Sådan opstod Indre Mission

Det Indre Mission vi kender i dag opstod i 1861, skriver Carsten Korsholm Poulsen.

Indre Mission opstod, fordi nogle kristne gerne ville have en mere levende og personlig kristendom, forklarer undervisningskonsulent Carsten Korsholm Poulsen

Spørgsmål:

Hvordan opstod Indre Mission?

Svar:

Der er to svar på spørgsmålet:

1. Det tekniske svar: Den første forening for Indre Mission (IM) blev stiftet på Sjælland 1853 men plages af interne stridigheder. Præsten Vilhelm Beck inviteres til at prædike ved foreningens generalforsamling i Stenlille skole 13/9 1861. Foreningens ene missionær, Larsen, afskediges og derved sprængtes foreningen! Beck redder foreningen ved at foreslå præsten Rønne som formand. Rønne tager Beck (og andre) med ind i bestyrelsen og de danner Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark.

Så det IM vi kender i dag opstod 13/9 1861 ved at foreningen fra 1853, der rummede to meget forskellige grupper, skilte den ene gruppe fra og derved blev en ny forening. Denne forening udviklede sig meget hurtigt til at blive landsdækkende, og mange missionshuse blev bygget rundt om i hele landet. Indre Missions Tidende blev det samlende blad.
Og sådan har det været indtil i dag.

2. Det større svar: Fra ca. 1800 var der forskellige steder i Danmark mindre grupper, der synes at statskirken (den, der efter grundloven blev til Folkekirken) manglede noget. Man syntes, at den ikke længere forkyndte det, Luther og Bibelen stod for. Derfor samledes man privat og læste i Bibelen og snakkede sammen om det. Én holdt måske en tale. Man bad sammen og sang kristne sange sammen.

Det er egentlig en lang historie - bl.a. skete der det, at nogle af dem fik bøder eller kom i fængsel, for det var forbudt at samles til "gudelige møder", uden at den lokale præst var med til at styre det hele!
Men kort og godt: Med tiden blev der mange grupper, der samledes i tre hovedgrupper: Der var IM (og en lignende bevægelse: Luthersk Mission (LM)), der var Grundtvigianerne (der samledes omkring præsten N.F.S. Grundtvig) og der var dem, der forlod statskirken og blev til det, vi kalder "frikirkerne". Ved grundlovens indførelse 1849 fik disse grupper så religionsfrihed: Nu kunne de frit og lovligt samles til alle de møder, de ville! Og dermed kunne også stiftes egentlige foreninger som fx den første IM i 1853.

Alle tre grupper findes i dag i Danmark. Dog skal det lige nævnes, at mens IM, LM og frikirkerne langt hen ad vejen har samme basis i dag som i slutningen af 1800-tallet, så har de, der i dag kalder sig "Grundtvigianere", en noget andet basis end den gamle Grundtvig og den bevægelse, han var leder for. Man kan sige, at de er fulgt mere med tiden med de andre, eller man kan sige, at de har svigtet deres udgangspunkt - alt efter, hvordan man gerne vil se på det.

Fælles for alle tre grupper var, at de ville have en mere levende og personlig kristendom end den, de fleste præster dengang stod for. "Rationalismen" prægede kirken meget - det var en udgave af kristendommen, hvor alt helst skulle begribes med forstanden, og hvor man derfor ikke rigtig kunne arbejde med alt det åndelige og overnaturlige, Bibelen og Luther talte om. Men de tre grupper gjorde oprør mod dette. Den ene gruppe forlod kirken - de to andre erobrede faktisk kirken, forstået på den måde at i 1900-tallet blev en rigtig stor del af alle præster enten "missionske" eller "Grundtvigske".

Venlig Hilsen Sprint