Hvorfor er kristne så bange for Satan?

Døden kom ind i verden, fordi Eva og Adam ikke kunne stå for fristelsen. Livet kommer fra Gud, døden fra Satan. Det var jo netop derfor, Jesus genopstod fra de døde og lover evigt liv til dem, som tror på ham. Satan har ingen magt over Jesus, skriver katolik, teolog og journalist Iben Tranholm. Foto: colourbox.com

Vi skal ikke frygte Satan, men være på vagt over for ham. Enhver destruktiv handling stammer fra Satan, svarer journalist og katolik Iben Thranholm

Spørgsmål:

Hej brevkasse

Hvor mange mennesker har Satan slået ihjel? Så vidt jeg ved, har han kun dræbt ganske få mennesker og kun med Guds billigelse (Jobs Bog, kapitel 1, vers 19).

LÆS OGSÅ:
Hvordan skal man forstå Jobs Bog?

Men Gud derimod har dræbt mange mennesker, og derfor kan det undre mig, at vi som kristne er bange for Satan. Skyldes dette at han er fristeren, og at han som sådan skal modstås og afsværges? Det er måske ikke så meget hans evne/lyst til at dræbe os men til at friste os, som vi skal frygte?

Venlig hilsen
Rikke

Svar:Kære Rikke

Satan slår næppe selv fysisk ihjel, men påvirker mennesker til at udføre det beskidte arbejde for ham. Satan arbejder på den måde, at han sender bestemte tanker eller fristelser ind i et menneskets sind. En handling starter altid først med en tanke. Derefter er det viljen og moralen, der afgør om tanken omsættes i handling. Satan styrer mange mennesker gennem deres tanker. LÆS OGSÅ: En satans historie

Alt afhængig af hvor forankret et menneske er i Gud og hans kærlighed, vil det vise sig om Satan har held til at få indflydelse på et menneskes gøren og laden. Med vores frie vilje kan vi afvise og forsage Satan. Men ofte er Satans angreb så stærke eller skjulte, at vi ikke klarer os igennem dem uden bøn og Guds beskyttelse. Mennesker uden bønsliv er helt ubeskyttede og desværre meget lette ofre for dæmoniske magter.

En god bøn at kende til beskytte sig mod dæmoner, er bønnen til Ærkeenglen Mikael:

Hellige Ærkeengel Mikael, forsvar os i striden, vær du vort værn mod djævelens ondskab og list. Ydmygt beder vi om, at Gud vil knægte ham. Og du, Himmelske Hærfører, fordriv med Guddommelig Kraft Satan og alle onde ånder, som til sjælenes ulykke strejfer omkring i verden, og kast dem i helvede. Amen.

LÆS OGSÅ: Ondskaben klæder sig pænt ud

Enhver destruktiv handling og ethvert mord stammer fra Satan. Hos Gud er der kun liv, lys og kærlighed. Det passer derfor ikke, at Gud slår mennesker ihjel. Det er menneskene, der slår hinanden ihjel, fordi de har lyttet til Satan. Døden kom ind i verden, fordi Eva og Adam ikke kunne stå for fristelsen. Livet kommer fra Gud, døden fra Satan. Det var jo netop derfor, Jesus genopstod fra de døde og lover evigt liv til dem, som tror på ham. Satan har ingen magt over Jesus.

Derfor skal vi heller ikke frygte Satan, men vi skal være på vagt overfor ham. Satan er en løgner og derfor er det bedste, han ved, at klæde sig ud og forgive at være noget skønt og godt. Det gør han for at forføre mennesket til fald. Derfor er det vigtigt at lære den åndelige disciplin, som skelner mellem ånderne og som afslører Satans tricks. Kirken er den eneste institution i verden, som har magt og myndighed over dæmonerne.

LÆS OGSÅ: Vær ikke bange for dæmoner

Efter Jesu offer på korset er Satan som en lænket hund, der står og gør. Man bliver kun bidt og skamferet, hvis man selv går for tæt på den rasende hund.

Venlig hilsen
Iben Thranholm
Katolik, teolog og journalist