Søren Krarup svarer læserne

VALGMØDE PÅ NET: Her kan du læse de foreløbige svar fra Søren Krarup (DF) til læserne af www.kristeligt-dagblad.dk

Spørgsmål:
Bedste Søren Krarup!

I et af dine indlæg hvor du svarer du en læsers, der på sin kammerats vegne spørger om du har læst lignelsen om den barmhjertige samaritan på
hovedet eller om DF er ukristelige. Du mener, at den unge mand og i øvrigt de fleste af os har fåelt lignelsen galt i halsen og læser den som
en moralsk-politisk opskrift på "næstekærlighed" samt at man ikke kan lovgive om fordringen om kærlighed til næsten.
Citat:
"Den hører hjemme i situationen, i øjeblikket, hvor min næste er og møder mig".

Jamen hvor er præsten og levitten i "øjeblikket"?
Gælder det så ikke for os alle at vi er der når der er brug for os og hvad bliver forskellen? Det virker næsten hånligt når du du siger: " Samaritaneren har ingen opskrift og er ikke gået ud for at finde "næster" at gøre gode gerninger imod.

Tror du virkelig ikke vi mennesker kan og vil hjælpe et medmenneske fordi mennesket har brug for det og ikke for at få et fedtemærke hos Gud?
Jeg går i alt fald ikke ud forat finde "næster" at gøre godt i mod. Jeg hjælper hvor der er behov hvis jeg er i nærhen, men jeg forsømmer nok mest.

Og selvfølgelig kan vi ikke lovgive om næstekærlig eller hjælp, men Guds moralske ordring kan vi godt leve efter. Det var jo netop Guds mening med at sende sin søn Jesus Kristus, at han skulle lære os at leve efter Guds fordring. Hvad skal vi ellers med kristendommen? Så kan vi jo lige så godt være muslimer. Forskellen er blot, at som kristne er vi frie mennesker, der skal udnytte vores muligheder men
ikke glemme dem, der har hjælp behov. I vil så gerne gøre jer til folkekirkens forsvarer
eller talsmand, men jeg har da lidt svært ved at se, hvad jeres kristendom og kirkesyn egentlig går ud på. Vil du forklare det?

Med venlig hilsen, LKS

Svar:
Kærer læser.
Kristendommen indeholder ikke en "moralsk fordring". Kristendommen indeholder Guds fordring om at elske Herren din Gud og din næste i stedet for dig selv (bemærk min formulering), og denne fordring er så absolut, at den afslører mennesket som den ulydige synder, der som sådan henvises til at måtte leve af sine synders forladelse, dvs. af Guds tilgivelse.

Venlig hilsen, Søren Krarup.

Spørgsmål:
Beste Søren Krarup, Jeg har altid troet at det liv vi lever her på jorden er
en forberedelse for det næste liv, forhåbentlig i Guds Nærhed. Men hvordan
skal jeg have evne til at leve i Guds nærhed om jeg ikke medens jeg lever
indøves i de egenskaber som Jesus prøver at lære os, og desuden lever i
modsætning til retningslinjerne som min religion giver. Jeg har hørt at man
ikke kan tage noget med sig til den andre siden bortset fra det gode man
gjort og de gode kvaliteter man lært under livets gang. En del mennesker har
særlige problemer, du svarede tex. på spørgsmål fra en som er homosexuel men
gav kun aspekter på den materielle siden. Homosexualitet kan måske være
biologiskt betinget men om dette findes der inget bevis. Mit spørgsmål er
derfor hvilken konsekvens mener du at det vil have for et individs åndelige
udvikling om han eller hun udlever sin homosexualitet?
M.V.H Jacob

Svar:
Kære læser. Homoseksualitet har intet at gøre med forholdet til Gud. Her er vi alle lige. Venlig hilsen, Søren Krarup.

Spørgsmål:
Kære Søren Krarup,
Du har med din baggrund som Tidehvervspræst ofte kritiseret den idealistiske politik som er blevet ført mht. f.eks. menneskerettigheder. Mit spørgsmål er som følger: Hvordan stiller du dig til den militære tilstedeværelse i Irak, nu hvor det ikke længere drejer sig om masseødelæggelsesvåben og terrorisme, men om at indføre demokrati og menneskerettigheder?

Med venlig hilsen

Peter Salby Olsen

Svar:
Kære læser. Jeg ser krigen i Irak i det perspektiv, Samuel Huntington har oprullet i udtrykket "civilisationernes sammenstød". Der er tale om en forsvarskrig imod den islamiske terrorisme. Islamismen angreb Vesten 11.9.1001, og aktionen i Irak er forsøget på at standse fundamentalismen og dermed terrorismen. Her er demokratiet middel, ikke målet. Forsøget på at skabe et stabilt mellemøstligt samfund, der som sådan kan fungere som eksempel og drive islamismen i defensiven.

Venlig hilsen,
Søren krarup.

Spørgsmål:
Kaere pastor Krarup,
Koebenhavnere kan som bekendt vaere rapkaeftede. Jeg havde en troende soldaterkammerat fra Koebenhavn, der var meget forarget over din holdning til udlaendinge, som han saa som ukristelig. Han sammenfattede det engang paa den maade, at du havde laest lignelsen om den barmhjertige samaritan bagfra og paa hovedet.
Hvad er din reaktion til det?
Paa forhaand tak,
Carl-Henrik Hall

Svar:
Kære læser. Der er noget, der tyder på, at din soldaterkammerat læser lignelsen om den barmhjertige samaritan som en moralsk-politisk opskrift på "næstekærlig" optræden, men lignelsen er netop fortalt for at sige, at der er ikke opskrifter på næstekærlighed. De to gejstlige, præsten og levitten, går den overfaldne forbi. De havde alle opsklrifterne fra den jødiske lov. De var eksperter på "næstekærlighed" - som vore dages farisæere. Samaritanen har ingen opskrift og er ikke gået ud for at finde "næster" at gøre gode gerninger imod, men han falder over den overfaldne og hjælper ham, som øjeblikkets krav, som opgaven i øjeblikket. Sådan er det med fordringen om kærlighed til næsten: Den kan der ikke
laves love på, ikke regler om, ikke moral og politik på, men den hører hjemme i situationen, i øjeblikket, hvor min næste er og møder mig. Det stik modsatte af patenteret "næstekærlighed". Det modsatte af godhedsindustriens opskrifter og afpresning. Venlig hilsen, Søren Krarup.

Spørgsmål:

Kære KD / SK.

Jfr. annonce i Kristeligt Dagblad med opfordring til at sende spørgsmål
vil jeg gerne spørge SØREN KRARUP om følgende:

Jeg er en ung dansk mand, som i det store hele er 100% enig med Dansk Folkeparti
i alt, så meget som jeg nu har kunnet følge med i politikken gennem medierne.

Nu er det sådan, at jeg er BØSSE, hvad jeg ikke selv har valgt og heller
ikke kan lave om på. Mine venner griner lidt og siger, at DF er imod bøsser
på alle punkter, så nu ved jeg ikke, om jeg skal stemme på jer alligevel.

Så er spørgsmålet: Hvad mener du/DF politisk set om bøsser og lesbiske?

Kan jeg stemme på DF uden at være bange for, at I laver en anti-kampagne
imod bøsser og lesbiske, der indskrænker vores rettigheder?

Med ønsket om et godt valg for Regeringen og DF.

Venlig hilsen
Jonas Ravnborg Hansen

Svar:
Kære læser.

Dansk Folkeparti er ikke imod bøsser og lesbiske. Den slags skal folk have lov at have for sig selv. Men i hvert fald jeg er modstander af, at homoseksuelle skal kunne indgå ægteskab i kirken. Selvfølgelig skal også homoseksuelle kunne have orden på deres økonomiske og juridiske forhold via registreret partnerskab, hvad der er en fortræffelig ordning, men det er ikke og skal ikke være noget ægteskab, for et ægteskab er et forhold mellem mand og kvinde, der sigter på at skabe en familie. Hvorfor gøre alting ligegyldigt ved at rode alting sammen?

Venlig hilsen, Søren Krarup

.

Spørgsmål:
Hvad ville der ske?

Vi har hørt at flere og flere muslimer gerne vil have deres
eget sprog i skolerne, de vil også have Koranen i de danske religionstimer.
Er det virkeligt okay?

Vores spørgsmål er: Hvad hvis nogle danskere tog til mellemøsten og bad om
dansk og kristendom i deres skoler dernede...Hvad ville der ske?

Dem med spørgsmålene

Svar:
Kære læser. Dit berettigede spørgsmål kan f.eks. finde et svar i den behandling, det danske krigsskib Rolf Krake fik i Golfkrigen, da det kom til Saudi Arabien og fik forbud mod at flage med Dannebrog, fordi der er kors i flaget. Nej, det er kun alt for ofte dansk tossegodhed, der foragter sit eget for at tækkes de fremmede. Der er religionsfrihed i Danmark, og derfor skal muslimer have lov til at beskæftige sig med Koranen, men i den danske folkeskole er det naturligvis dansk sprog, der skal tales, ligesom det i religionsundervisningen er kristendom, der skal have hovedvægten i undervisningen. Venlig hilsen, Søren Krarup.