Hvordan kommer jeg af med de stemmer, jeg hører?

Deprimeret, deprim, sur, depression, forladt, mand, sorg, Foto: SAMI BELLOUMI/PHOTOPQR/LA VOIX DU NORD

Du må tale med en erfaren kristen om det, du oplever, svarer missionspræst Ole Skjerbæk Madsen

Jacques Audiard, instruktør af den prisbelønnede film "Profeten", vil helst ikke forklare, hvad tilskuerne skal få ud af hans film. Det dræber magien, lyder det fra Audiard. Foto: Claude Prigent/PHOTOPQR/LE TELEGRAMME

Spørgsmål:

Hej

Jeg er 35 år og er på kontanthjælp, men jeg har spillet musik hele mit liv og forsøger med et ministudie at lave et debutalbum. Jeg har haft et meget hårdt liv, men intet som ikke kunne repareres indtil for fire år siden. Jeg har aldrig gået rundt og snakket om hverken rumskibe eller ånder, som overtager mig. Jeg er ikke konfirmeret, men har altid troet på, at der er noget mere derude, men hvad ved jeg ikke...

Jeg er i store problemer på grund af, at jeg begyndte at høre stemmer for fire år siden. De trykker mig i hovedet og på struben døgnets 24 timer. Der er ingen venlighed i disse væsener, og jeg aner ikke, hvordan de pludselig er kommet i besiddelse af mit liv. Jeg kan næsten ingenting i disse tider, eftersom jeg ikke kan finde nogen ro. Jeg er under overgreb fra dem dagen lang, og ingen eller intet kan hjælpe.

Jeg har fået psykofarmaka gennem nogen tid, og der er prøvet flere forskellige slags, men intet virker. Jeg er meget bange, for jeg føler, at mit liv er blevet taget fra mig og på mange måder er slut.

Jeg blev som 19-årig gjort til narkoman af læger og deres kraftige morfin-medicin for hovedpine, og jeg har taget mange stoffer i mit liv, men er nu i behandling på et dagcenter. Derfor har jeg også skullet høre fra nogle læger, at mit stofmisbrug er grunden til, at jeg hører stemmer. Måske det er grunden, men det ændrer ikke på ægtheden af, hvad der sker omkring mig.

LÆS OGSÅ:Synet på dæmoner i verdens religioner

I starten forstod jeg intet, af hvad der skete - jeg sad i mit musikstudie og kunne høre nogen tale om mig. Jeg troede først, at det var min nabo, som jeg kunne høre, men en dag stillede jeg mig selv et spørgsmål inde i mit hoved, det blev besvaret, og der i det sekund gik hele min verden i stå. Stemmerne er ikke meget høje men alligevel altid meget tydelige. Der er kvindestemmer såvel som mandestemmer og til tider også børnestemmer, som alle kan tale i munden på mig.

Efter 14 dage hvor jeg havde tænkt på alt mellem himmel og jord og spekuleret på, hvad det kunne være, så måtte jeg indse, at det ikke var noget, jeg bildte mig selv ind, og at det nok var ånder eller dæmoner af en eller anden slags. Jeg føler mig fængslet i min egen krop og liv.

Jeg har aldrig gjort noget, som gør det retfærdigt, at jeg skal gå gennem så mange lidelser hver dag. Og jeg har forsøgt både at høre, på hvad de har at sige og at tale de væsener/ ånder til rette, men de opfører sig sindssygt og sadistisk, og jeg ser ingen ende på deres magt over mig.

Jeg læste en artikel, hvor du taler om, at ånder eller dæmoner kan finde vej ind, hvis man 'leger' ånden i glasset, hvilket jeg har gjort som teenager én enkelt gang; så måske er det grunden til, at mit liv er i fare. Hvordan kommer jeg af med disse ondskabsfulde væsener? Vil du forsøge at hjælpe mig?

Med venlig hilsen Rasmus

Svar:

Kære Rasmus

Tak for din oprigtige henvendelse. Jeg tror heller ikke, at det er indbildning, det du oplever. Men du har brug for en personlig samtale med en præst eller en anden, som har erfaring med udfrielse. Du skriver, at du ikke er konfirmeret. Betyder det, at du er døbt?

Hvis du er døbt, kan en konfirmation være en hjælp ud af de fænomener, som plager dig, fordi det fokuserer på Jesu Kristi nærvær.

LÆS OGSÅ: Fem trin til at høre Guds stemme

Det er Jesus, som kan hjælpe. Hvis du ikke er døbt, kan du gennem dåben opleve dit liv knyttet til Jesus, og de dæmoniske magter vil kunne slippe deres virkning.

Der er stadig en mulighed for, at stoffer kan åbne sindet for sådanne indtryk, som du beskriver. Men også åndevæsener kan benytte sig af de åbninger, stofmisbrug kan skabe i sindet. Det psykiske selvforsvar er nedbrudt.

For at finde ud af hvad der er hvad, er det som nævnt vigtigt at få talt med en erfaren kristen, inden der eventuelt tages fat på en udfrielse.

LÆS OGSÅ: Er "ånden i glasset" bare en leg?

Det, du selv kan gøre, er følgende:

  • Bed først til Gud: Gud, jeg takker dig for, at du er min himmelske Far, og for at ingen magt i verden kan skille mig fra den kærlighed, du har vist mig i Jesus Kristus. Jeg tror, at du er mig nær i Jesus.
  • Derefter læser du et stykke af Lukas-evangeliet: Jesus, som du mødte mennesker med din hjælp dengang, sådan beder jeg dig, at du vil komme til mig. Jesus, hjælp mig! Jeg tager min tilflugt til dit blod, som du udgød på korset for at frelse mig. Jeg tager min tilflugt til din opstandelse, hvormed du giver mig livet. Send din Helligånd, så at Jesus må bo i mit hjerte og blive herre i mit liv. Jeg tror, at hvor du - Jesus - er herre, må al mørkets magt flygte.
  • Tag et par dybe vejrtrækninger. Tag imod Helligånden når du ånder ind. Og giv slip på stemmerne og mørket, når du ånder ud.
  • Dernæst: Tak, Jesus, fordi du er i mig, og fordi jeg nu modtager din fred. Slut af med at bede Fadervor.


Jeg har herunder tilføjet et afsnit fra en artikel, jeg engang skrev (find Ole Skjerbæk Madsens artikel "Uddrivelse" i Tine Lindhardt (red.): Store ord i nyt format (Unitas Forlag 2002, pp 133-140), eller læs mere om emnet her:

"Hvordan opleves en uddrivelse, af den som udfries? Beretningen handler om en ung mand, som gerne ville være healer og derfor lod sig indvie i en sekt, der også i alternative kredse betragtes som udøver af sort magi. Det vidste den unge mand ikke, han troede, at han kunne tage den efter pålydende. Ved indvielsen fik han tilknyttet en hjælpeånd. Ånden tog efter en tid magten fra ham, og han blev indlagt på en psykiatrisk afdeling. Både præst og konfident er her anonymiseret, men er begge kendte af forfatteren:

I den første tid efter [hospitalet] var jeg jaget af kolde vindpust og den latterlige angst for ingenting, og der var ikke mange ting, jeg kunne finde ud af rent praktisk. Tit følte jeg mig omklamret af et eller andet energifelt. Der gik vel to til tre måneder, inden jeg traf en præst, der kendte til eksorcisme. Jeg fortalte ham første aften, vi mødtes, at jeg havde været igennem en sort indvielse.

LÆS OGSÅ: Sker der noget ved at fremmane ånder?

Vi sagde trosbekendelsen, og jeg blev blandt andet spurgt, om jeg troede, at Jesus Kristus døde på korset for vor skyld. Det var et svært spørgsmål. Først svarede jeg: Det ved jeg ikke.

Præsten: Men vil du gerne have, at det er sådan?

Ja, svarede jeg. Jeg vidste, at skulle jeg have hjælp, var Kristus den eneste, der var i stand til det - effektivt.

Derefter knælede vi ved alteret. Tårerne trillede ned ad kinderne i cirka ti minutter. De kom bare. Imedens tog præsten kontakt med Jesus Kristus og bad om hjælp. Jesus Kristus græder glædestårer over, at du har vendt dig til ham. Dernæst lagde han hænderne på mit hoved, og en glædesstrøm gik igennem kroppen. Denne glæde holdt sig i flere timer.


Næste gang vi mødtes, befalede han i Kristi navn, at det onde skulle forlade mig. Åndedrættet blev hurtigere og hurtigere. Det begyndte at snurre i hele kroppen. Fingrene blev stive, tungen tyk, så jeg ikke kunne tale. Præsten begyndte at synge en salme og lukkede mine fingre om en salmebog, hvorefter jeg sang med, så godt jeg kunne, og lidt efter lidt forsvandt stivheden og tungen blev normal.

LÆS OGSÅ: Mange kan leve fint med at høre stemmer

Ved anden gang eksorcisme begyndte oprøret i kroppen igen, da han nævnte navnet [på lederen i den sekt jeg var indviet i]. Der blev desuden bedt om helbredelse for mig. Et brændende lys gennemtrænger dig, følte præsten sig tilskyndet til at sige hvorefter der skete en violet eksplosion i mit hoved. Hver eksorcisme afsluttedes med nadveren ved alteret, og her gennemstrømmedes jeg flere gange af en glæde, hvorved tårerne brød frem. Da jeg kom hjem efter anden eksorcisme, følte jeg en tilskyndelse til at slå tilfældigt op i Bibelen og læste: og døden har ikke mere magt over ham!

Bemærk, at eksorcismen begyndte med samtale og konfirmation (tilspørgsel om forsagelsen og troen), og at fællesskabet med Jesus Kristus ved nadveren markerer det nye tilhørsforhold. Fællesskabet med Gud og Kristus erstatter delagtigheden i dæmonernes verden.

Fokus i tjenesten er Jesu Kristi nærvær, og forbederens væsentligste indsats er netop bøn; dette forhold fritager både den lidende og forbederen fra at skulle præstere en udfrielse eller helbredelse.

Den hjælpsøgende ophører gennem bønnen med at lade lidelsen definere hans eller hendes liv og stirrer sig ikke længere blind på lidelsen, men ser Jesus."

Med venlig hilsen
Ole Skjerbæk Madsen
Missionspræst i Areopagos

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.