Frimurer-logen har problematiske elementer

Frimurer-logen er en lidt snobbet drengeklub for forfængelige mandfolk, der er optaget af mystik, moral, dannelse og af at kende de rigtige mennesker, skriver Tom Frederiksen.

FRIMURER-LOGEN: Over 50 folkekirkepræster er frimurere, men sømmer det sig for folkekirkepræster at deltage i noget så elite-agtigt og udvalgt som frimureriet, spørger Dialogcentrets Tom Frederiksen

Spørgsmål:

Jeg ville høre, om der var en, som kunne fortælle mig nærmere om frimurerlogen? En af mine borgere i hjemmeplejen er medlem af denne og det er meget svært at få noget information. Det er vist ikke noget, man snakker så højt om. Håber jeg kan få hjælp her!

Maria Jørgensen

Svar:

Hej Maria

Frimurer-logerne stammer fra 1700-tallets England som et slags "lav". Lavene var jo Middelalderens "fagforeninger", en slags broderskaber tilknyttet et bestemt håndværksfag (snedkere, tømrere, smede osv.) hvor man tog sig af hinanden, sikrede enker af medlemmerne en støtte, sikrede varernes kvalitet osv. Ofte var der en del ritualer tilknyttet optagelsen i et lav.

Et af håndværksfagene var "de frie murere" der byggede gejstlige bygninger såsom domkirker, og som vandrede fra by til by. Især de frie murere knyttede en del religiøs symbolik til sig. I 1700-tallet var der ikke så mange rigtige 'frimurere' tilbage, så for at bevare frimurer-lavet, optog man folk der slet ikke var frie murere, men advokater, læger osv. Samtidig var frimureriet præget en del af sære legender og okkult lære (fx de såkaldte rosenkreuzere) og via denne af antikkens såkaldte 'mysteriereligioner', hvor man blev indviet via en trappestige af grader (1. grad, 2. grad, 3. grad osv.).

Jo højere grader, jo højere viden og religiøs erkendelse havde man, men selve indvielsesritualerne var hemmelige. Kun de, der var indviede i 3. grad, vidste noget som helst om, hvordan indvielsesritualet til 3. grad så ud. En del af pointen var, at indvielsen skulle være mystisk, så den man indviede blev forandret og oplevede ritualet mere intenst.

Samtidig blev frimurerne også præget af kristelighed og af den såkaldte 'oplysning' i 1700-tallet hvor det handlede om fornuft, moral, dyd, Gud som princip, sjælens udødelig osv. Men ikke så meget om mirakler, dogmer, den treenige Gud og andet.

Man kan generelt sige at europæisk frimureri har tre hovedskoler. Den franske loge, der er forholdsvis anti-katolsk, og som er den mest okkulte frimurer-tradition. Den svenske loge, der er meget kristelig, og som er langt den mest dominerende frimurer-organisation i Skandinavien. Og den skotske loge der dominerer i de angelsaksiske lande, og som ligger et sted mellem den franske okkulte tradition og den svenske kristelige tradition.

De danske frimurere er altså ret kristent orienterede. De mere mystiske ting ved indvielserne (som altså er hemmelige, men indeholder ting som kranier og ligkister) blev fortolket kristeligt, og det danske kongehus har knyttet sig en del til frimureriet. En del konger var frimurere, og til kongehusets gallamiddage er det vistnok stadig især frimurere, der serverer.

Er frimureri så problematisk. Ja - den franske loge er i særdeleshed, men selv om de danske frimurere (som del af den svenske loge) er kristne, er der problematiske træk. Frimureri handler en del om selv-forbedring, dannelse, moral og dyd via erkendelse og fortståelse - og det går lidt imod det lutherske med, at mennesket ikke kan forbedre og frelse sig selv - det kan kun Gud, Kristus og troen.

Over 50 folkekirkepræster er frimurere, men sømmer det sig for folkekirkepræster at deltage i noget så elite-agtigt og "udvalgt" som frimureriet (man skal være anbefalet af to frimurere for at blive optaget, dvs. logen er 'selvsupplerende')? Præger præsten så ikke sin energi på samfundets elite og magtforbindelserne i samfundet i stedet for på evangeliets forargelighed og på syndere og toldere?

Og endelig - hvorfor er så mange præster frimurere? Indgår præster i nogle af ritualerne i kraft af at være præster. Det ved vi ikke-frimurere ikke, men hvis de gør, er der et problem. For så er en del af disse frimurer-præsters præstefunktion ikke under kirkens og biskoppens kontrol. Endelig kunne de okkulte elementer i frimurer-traditionen jo også forstyrre det kristne budskab, selv om disse okkulte elementer er blevet "døbt".

Det er nu en smagssag. Man kan hævde at der er masser af oprindeligt hedenske elementer i kristendommen - juletræet, selve julefesten (ingen ved hvornår Jesus blev født, men men lagde bevidst sin fødselsdag oven i en populær hedensk helligdag den 25. december), påskeharer og -æg osv. Og er det også farligt?

Man kan altså tale både for og imod hvorvidt frimureri er kristent i orden eller ikke er i orden. Men konklusionen må være at det er en lidt snobbet drengeklub for forfængelige mandfolk der er optaget af mystik, moral, dannelse og at kende de rigtige mennesker, som er kristent optaget - og derfor kan være ret harmløst. Samtidig har dansk frimureri også enkelte problematiske træk i forhold til folkekirkens forkyndelse.

Venligst

Tom Frederiksen

Dialogcentret

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.