet om, hvorfor det skulle holdes hemmeligt, at Jesus var messias.

Min opfattelse er den, at Jesu messianitet først forstås i forbindelse med hans død på korset, idet vi her netop finder sammenhængen mellem Messias og Den lidende Herrens tjener. Det fremgår af Matt 16, hvor vi først læser om Peters bekendelse til Jesus som Kristus, dernæst Jesu accept og hans befaling om, at disciplene må bevare det som en hemmelighed, og endelig hans forudsigelse af lidelsens og dødens nødvendighed.

4.

Jesus er Jesu jordiske navn. Mange drenge bar det navn på Jesu tid. Det er det samme navn som "Josua" og betyder "Gud frelser" eller "Guds hjælper."

"Kristus" er den græske form af "Messias." Det betyder "den salvede" og betegner Guds søn, der kommer som en forløser til menneskene. Jesus Kristus betegner derfor, at et menneske, Jesus fra Nazareth er Guds Messias, frelser og forløser for mennesker. Paulus bytter ofte om på navnenes rækkefølge og siger "Kristus Jesus."

Sammenstillingen af de to navne udtrykker inkarnationens under: At den evige Gud lod sig føde som et menneske.

Med venlig hilsen

Karsten Nissen