LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Spørg

Hvordan fungerer kastesystemet i Indien?

Hindusamfund i Indien har været under besættelse i 1000 år under muslimerne og 150 år under englænderne, derfor har samfundets udvikling været defensivt indrettet, og udviklingen gik i stå. Vi er ikke så offensive, det ses også i Indiens udvikling, skriver Dhamu Chodavarapu, der er hindu og debattør.

Ideen om kastesystemet bygger på en mistolkning af et helligt skrift 500 år før vores tidsregning, svarer hindu Dhamu Chodavarapu

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Jeg sad lige og læste Dhamu Chodavarapus artikel om, at personlig frihed er meget vigtig for hinduismen. Dette forvirrer mig, da jeg lige p.t. har projekt om kastesystemet i Indien. 

Jeg har da fået den forståelse, at vi groft sagt har fået tildelt en plads i verden fra vores fødsel, og at enhver må opfylde sine kasteforpligtelser for at få god karma. 

Dette kan jeg ikke få til at stemme overens. Kan I forklare dette?

Venlig hilsen
Frida

Svar:

Kære Frida

Tak for dit spørgsmål. Det rammer et meget fundamentalt emne i ethvert samfund og religion. 

Religionen udgør et fundament, og fra den opbygges samfundets gøren og laden. Det bør man skelne for at forstå hvert samfund - især i et pulveriserende dynamisk samfund.

Hindusamfund i Indien har været under besættelse i 1000 år under muslimerne og 150 år under englænderne, derfor har samfundets udvikling været defensivt indrettet, og udviklingen gik i stå. Vi er ikke så offensive, det ses også i Indiens udvikling.

LÆS OGSÅ: Kastesystemet - hinduisme

500 år før vores tidsregning var der en hindu Brahmin; Manu, som fortolkede vores hindu-skrift Vedas, som er 5000 år gammel. 

I et af dem; Rugveda, beskrives mennesker; “purusha” hvor hovedet udgør tankevirksomhed, arme er til forsvar og maven til vedligehold og ben til at bære. Han var meget rigid ligesom Paulus fra Bibelen.

Han kom til at fortolke, med henvisning til ovennævnte, det som forskellige kaster i samfund med benævnelserne Brahma, Kashtiya, Vysa og Sudra. De skal udfører forskellige opgaver i samfund. 

Beskrivelsen af Purasha bør ses som en fysisk lov, men blev udnyttet til at holde andre ned, og det samme sker ved en anden fysisk lov ”karma”; alle aktioner har en reaktioner (Isaac Newtons anden lov), til at frasige sig sit samfundsansvar og vaske fingrene ligesom Pilatus mislykkes. Således det blev brugt til at holde mindre bemidlede folk nede. Således, at der intet forkert var i loven, men den blev blot misbrugt. 

LÆS OGSÅ: Kan man slippe for genfødslen?

Derfor adskiller jeg religion og samfund, hvor religion for hinduer er individuel, og samfundet er fællesskab. Vi har desværre ikke ret meget fællesskab idet magthaverne, som muslimerne, holdt os langt nede uden mulighed for selvudvikling. 

Mange af vores epoker, som alle sætter stor pris på, og som danner praktiske grundpille i vores religion, er skrevet af Valmiki, som tilhører den laveste kaste cirka 5000 år før vores tidsregning.

Den udnyttelse ville være afviklet, hvis hindu-samfundet havde haft et normalt forløb. Desværre under slavelignende omstændigheder var det stagnerende, og enhver passer sit uden overordnet mål for samfund og fællesskab. Det er en bunden nødvendig opgave i hindu-samfundet.


Kastesystemet ville være forsvundet for længst, men nu bliver det meget kraftigt holdt i hævd af de nutidspolitikkere, da man har “Vote Banks” således, at man appellerer til sin kaste efter stemmer i valgsituationer. Derfor ser politikkere fordel i at bevare kastesystemet.

Derfor er/var kastesystemet samfundets ordning, mens den personlig frihed er religiøst tildelt. Netop hinduer har den evne til at adskille religion og samfund og var årsag til, at hinduismen består selv efter så mange års undertrykkelse. 

Med venlig hilsen
Dhamu Chodavarapu
Hindu og debattør

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.