Stalden og krybben stammer fra de apokryfe skrifter

Scanpix

Krybbe, krybbespil, jesus, maria, josef, stald, fødsel

Krybbe, krybbespil, jesus, maria, josef, stald, fødsel juel Foto: Foto: . / Stock.xchng

Spørgsmål:

Jeg diskuterede for nylig med nogle venner om hvilke elementer fra det "traditionelle krybbespil", der egentlig er omtalt i Bibelen. Jeg konsulterede juleevangeliet og kunne hurtigt konstatere, at der for eksempel ikke er nævnt noget om, at Maria rider på et æsel, og den farmøse stald er ikke engang direkte omtalt, kun at de lægger barnet i en krybbe. Det kunne vel have været i det fri? Hvor har vi denne meget faste forestilling fra, som fremstilles i krybbespillene, om hvordan det hele var, når så lidt af det er nævnt i juleevangeliet?

Står der noget om det andre steder i Bibelen? Kommer det fra den religiøse kunst, eller kan det være en sideløbende mundtlig overlevering helt tilbage fra de første kristne? Det kunne være det mest interessante.

Marie

Svar:

Kære Marie

Forestillingerne om Maria på æselet og stalden med krybben stammer fra den apokryfe litteratur, nærmere betegnet Jakobs Forevangelium, som stammer fra det 2. århundrede, og Det Uægte Matthæusevangelium, som stammer fra det 9. århundrede.

Ifølge Jakobs Forevangelium sadlede Josef sit hunæsel og satte Maria op på det, hvorefter Josefs søn, førte det på vejen til Bethlehem. I både Jakobs Forevangelium og Det Uægte Matthæusevangelium henlægges fødslen af Jesus i øvrigt til en hule og ikke en stald.

Først tre dage efter fødslen lægges Jesus i en krybbe i en stald, hvis man da skal tro Det Uægte Matthæusevangelium. Det er også fra Det Uægte Matthæusevangelium, vi kender traditionen om oksen og æslet, der tilbeder Jesusbarnet i krybben, et scenarie, du måske også er stødt på i forbindelse med julens krybbespil.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at traditionen med at opstille julekrybber først kendes fra det 12.-13. århundrede. Julekrybber af den udformning, som vi kender idag, så man ikke før i 1562, da en sådan blev opsat i en jesuiterkirke i Prag.

Med venlig hilsen

Nana Hauge,
cand.theol.