Syndefaldsberetningen er fuld af paradokser

Lucas Cranach brugte faste skabeloner for mange af sine billeder. Dermed kunne han være så usædvanlig produktiv. Selvom det er fire forskellige motiver, er figurerne genkendelige. Fra venstre er det ""Adam og Eva"", ""Amor klager til Venus"", ""Apollo og Diana"" samt ""En Faun og hans familie"". Det er første gang i flere hundrede år, at de fire billeder ses sammen. De hænger til daglig på henholdsvis Courtauld Institute of Art Gallery i London, The National Gallery i London; Dronning Elisabeth II's Royal Collection samt J. Poul Getty Museum i Los Angeles. Foto: Staatliche Kunstsammlungen, Dresden.

Eftersom Gud forbød mennesket at spise af Kundskabens Træ, må det antages at have haft så meget fornuft, at det kunne skelne mellem tilladt og forbudt, skriver professor Hans J. Lundager Jensen

Spørgsmål:
 
Er det ikke lidt pudsigt, at menneskene i syndefaldsberetningen straffes for at have taget af frugten fra Kundskabens Træ, idet de jo netop ikke på dette tidspunkt kendte forskel på godt og ondt og dermed vel ikke vidste, at de gjorde noget ondt?

Svar:

Netop denne fortælling er propfuld af paradokser. Gud forbød udtrykkeligt det første menneskepar at spise af netop dette træs frugt. Menneskene må altså antages at have haft så meget fornuft, at de kunne skelne mellem tilladt og forbudt. Ellers ville slangen nok ikke have lagt så meget retorisk energi i at få overtalt kvinden til at prøve alligevel.

Der er forskellige måder, hvorpå man kan forsøge at opløse paradokset: Man kan fx antage, at der med godt og ondt menes noget bredere, en etisk sans i det hele taget, end blot det at adlyde eller bryde forbud, som kan være en ret mekanisk reaktion. Eller man kan antage (som jeg selv gør), at det at kende godt og ondt er et hebraisk udtryk for at opnå aktiv seksualitet, lige som ordet kende jo kan betyde at have sex med. Det ses allerede i 1 Mos 4,1, hvor Adam, lige efter at menneskeparret er blevet vist bort fra haven, straks har sex med Eva.

Hans Jørgen Lundager Jensen