Hvad er forskellen på mytologi og religion?

"Som bekendt spiller nordisk mytologi også fortsat en rolle som fortælleunivers i dansk kultur generelt, men den er løsrevet fra den nordiske religions ritualer, som den engang var forbundet med", siger religionsvidenskabsstuderende Sophie Bønding. På billedeter det Hareskovens Blótgilde ved Gefionspringvandet. Foto: Jens Nørgaard Larsen

Man skelner mellem praksis og forestillingsuniverset i religioner, men da man ikke har mange kilder om den religiøse praksis i nordisk religion, er der opstået forvirring omkring begreberne, forklarer religionsvidenskabsstuderende Sophie Bønding

Spørgsmål:

Hej
Jeg er ved at skrive et projekt i dansk idéhistorie, hvor jeg skal ind omkring den vestlige kirke og mytologi.

Et af de spørgsmål der har fanget mig lidt, er spørgsmålet om, hvad forskellen på mytologi og religion er? Altså hvorfor hedder det kristen religion men nordisk mytologi. Hvorfor er kristendommen ikke en mytologi?

Kenneth

Svar:

Kære Kenneth

Helt overordnet kan man sige, at religion består af en forestillingsside og en praksisside. På den ene side er der nogle forestillinger om verdens indretning, dens tilblivelse, forholdet mellem mennesker, guder og andre væsner og så videre.

På den anden side er der religiøse handlinger for eksempel ritualer og bøn, hvorigennem mennesker kommunikerer med guder, forfædre, ånder og lignende.

LÆS OGSÅ: De ti vigtigste ting at vide om nordisk mytologi

Mytologi tilhører en religions forestillingsside og kan dermed betragtes som en underkategori til religion. En religions forestillingsunivers kommer blandt andet til udtryk gennem myter, der for eksempel fortæller om verdens tilblivelse (i form af skabelsesmyter) eller fortæller om begivenheder, der udspiller sig blandt guder i gudernes verden.

Når begrebet nordisk mytologi i daglig tale ofte benyttes frem for nordisk religion, er der altså på sin vis tale om en begrebsforvirring. Det er en forvirring, der har sin grund i en skævhed i selve kildematerialet til nordisk religion. Det meste af vores kildemateriale omhandler nemlig mytologien, mens vi kun har meget få kilder til de ritualer, der har fundet sted.

Det skyldes formentlig, at de hedenske ritualer relativt hurtigt forsvandt og gik i glemmebogen ved kristningen af Norden, mens dele af forestillingsverdenen fik lov at leve videre blandt andet i form af myter. Som bekendt spiller nordisk mytologi også fortsat en rolle som fortælleunivers i dansk kultur generelt, men den er løsrevet fra den nordiske religions ritualer, som den engang var forbundet med.

LÆS OGSÅ: Før kristendommen havde man ikke et ord for religion

Nordisk mytologi og kristen religion tilhører altså forskellige analytiske niveauer, fordi mytologi er en underkategori til religion. Men det må præciseres, at det i realiteten også giver mening at tale om kristen mytologi som en underkategori til kristen religion eller kristendom. Som eksempel kan nævnes skabelsesmyterne i Det Gamle Testamentes (1 Mos 1-3).

Og selvom der givetvis er en historisk kerne i Det Nye Testamente, foregår mange af dets fortællinger i et mytologisk univers, hvor vand kan forvandles til vin, og en jomfru kan føde et barn. Desuden kan nævnes den store mængde helgenlegender, som udgjorde en central del af middelalderens kristne forestillingsunivers, og som fortsat spiller en rolle i den katolske kirke i dag.

Med venlig hilsen
Sophie Bønding,
kandidatstuderende i religionsvidenskab

"Som bekendt spiller nordisk mytologi også fortsat en rolle som fortælleunivers i dansk kultur generelt, men den er løsrevet fra den nordiske religions ritualer, som den engang var forbundet med", siger religionsvidenskabsstuderende Sophie Bønding. På billedet ses en kvinde, der forbereder sig til et ritual for asatroende. Foto: Niels Åge Skovbo.