Svar på genteknologi og menneskeværd

Kære GT.
"Gensplejsningsteknologi" er et ord, som kan dække mange forskellige ting, som man derfor ikke engros kan være hverken for eller imod.

Personligt har jeg ingen indvendinger - tværtimod - mod at bruge ny teknologi, der kan hjælpe alvorligt syge mennesker eller sætte mad på bordet til dem, der sulter. Efter min opfattelse er det også et etisk krav, vi må stille til os selv og til hinanden, at vi i videst muligt omfang hjælper de syge og de sultne.

Men jeg stiller i hvert fald to krav (og også flere, som pladsen her bare ikke tillader at gå i dybden med), nemlig 1) at den anvendte metode i sig selv skal være etisk acceptabel, og 2) at det videnskabelige grundlag for metoden skal være så sikkert, at man ved, hvad man gør, og ikke ender med at skade mere, end man gavner.

Hvad det første angår, er jeg især optaget af, at anvendte metoder ikke tilsidesætter respekten for menneskets værdighed, fx. gennem en eller anden form for tingsliggørelse af menneskelige fosteranlæg. Eller at metoderne ikke i realiteten tager magten og selvbestemmelsen fra de lande og bønder, man angiver at ville hjælpe.

Hvad det andet angår, vil jeg især advare mod aktiviteter, der kan sammenlignes med at ville reparere et fint lille damearmbåndsur med den største mekanikerskruetrækker, du kan finde - sådan én til lastvognsmotorer. Eller sagt med andre ord: Vi skal have en rimelig sikker viden om både virkninger og bivirkninger - og dét både på det korte og det lange sigt, før vi går i gang. Der er derfor særlig grund til at være på vagt over for génmanipulationer, der påvirker de arveanlæg, som vil gå videre til efterfølgende generationer.

Alt det kunne der siges meget mere om - og det er der også blevet. Kig fx. på Etisk Råds hjemmeside etiskraad@etiskraad.dk eller på den særlige BioTIK-hjemmeside, så snart den kommer; den forventes at gå i luften i løbet af november måned.

Med venlig hilsen
Erling Tiedemann, formand for Etisk Råd