Er Harry Potter en Kristusfigur?

Selvom den er anderledes, er ""Harry Potter og Fønixordenen"" med åØåDaniel Radcliffe ...

Magi er altid kræfter, som hentes fra det okkulte, det vil sige fra djævelen og hans dæmoner. Selvom Harry Potter er nok så heltemodig og ædel, så bruger han stadig magi i sin kamp imod det onde, skriver Iben Thranholm Foto: Sandrew Metronome

"Hvis Harry Potter virkelig var en Kristus-figur, ville han ikke benytte sig af magi i kampen mod det onde. Han ville bede," svarer katolik Iben Thranholm

Spørgsmål:

Kære Iben Thranholm

Jeg kan forstå, at du for nogle år siden ikke brød dig om Harry Potter-bøgerne af religiøse årsager. Jeg er nysgerrig efter, om du eventuelt har ændret holdning, efter den sidste bog er kommet?

Jeg ved ikke, om du har læst eller hørt om den, men det, jeg hentyder til, er, at det i den sidste bog for mig at se bliver tydeligt, at Harry Potter er en Kristus-analogi.

Harry Potter er den udvalgte, uskyldige, der frivilligt ofrer sig for at besejre ondskaben, så resten af verden kan leve, men som dør og genopstår, triumferende.

Dette er min mening om Harry Potter, og jeg er nysgerrig efter, om du eventuelt er enig eller uenig i det, og om det ville få dig til at ændre mening om bøgerne.

Venlig hilsen
Bettina

Svar:

Kære Bettina

Der er uden tvivl gode elementer i fortællingen om Harry Potters kamp mod den onde Voldemort. Som du nævner, er det at dø, for at andre kan leve, det største offer, et menneske kan give og meget forbilledligt.

Men der er noget, der hedder, at en løgn bliver nødt til at indeholde en stor portion sandhed for at være en rigtig god løgn. Den sætning tror jeg også gælder Harry Potter-bøgerne.

Uanset hvordan man end fortolker Harry Potter, hans venners og modstandernes liv og færden, så har de alle en ting til fælles: de bruger magi. Sort magi. Hvid og god magi findes ikke, som nogle påstår.

Magi er altid kræfter, som hentes fra det okkulte, det vil sige fra djævelen og hans dæmoner. Selvom Harry Potter er nok så heltemodig og ædel, så bruger han stadig magi i sin kamp imod det onde.

Derfor er det en pseudo-kamp, en skue-kamp så at sige, hvis vi tager den åndelige verden alvorligt. Det betyder, at Harry Potter ikke bruger det gode til at overvinde det onde med, men det onde.

Det er altså ondt mod ondt. Derfor er fortællingen løgnagtig. Ja, faktisk er Harry Potter selv med på djævelens hold, når han benytter sig af de kræfter, som tilhører ham, nemlig magien.

De fleste moderne mennesker har ikke noget kendskab til den åndelige verdens realiteter og den politik, som føres der. De mangler derfor dømmekraft til at kunne skelne og forstå den dybere virkelighed og alvor i den megen børne- og ungdomslitteratur, som i dag henter direkte inspiration i det okkulte.

Problemet med Harry Potter-bøgerne er, at de lærer børn, at det er godt og nyttigt at anvende magi for at klare sig i verden. Man skal ikke bede til Gud og gå i kirke, men bruge sort magi, hvis man vil gøre verden god.

Men det kan ikke lade sig gøre hverken i den åndelige eller virkelige verden. Der er som at blande vand og olie.

I en af Harry Potter-filmene, som jeg så, da jeg var smagsdommer på DR2, vises en scene fra trolddomsskolen, Hogwarts, hvor eleverne (og alle dem, som sad i biografen) fik en lektion i, hvordan man kaster en forbandelse over en person. Hvis man spørger eksorcister, findes der talrige eksempler fra det virkelige liv på, at netop forbandelser kan få katastrofale følger for den, som den er tiltænkt.

Hvis Harry Potter virkelig var den Kristus-figur, som nogle forsøger at gøre ham til, ville han ikke benytte sig af magi i kampen mod det onde, men af Helligåndens kraft. Han ville bede i stedet for at bruge magi.

Det er jo netop den kamp, som er beskrevet i Biblen, da Jesus bliver korsfæstet. Djævelen finder aldrig på noget nyt, men efteraber altid Gud i sine forsøg på at forføre mennesker. Harry Potter mimer nok det kristne evangelium, men i sidste sende viser han vejen til dæmonerne.

Det sørgelige er, at stort set ingen i dag - hverken voksne eller børn - har den åndelig ballast, der skal til, for at læse den slags litteratur kritisk. Børn vokser op helt uden åndelig beskyttelse og forbøn og er derfor meget lette ofre for mørkets kræfter.

Venlig hilsen
Iben Thranholm
Katolik, teolog og journalist