Satan og Bibelen

Poul Sebbelov

DEBAT: Hvem er Satan? Hvornår kommer han ind i billedet? Poul Sebbelov giver et svar på ortodokse præmisser

Spørgsmål:

Kære Poul Sebbelov,

Jeg er ikke helt klar over, hvordan det her, det foregår, men nu forsøger jeg, og det kan vel ikke gå helt galt.

Jeg har et spørgsmål, som jeg håber, at du kan og har lyst til at give mig svaret på.

Mit spørgsmål lyder: Hvem er Satan?Hvornår kommer han ind i billedet?

Jeg har selvfølgelig selv forsøgt at finde et svar, men jeg kan ikke helt finde ud af det. I følge det jeg selv har fundet, så kommer han første gang ind i billedet i første krøn 21,1 hvor der står således: "Satan trådte op mod Israel, og han lokkede David til at holde folketælling i Israel."

Jeg håber meget, at du vil hjælpe mig, jeg er i med at lave en eksamens opgave om forskellene mellem Vandrer mod Lyset (en anden udgave af det historiske forløb, men det ved du jo nok) og Biblen.

Med venlig hilsen

Mathilde Svenningsen
email : Braadmathilde@hotmail.com

Svar:

Kære Mathilde Svenningsen

Tak for spørgsmål: "Hvem er Satan?" og "hvornår kommer han ind i billedet?" – unægtelig omfattende spørgsmål, som ikke lader sig besvare udtømmende i korthed.

Satan i Gl. Testamente er endog meget vanskelig at placere. For han hører først til blandt Guds engle, og er altså ikke oprindeligt ond. Dette har fået nogle til at mene, at det ville være mere rigtigt at betragte Satan som udtryk for én side af det guddommelige end som en egentlig Guds modstander (Satan betyder netop "modstander" jf. Gads Bibelleksikons artikel om samme, som også kort gør rede for Satans optræden i Gl. Testamente). Dét er imidlertid en tvivlsom slutning.

Efter Kirkens lære er Satan en falden engel, som har gjort sig til Guds modstander. Vi får ikke klart at vide, hvorfor Satan vender sig fra Gud. Det finder sted, før menneskets skabelse. Men der er grund til at antage, at det har at gøre med et ønske om selv at være Gud.

Vi kan sige det på den måde, at alt, hvad Gud har skabt er af det gode, inklusive Satan. Men Satan har kapacitet til at fornægte Gud. Den onde er ikke til i al evighed som en slags "ond gud" (dualismen), men ondskaben defineres så at sige negativt ved frafaldet og fornægtelsen af Gud.

Satan identificeres med slangen, som optræder i 3. Mosebog i beretningen om syndefaldet. Her etableres menneskenes forhold til Satan. Det har netop at gøre med vores frafald fra Gud og med vort ønske om at være autonome.

Vi mennesker er skabt med fri vilje (for kærlighed forudsætter frihed), og derfor er det muligt for Satan/slangen at narre os til at gøre ham selskab i fornægtelsen og ulydigheden over for Gud. Og dét, han lokker med, er som bekendt netop, at vi selv kan blive "som Gud" (1.Mos 3,5).

Det kristne liv er i høj grad bestemt af vore relationer til Gud og Hans modstander: Gud ønsker, gennem Kristus, at genoprette Sit fællesskab med os mennesker, men Satan modarbejder efter bedste evne (og den er ikke ringe!) vor tilbagevenden til Gud.

I Ny Testamente slås Satans karakter fast med stigende klarhed. Der er en del steder i Skriften, hvor det tydeligt fremgår, at Satan er hovedmodstanderen, f.eks. 1. Joh 2,22, hvor han kaldes "løgneren" og "Antikrist", dvs. ham, der helt og aldeles står i modsætningsforhold til Kristus.

Efter kristen tro og lære er kampen mellem Gud og Satan allerede afgjort (Åb 20,7-10). Når Gud alligevel tillader "denne verdens fyrste" (Joh 14,30) fortsat at virke, er det for at give mennesker mulighed for at forlade djævelens vej og slå ind på Guds, inden "den nye verden" (Åb 21,1-8), som ikke levner plads til noget eller nogen, som ikke er af Gud, toner frem.

Det kan være nyttigt nok at beskæftige sig teoretisk, historisk, filosofisk osv. med "hvem Satan er". Men set fra den kristne tros synspunkt gælder det først og fremmest om at få placeret fjenden og studere hans taktik med henblik på at kunne undvige de angreb, han sætter ind mod mennesker.

Og her er det afgørende, at Satan, slangen eller djævelen (for der er tale om én og den samme) er en personlig vilje i det skabte univers, som af al kraft søger at holde os borte fra Gud.

Vi er selvsagt ikke forpligtede på vidtløftige fremstillinger af den onde med horn, hale og klove. Men vi skal ikke lade os forlede til at tro, at fordi billederne måske ikke er akkurate, så eksisterer Satan nok slet ikke.

Det ville være lige så forkert som den slutning, at hvis Gud ikke er en gammel mand med langt, hvidt skæg, så eksisterer Gud slet ikke som universets Skaber.

Med venlig hilsen

Poul Sebbelov