Hvad siger jødedom og islam om at give hånd?

Jødiske Lene Andersen og muslimske Aminah Tønnsen forklarer her, hvorfor det for nogle jøder og muslimer kan være problematisk at give hånden til hilsen

Spørgsmål:

At række hånden frem til hilsen er en almindelig skik i det meste af Europa, som går langt tilbage i tiden. Man viser hermed sine fredelige hensigter. I USA benyttes det at give hånd ikke meget - måske fordi man i det vilde vestens tid fandt det sikrere at have hånden på revolveren når man mødte en fremmed.

Japanerne har en indgroet berøringsangst og står som bekendt to meter fra hinanden og bukker høfligt til hilsen.

Siger Koranen noget om, hvordan muslimske mænd og kvinder skal hilse på hinanden?

Hvordan hilser ortodokse jøder på hinanden? Mænd/mænd og mænd/kvinder?

Hilsen Flemming

Svar fra jødiske Lene Andersen:

Kære Flemming

Der står i Bibelen, at kvinden er uren, mens hun menstruerer og i tiden derefter indtil, hun har renset sig i det, der hedder en mikvah. Mikven er et rituelt bad, hvor man dykker helt ned under vandet - det er fra den tradition, man har dåben i øvrigt, men det er en anden historie.

Kvinden anses altså for uren, fra hun påbegynder sin menstruation, og til hun har været i mikven. Hun kan dog først gå i mikven tidligst syv dage efter at menstruationen er hørt op. - Det giver sammenlagt 10-16 dage om måneden, alt efter menstruationens længde, hvor hun er uren.

LÆS OGSÅ: Uren og magtfuld: verdens religioner om menstruerende kvinder

I al den tid må ingen røre hende. (Her kommer jeg i tvivl, om det kun er mænd, der ikke må røre hende eller alle. Hvis det var alle, ville det jo umuliggøre enhver form for normalt liv.)

Da ingen ved, hvornår en kvinde menstruerer, har der så udviklet sig den skik blandt meget ortodokse jøder, at ingen mand må røre ved en kvinde ud over sin egen kone, for hende ved han, hvornår er "ren".

LÆS OGSÅ: Kvindesynet i jødedommen

Dermed undlader disse meget ortodokse jøder at give hånd mellem mænd og kvinder. Mand-mand og kvinde-kvinde er der derimod ingen barrierer heller ikke over for ikke-jøder, og almindelige kram og kindkys udveksles på normal vis.

Jeg skal i den forbindelse pointere, at det kun er de ultraortodokse jøder, der praktiserer denne skik med ikke at give hånd til det modsatte køn, og vi er mange - både mænd og kvinder - der finder det akavet. Men det respekteres og fungerer i og for sig fint nok, når man har vænnet sig til det.

LÆS OGSÅ: De ti vigtigste ting at vide om jødedommen

I København vil jeg mene, at det er under 1% af jøderne, der praktiserer det, og selv vores i øvrigt ret ortodokse overrabbiner, har jeg da givet et stort kram en gang. Men han havde også fortjent det!

Kærlig hilsen

Lene Andersen,
forfatter og foredragsholder

Svar fra muslimske Aminah Tønnsen:

I Islamisk tradition (hadith) er der flere udsagn om at give hinanden hånden, f.eks. kan vi hos Imam Malik læse, at Yahya beretter, at Profeten har sagt: "Giv hinanden hånden – og jeres had til hinanden vil forsvinde. Giv hinanden gaver og elsk hinanden – og jeres fjendskab til forsvinde."

LÆS OGSÅ: Hvordan bør mænd og kvinder omgås? (svar af muslim Sherin Khankan)

Hos Timirdhi kan man læse, at Abu Umâma beretter, at Profeten har sagt, at "den bedste måde at hilse hinanden på er ved at give hinanden hånden." Hos Abu Dawood hedder det med henvisning til al-Bara' ibn Azib: "Hvis to muslimer mødes, giver hinanden hånden, lovpriser Gud og beder Ham om tilgivelse, vil de blive tilgivet."

Men, vil nogle muslimer sige, det gælder ikke, når man hilser en person af modsat køn, for da de mekkanske hedninge i 632 antog islam og aflagde loyalitets-ed til Profeten Muhammad, gav han ikke hånd til kvinderne. Der er imidlertid andre hadith-udsagn, der slår fast, at Profeten gav hånd til kvinder, der kom til Medina for at slutte sig til muslimerne – og så er vi jo ikke en afklaring nærmere.

Når nogle muslimer ikke ønsker at give hånd til personer af modsat køn, har det intet at gøre med, at muslimske mænd opfatter kvinder som urene og mindreværdige – eller at muslimer opfatter ikke-muslimer som urene eller mindreværdige. Islamisk tradition forklarer fænomenet således:

Koranen opfordrer menneskene til "ikke at nærme sig utugt" (17:32), hvilket for nogle betyder, at de undgår al fysisk kontakt med personer af modsat køn for ikke at lade sig friste til at bevæge sig uden for dydens smalle sti. Derfor gælder det ikke for kvinder, der har passeret menopausen. (sic!)

LÆS OGSÅ: De ti vigtigste ting at vide om islam

Et mindretal går så vidt som til at mene, at man - efter at have givet hånd til en person af modsat køn – er nødt til (som efter samleje) at gentage den rituelle afvaskning før bøn - hvilket kan forekomme besværligt. En begrundelse, som ikke findes i de tidlige tekster er, at det er af respekt over for kvinder, at mænd ikke giver hånd til kvinder.

Man tilføjer dog, at hvis kvinden tager initiativet ved at række hånden frem, er der intet i vejen for, at manden tager hendes hånd til hilsen. Nogle mener dog, at det ikke er tilladt at give et fast håndtryk; men at det bør være så slattent som muligt.

Vi kan med andre ord ikke blive enige om andet, end at vi er uenige om spørgsmålet. I nogle østeuropæiske lande som f.eks. Albanien og Bosnien er det en regelret fornærmelse ikke at give kvinder hånden til hilsen. Også herhjemme har det i mange år været god skik at give hinanden hånden til hilsen – uden at man lægger noget seksuelt i det overhovedet.

LÆS OGSÅ:Kan man være en god muslim i Danmark?

Vi kan finde støtte til dette synspunkt hos den sudanesiske jurist Hassan al-Tourabi, der i sin bog "Islam – avenir du monde" fra 1997 skriver: "Hvis det er en del af den lokale tradition, at man giver hinanden hånden til hilsen, er der intet til hinder for, at muslimer af modsat køn kan gøre ligeså."

Den canadiske Sheikh Ahmad Kutty gør meget ud af at forklare, at den enkelte skal lytte til sin egen samvittighed og se på, hvad der er kutyme i det omgivende samfund.

Med venlig hilsen

Aminah Tønnsen,
Forfatter og foredragsholder

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.