Spørg

Hvad er forskellen på kristendommens sjæl og buddhismens sind?

"Når man i buddhismen taler om bevidsthed eller sind, er der altså ikke nogen uforgængelig essens eller kerne", skriver Birgitte Kolby Jensen, der er buddhist og bibliotekar.

Med dit spørgsmål peger du på problemet med at sammenligne forskellige religiøse og kulturelle fænomener, svarer buddhist Birgitte Kolby Jensen

Spørgsmål

Kære brevkasse

Hvis kristne tror, sjælen lever videre efter den fysiske død, mens buddhister ser sindet som det, der er vores uforgængelige essens, hvad er så forskellen?


Hvad er den fænomenologiske forskel på den kristne idé om sjælen og den buddhistiske idé om sindet?

Venlig hilsen
Morten

Svar

Kære Morten

Med dit spørgsmål peger du på problemet med at sammenligne forskellige religiøse og kulturelle fænomener, og hvor vigtigt det er at have klare definitioner.


Jeg har læst om den kristne forestilling om sjælen i artiklen i Den Store Danske Encyklopædi. 

Her står der om sjælen, at den traditionelt anses for at være immateriel i modsætning til legemet, og at den normalt forstås som noget individuelt, som er mere eller mindre tæt knyttet til et bestemt fysisk legeme.

LÆS OGSÅ: Hvad indebærer det at være buddhist?


Der er nogle kriterier, som definerer, om en opfattelse er forenelig med buddhismen. Det kaldes De Tre Dharmasegl:

1. Ikke-selv. Der er intet, som har en separat eksistens eller et adskilt selv. Alle fænomener er sammensatte, det vil sige, at deres eksistens er betinget af tilstedeværelsen af andre fænomener ifølge loven om årsag og virkning.


2. Alle sammensatte, betingede fænomener er ubestandige og forgængelige.


3. Nirvana er fred.


Når man i buddhismen taler om bevidsthed eller sind, er der altså ikke nogen uforgængelig essens eller kerne. I den buddhistiske psykologi beskrives et menneske som et samspil af fem elementer (skandhaer). Det første er et fysisk element, og de andre fire er mentale. De fungerer alle i indbyrdes afhængighed af hinanden:


1. Form og farve, svarende til den fysiske krop.


2. Følelse i betydningen af om noget vurderes som enten tiltrækkende og gavnligt, frastødende og truende eller neutralt
.

3. Skelneevne, begrebsdannelse.


4. Emotioner, mentale konstruktioner og abstrakte begreber.


5. Bevidsthed eller sind, hvor impulserne fra sanserne koordineres og bearbejdes i perceptionsprocessen, som foregår både på et bevidst og et ubevidst plan.


Disse elementer er forgængelige og foranderlige og fungerer i en uophørlig vekselvirkning med hinanden og med omverdenen. Men de har ikke nogen fast kerne eller essens. 

LÆS OGSÅ: Hvordan skal nirvana forstås?

Denne vekselvirkning beskrives som et kredsløb, der er i gang så længe, der er et begær efter eksistens. Sådan hænger menneskene fast i samsaras kredsløb ifølge buddhismen.


Buddhismen har en rigdom af metoder til at arbejde med sindet og bevidstheden. Gennem meditation kan man opnå befrielsen og oplysningen ved at træne og forfine sindet.


LÆS OGSÅ: 
Hvorfor hører man kun om tibetansk buddhisme i Danmark?

I den tibetanske buddhisme findes der avancerede metoder, som sætter den praktiserende i stand til at erkende vores dybeste natur, som siges at være en tilstand af enhed.


Den buddhistiske filosofi har en righoldig litteratur med beskrivelser og analyser af sindet. Den kaldes også sommetider videnskaben om sindet. Tarab Tulku, min tibetansk-buddhistiske lærer og mester, har svaret på et spørgsmål om, hvad der sker mellem døden og fødslen, hvor han forklarer de forfinede tilstande, der følger efter den fysiske krops død. Artiklen kan læses her.

En bog på dansk: ”Hjertet i Buddhas lære” af Thich Nhat Hanh giver nogle gode forklaringer på buddhismens forståelse af sindet.

I hinduismen svarer atman til sjælen eller en uforgængelig kerne. Hinduismens ide om atman er netop det, der adskiller buddhismen fra hinduismen.

Venlig hilsen
Birgitte Kolby Jensen
Buddhist og bibliotekar

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.