Reinkarnation og genfødsel

Reinkarnation og genfødsel er ikke det samme, hverken sprogligt eller teologisk, skriver Karsten Nissen.

REINKARNATION: Den kristne tro på kødets opstandelse lader sig ikke forene med troen på reinkarnation, skriver biskop Karsten Nissen

Spørgsmål:

Vi er tre lærerstuderende, der ønsker jeres tolkning af nogle spørgsmål i forbindelse med livet efter døden. Vi ønsker at bruge det i forbindelse med en eksamensopgave.

Vi ser Joh. 3,1-21 som et udtryk for reinkarnation. Hvordan forholder det sig til det mere normale opfattelse af, at vi kun har et liv? I dåbsritualet siges der "...som nu har genfødt dig ved ...", ".. han styrke dig med sin nåde til det evige liv!." Med genfødsel ser vi igen reinkarnationstanken, men hvis dette ikke er tilfældet, hvad menes der så med evigt liv?

Hvis man ikke genfødes, hvor "opholder" man sig så efter dødens indtræden, indtil dommedag/opstandelse? Hvad dømmes vi ud fra – vores tro på Jesu Kristus (Joh. 3,18-20) eller vores gerninger (Matt 25, 31-46)?

På forhånd tak!

Stine Nielsen

Svar:

Kære Stine Nielsen

Jeg deler ikke den opfattelse, at Joh 3,1-21 er et udtryk for reinkarnation. I jødedommen og i kristendommen eksisterer der en enhed mellem legeme og sjæl. Den kristne tro på kødets opstandelse lader sig efter min opfattelse ikke forene med troen på, at sjælen efter et menneskes død forlader kroppen, og finder en ny krop at tage bolig i, for det er hvad reinkarnation, eller sjælevandring, betyder.

Når Jesus siger til Nikodemus, at kun den, der er født på ny kan se Guds rige, at kun den, der er født af vand og ånd kan komme ind i Guds rige og at "det, der født af kødet er kød, og det, der er født af Ånden er ånd" skal dette efter min opfattelse forstås som en understregning af, at mennesket ikke af sig selv kan blive frelst. Kun Gud kan frelse ved sin Ånd.

Dette møder vi klarest og stærkest i den kristne dåb i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Derfor bygger den kristne kirke sin tro på dåben som indgang til kristenlivet bl.a. på disse vers fra Johannesevangeliets tredje kapitel, fordi der i dåben sker såvel en dåb af vand som en dåb, eller genfødelse, ved Ånden.

Jeg har derfor svært ved at se, hvordan man kan finde reinkarnation i Jesu samtale med Nikodemus.

Reinkarnation og genfødsel er ikke det samme, hverken sprogligt eller teologisk. Genfødsel betyder allerede nu, i det liv vi lever, at se sig selv som Guds barn, døbt ved vand og Ånd. Luther knyttede genfødslen sammen med dåben.

Evigt liv er at have del i det liv, der leves i Guds rige. Jeg tror, at vi efter døden er gemt i Guds kærlighed indtil opstandelsens morgen. Men tidsrummet fra døden til opstandelsens morgen so "et blund, som vi fra søvnen kende".

Ingen kan give færdige svar på hvad der sker os efter døden. For det er alene Guds sag. Jeg er imidlertid overbevist om, at vi i døden går ind til fællesskab med Gud.

Venlig hilsen

Karsten Nissen

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.