Hvad menes med at Jesus døde for vores skyld?

Den afgørende kristne højtid er påsken med Jesu død og opstandelse. I den tidlige oldkirke var det klart opstandelsen, der havde hovedvægten, fortæller teolog Johannes Værge. Foto: stock.xchng

Der har været flere tolkninger af Jesu død og opstandelse gennem kirkehistorien. Nogle fremhæver opstandelsen og glæden, mens andre fastholder en juridisk sprogbrug om skyld og soning, svarer teolog og forfatter Johannes Værge

Spørgsmål:

Hej.

Jeg kan ved gud (undskyld udtrykket) ikke forstå, hvorfra idéen om, at Jesus døde for vores skyld, og vi derfor er tilgivet, kommer fra.

Jeg har læst Bibelen forfra og til enden, Det Gamle Testamente, Det Nye og læst sekundærlitteratur, men jeg fatter stadig ikke, hvordan man har fået denne idé.

Og ordene: "Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?" har jeg heller ikke forstået. Kan du hjælpe?

Søren

Svar:

Hej Søren.

Dit spørgsmål er relevant, og jeg skal prøve at belyse sagen.

I profeten Esajas Bog i Det Gamle Testamente findes der nogle sange om "Herrens tjener", og i kapitel 53,4 ff. står der blandt andet, at:

"det var vore sygdomme, han tog, / det var vore lidelser, han bar (...) han blev gennemboret for vore overtrædelser / og knust for vore synder. / Han blev straffet, for at vi kunne få fred (...) Min tjener bringer retfærdighed til de mange, / og han bærer på deres synder."

LÆS OGSÅ: Hvad står der i Bibelen om forsoning?

Sådanne udsagn blev tidligt efter Jesu død læst som profetier om ham. Men det betyder ikke, at der i den tidlige kristne tradition er fuld enighed om, hvordan det nærmere skal forstås, at Jesus døde "for vores skyld."

Den afgørende kristne højtid er påsken med Jesu død og opstandelse. I den tidlige oldkirke var det klart opstandelsen, der havde hovedvægten.

Langfredag havde Jesus mødt mørkets og dødens magter, men påskemorgen viste det sig, at det var livets og lysets magt, der sejrede - en bekræftelse af, hvad han havde vist og sagt i sine møder med mennesker, da han vandrede omkring.

LÆS OGSÅ:
Det sagde Jesus før han døde

Den kristne påske blev en lysfyldt fejring af livskræfternes sejr, befriende og livsfornyende. Jesus døde, fordi han undlod at føje sig selvbeskyttende for mørkekræfternes trusler og ikke gik på kompromis.

Han tog døden på sig selvopofrende for sit budskabs skyld og jo derved for os - og viser sig derved ved at sætte en ny tro ind i verden, hvor der er brudt hul i dødens og det ondes magt.

LÆS OGSÅ:Langfredag

På et tidspunkt i oldkirken - begyndende omkring år 200 - kommer der en anden tone ind i påskefejringen i den vestlige del af kirken. Det hænger sammen med, at man her begynder at bruge latin i stedet for græsk, og det latinske kirkesprog bliver i hovedsagen udformet af en romersk jurist, Tertullian, som netop tænker juridisk, og det får markante følger.

Forholdet mellem Gud og mennesker forstår Tertullian som et retsforhold, sådan at billedet af Gud som dommer kommer til at spærre en del for billedet i Jesu forkyndelse af Gud som den kærlige, givende far, og derfor bliver skyld og soning et hovedtema.

LÆS OGSÅ:
Tertullian (160-225)

I forståelsen af påsken rykkes vægten fra opstandelsen til lidelsen og døden på korset. Man søger en retslig begrundelse for, at Jesus måtte dø, og man finder årsagen i mennesket syndighed, som pointeres i den latinske tradition. Jesu død skal forsone Gud - påvirke Gud.

Denne tænkemåde er anderledes dyster end den mere oprindelige, hvor det var opstandelsen, vægten lå på, forstået som en begivenhed der strømmer ind i sindet med forvandlingskraft.

"For vores skyld" kan altså - lidt forenklet sagt - forstås på to forskellige måder: At Jesus ved at holde fast i sit budskab trods dødstruslen bringer den situation til veje, at opstandelsens forvandlingskraft kan møde os.

LÆS OGSÅ:
Kristendommens grundsprog

Eller at hans død sker for at påvirke og formilde Gud. Selv tilslutter jeg mig den førstnævnte tolkning. De forskellige forståelsesmuligheder er blevet drøftet op gennem kirkens historie.

I min bog Det betroede menneske. Opgør med forvreden kristendom belyser jeg forholdene nærmere.

Venlig hilsen
Johannes Værge
Teolog og forfatter

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.