Hvordan opstod troen på hekse?

Heksetroen var for almindelige mennesker en måde, hvorpå det blev muligt at forklare de ulykker, som ramte så hyppigt, skriver Louise Nyholm Kallestrup, der er ph.d. og lektor i historie ved Syddansk Universitet. På billedet ses en hekseafbrænding til Sankt Hans. Foto: Iris

I løbet af middelalderen knyttedes forestillingen om pagten med djævelen, magi og hekse stadigt tættere sammen, svarer ph.d. Louise Nyholm Kallestrup

Spørgsmål om religion og overtro

Kære brevkasse

Hvordan opstod troen på hekse, og hvorfor troede man på hekse?

Hvis en anklaget sank til bunds og derfor blev erklæret fri for anklagen om at være en heks, fiskede man så den frifundne op af vandet igen?

Venlig hilsen,
Casper

Svar fra Louise Nyholm Kallestrup

Kære Casper

Ja, det er jo et af den slags spørgsmål, som er umuligt at give noget konkret svar på. Troen på hekse hænger uløseligt sammen med troen på det onde, og at nogle væsener er i stand at manipulere onde kræfter.

Forestillingen om det onde finder vi i mange religioner, og flere steder personificeres det i heksen. I den kristne tro relateres det onde til djævelen, Satan, Fanden, ja, kært barn har mange navne.

Fra den nordiske folklore kender vi til forestillingen om onde kvinder, nogle så onde så selv djævelen frygtede dem. Men også i vor egen tid lever troen på hekse blandt andet i Afrika og Papua Ny Guinea.

I løbet af middelalderen knyttedes forestillingen om pagten med djævelen, magi og hekse stadigt tættere sammen, således kirken nu efterhånden anså al magi, også den der ikke forvoldt skade på omgivelserne for at være djævelens værk.

I det 15. århundrede sås den første bølge af hekseforfølgelser i områder som Norditalien, Schweiz og Sydtyskland. Efter Luthers brud med kirken i Rom i begyndelsen af det 16. århundrede, hvilket førte til protestantiske reformationer i Nordeuropa, tog hekseprocesserne atter fart. De efterreformatoriske forfølgelser spredte sig til det meste af Europa; fra Italiens sydspids til Finmarken i Nordnorge.

Her kunne det lette svar være fordi man troede på det onde. For almindelige mennesker var det sjældent heksens bekendelse til djævelen, der var i centrum. Man skal nærmere tænke i syndebuk-fænomenet.

Heksetroen var for almindelige mennesker en måde, hvorpå det blev muligt at forklare de ulykker, som ramte så hyppigt. I en tid med høj børnedødelighed, hyppige sygdomsepidemier, fattigdom, og hvor uarbejdsdygtighed var fatal, forsynede heksetroen almindelig mennesker med en forklaringsramme for det, der også dengang, ramte mennesker hårdt.

Ja, man fiskede dem op af vandet igen. Modsat hvad mange tror, så havde man et reb i den mistænkte, så man kunne trække hende op, hvis hun sank til bunds.

Med venlig hilsen,
Louise Nyholm Kallestrup
Ph.d. og lektor i historie ved Syddansk Universitet

*Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.