Ole Skjerbæk Madsen: Samtaler med og om Gud

Spørgsmål: Er vi rene i ånden, eller for sjælelige og religiøse. Hvor er vores Kristus-natur, kristelighed, blevet af?

Ikke i tiden, men i Kristus har vi vort liv.

Kære Gud (ja, med sådan en indledning så må det jo være en slags bøn), jeg ved nu, forstår nu, at vore to naturer, vores den menneskelige og din den guddommelige, er så korrelerede, at du til stadighed udtrykker dig igennem os og kalder os. Og da primært via vores åndsgaver, åndelige intelligens. Det påstås ellers om dig, at du uafhængig af os mennesker kan vise dig på ret så objektivt vis, og at du udfører alverdens kunster og narrestreger for at bevise din eksistens. Det tror jeg ikke på. Jeg ved i dag, at du er Ånd og i ånd, og det er der, vi kender dig, kan træffe dig. Tydeligst har du vist os dette i Jesus Kristus, sandt menneske, med menneskelige forældre, men også din søn, født af din Ånd.

I dag ved jeg, hvor jeg har dig, i ånden og jeg tilbeder dig i ånden, henvender mig til dig i ånden, hvor ellers. Dette er befriende for mig, befriende for mit sind, for min menneskelige sjæl, psyke og bevidsthed, at jeg ikke mere skal søge dig der, i min psyke eller i min bevidsthed. Men du bliver søgt og du bliver troet, fundet der af måske nok de fleste mennesker i dag. Der er mange, der ikke finder dig i ånden, i den grad har de blandet det åndelig set sande og det sjælelige psykiske sammen, at forklarelsen, forklaringen udebliver, på bekostning af alverdens hypoteser, antagelser om dig og din natur. Disse mennesker virker hverken forklaret eller afklaret, men i deres psykiske apparat, sind, i deres menneskelige sjæl opfinder og fantaserer de sig til alverdens ting om dig og dit rige.

Disse hypostaseringer, fantasidannelser, forestillinger er så almindeligt udbredt om dig og din natur, at ateismen og ren naturvidenskab virker som et frisk pust, og som sandere og mere ægte end al denne nyreligiøsitet, som dog hovedsageligt bygger på gammel teosofisk tankegods, Einsteins energiformel, E = M gange "C i anden", Darwins udviklingslære, og forskellige kosmologiske teorier, især "Big Bang"-teorien. Hvad folk kan få ud af dette er grænseløst, og de kommer ikke dig nærmere, uanset hvad de siger.

Upersonlige kosmiske kræfter, magter og energier styrer verden og denne kosmiske evolution, udvikling, er vi underlagt i al uendelighed, er vi indlejret i. Vi er uafbrudt på vej i, nedsmeltet i og indlejret i denne deterministiske materialistiske evolutionsmaskineri. Der er ingen personlighed, person lighed, der er ingen personlig guddom, eller personlig frihed, der griber ind i, og modsætter sig denne naturlige udvikling, hvor vi er underlagt de kosmiske kræfter og energier, som styrer al udvikling, en udvikling vi ikke kan modsætte os, men som vil fortsætte i al uendelighed. Vi skal genfødes og genfødes igen og igen, solsystemer skal gå til grunde og opstå igen i en uendelighed, og udødelighed, "evigt liv" er disse reinkarnationer, uendelighed i tid er det, vi må affinde os med. Dit tidløse åndelige rige, det evige liv, udødelighedens rige, hvor der hverken findes fødsel eller død, er ukendt. Alt foregår i tid og er udvikling. Der er ingen brud på tiden, sådan som vi ellers har fået det i Kristus. Kristuslivet, vores tidløse åndelige dimension, hvor den sande personlige frihed findes, er udeladt.

Nu er det ikke sådan, at jeg har noget imod naturvidenskaberne, jeg er naturvidenskabsmand af hele mit hjerte og er overbevist om sandheden i Darwins udviklingslære og i de kosmologiske udviklingsteorier ligeså, men der er bare det ved det, at de ikke siger noget om vores tidløse åndelige dimension, gudsriget, udødeligheden, det evige liv, vores liv i Kristus, her hvor der hverken findes fødsel eller død, her hvor alt er uskabt, men som alligevel er til, eksisterer, dog ikke i tiden. Vores eksistens i tiden, er vores væren, og vores eksistens i Kristus, vores tidløse eksistens er ikke-væren, "intet", i sammenligning med, hvad vi ellers naturligt har kendskab til.

Hans

Svar: Kære Hans

Jeg ved knapt, hvordan jeg skal svare dig. Nu er det jo heller ikke mig, du spørger, eftersom du jo har formet dit brev som en bøn til Gud, hvor du resonerer med Gud om Gudserkendelsens mulighed, om sammenblanding af egne forestillinger og Åndens åbenbaring af Gud i Jesus Kristus og med det spørgsmål, om en del af de nyspirituelle bevægelser ikke tager Gud til fange i deres psyke og tankebygninger.

Jeg vil svare dig med at gengive en samtale med Gud om mennesker, jeg havde mødt i de omtalte nyspirituelle miljøer. Mine bønners formulering og min opfattelse af Guds svar er præget af en større dem-os-holdning, end jeg vil være bekendt i dag:

Herre, himmelske far! Du ved, at jeg har mødt så mange mennesker, som søger efter sandheden og en mening med deres liv. Far! Hvorfor skal de lede som i blinde? Hvorfor er svarene, de finder, så tomme, så forførende og så fulde af Mørket? Hvorfor finder de ikke dig? Far! Du ved, at mange af dem er mennesker, som jeg kan lide, og at jeg et langt stykke synes, de har ret i deres opgør med samfundet, men hvorfor skal de finde ind i en fromhed, som bare indvikler dem i løgn og selvbedrag? Far! Jeg føler mig ofte hjælpeløs og uden kraft, når jeg vil vise dem Sandheden, din Søn - eller, når jeg forsøger at vise dem Mørket i alt, hvad de tror er lys. Far! Giv mig et sprog, som kan formidle frelsen til dem, som kan åbenbare dem Jesus, og som vidner om din nåde.

Mit barn! Jeg elsker dem også! Deres søgen er både en glæde og en sorg i mit hjerte. Jeg glæder mig over dem, fordi de søger mig - selvom de ikke ved det. Jeg glæder mig, fordi de har omvendt sig fra at søge deres livs mening i rigdom og velstand på bekostning af min skabning. Jeg glæder mig, fordi de ikke stiller sig tilfreds uden at finde en mening med livet. De søger, fordi deres hjerte, deres ånd er utilfredsstillet. Der er tomt i deres indre menneske. De har jaget nogle af afguderne ud af deres hjerte, men min Ånd har ikke fyldt deres ånd. Derfor er mit hjerte fyldt af smerte. De vidste ikke, hvor de skulle lede, og I, min kirke, viste dem ikke Vejen; derfor er det ikke min Ånd, som fylder dem, men en anden åndelighed: Deres forstands tankebygninger, andre menneskers idéer, dæmoners gøglespind. Og de ved det godt; de kender faren, de taler om astral besættelse, de taler om glamour og illusion, men de ser ikke deres egne illusioner, kun de andres.

Mit barn! Jeg længes efter alle dem, der søger sandheden, og jeg længes efter, at min Søns disciple finder den samme længsel efter dem i deres hjerter. I har haft så travlt med at fordømme, I har samlet materiale, dokument efter dokument, I har fundet frem til advarende eksempler, I har malet fanden på væggene - men I har ikke elsket dem. I har kun gyst over okkultismens farer og blændværk, men I har ikke æret dem for deres søgen. Kan I stå mål med deres idealisme? Har I brudt med gamle livsformer, som udbytter mit skaberværk, sådan som de har gjort det? Har I brugt så megen tid på at bringe forpinte sjæle lægedom og tomme hjerter mening og sandhed, som de har brugt til at udvikle alternativ helbredelse og terapi?

Jeg siger ikke, at terapierne er gode, eller at deres indsigter er sande, men jeg ærer deres intentioner, fordi deres dybeste længsel er mig! De vil kun tilfredsstilles i deres længsel, hvis Jesus, min Søn, ved troen får lov at bo i deres hjerter.

Men Far! Hvad skal vi gøre? Du ser jo, at de går vild, og at de har afskrevet kirken, som hører den en udlevet tidsalder til. Far! De regner os jo ikke for noget! De synes vi er åndeligt underudviklede, siden vi ikke har vandmandens tidsalders idealer og energier, siden vi ikke tror på re-inkarnation eller lader os vejlede af stjernerne. Hvordan vil du have, at vi skal nå ind til disse mennesker?

Mit barn! Begynd at leve som mit barn! Opmuntre menigheden til at leve som mine børns fællesskab. Vær helhjertede i jeres forhold til mig, til hinanden, til jer selv - helhjertede i alt hvad I beskæftiger jer med. Hav tillid til mine løfter, tro mig, bed i forventning - og jeg vil udgyde af min Ånd over jer, så at Jesu nærvær bliver kendeligt i den enkeltes liv, i menighedens fællesskab, i vidnesbyrdet. Tillad jeres møder og gudstjenester at være fulde af mit helbredende nærvær. Tal min nåde, min velvilje og gunst, min velsignelse ind i menneskers hjerter, og sig frimodigt til dine søgende venner: Kom, og se! Men fremfor alt bliv ved med at bede for dem, elsk dem - elsk dem og bed dem ind i mit rige!

Med hjertelig hilsen
Ole Skjerbæk Madsen