Kan min kone tvinge mig til at tro på Allah?

Din hustru er helt sikkert bekendt med, at islamiske love ikke gælder andre steder end i Dar al-Islam, og det er derfor kun i hende selv, at løsningen kan findes, skriver Metin Aydin. Foto: Sami Belloumi/VDNPQR PHOTOPQR/LA VOIX DU NORD

Hvis kærligheden ikke er stor nok til, at man kan se igennem fingre med de åbenlyse modsætninger, da er man måske bedre tjent med at dele sit liv med en anden, svarer formand for Moské og Islamisk Center Metin Aydin

Kære Metin Aydin

Jeg (vi) er havnet i et lille dilemma, som jeg håber, du om ikke kan løse, så om ikke andet svare på.

Jeg er en dansk mand, som har været gift de sidste 19 år med en muslimsk kvinde. Bortset fra, at jeg ikke har konverteret til den muslimske tro, som det jo foreskrives, så har vi haft et relativt lykkeligt ægteskab, hvor vi indtil nu har accepteret hinandens forskellige trosretninger.

Min kone er dog over årene blevet mere troende og kan ikke længere acceptere, at jeg ikke er muslim, og derfor vil hun, at jeg skifter trosretning fra protestantisk til muslim, hvilket jeg som sådan ikke har noget imod, da jeg ikke er stærkt troende.

Dog vil hun også have, at jeg skal tro på Allah, og deri ligger dilemmaet. Jeg mener jo, at når man nu engang har konverteret til islam, så er man muslim. Derefter er det op til den enkelte at afgøre, hvor langt vedkommende vil føre det.

Med venlig hilsen
Bent

Svar:

Kære Bent

Jeg antager, at det, du spørger om, er, om der er en "kattelem," som gør, at det ikke behøver være så firkantet, "at enten konverterer du til islam, eller også er jeg, den der er gået".

Hvis det er tilfældet, tror jeg, at det er op ad bakke, for det er jo ikke en religiøs autoritet eller myndighed, der tvinger din hustru til at tænke, som hun har valgt at tænke, men hende selv - hun lever trods alt i et frit land.

LÆS OGSÅ: Kan jeg konvertere blot for at gifte mig?

Og du bliver selvfølgelig ikke troende af at få besked på at blive det. Du står derfor med to svære odds.

Jeg har hørt om disse dilemmaer før, og jeg har ofte tænkt, at såfremt
kærligheden mellem de involverede mennesker ikke er stor nok til, at man kan se igennem fingre med de åbenlyse modsætninger, da er man måske bedre tjent med at dele sit liv med en anden.

Med venlig hilsen
Metin Aydin
Arkitekt MAA og formand for Moské og Islamisk Center

Tillægsspørgsmål:

Kære Metin

Tillad mig at komme med et tillægsspørgsmål eller to.

Jeg går ud fra, at du er muslim?
Hvad jeg har lært gennem årene, blandt andet af muslimske venner, er, at en muslimsk mand kan gifte sig med en ikke-muslimsk kvinde, men det lader sig ikke gøre i omvendt rækkefølge?

Siger du dermed, at Koranen ikke forlanger, at jeg skal skifte tro? I hvilke tilfælde kan du give mig citater eller noget tilsvarende, såsom en udtalelse fra en imam, som underbygger dette?

Med venlig hilsen
Bent

Svar:

Kære Bent

Nej, jeg er ikke muslim, og jeg er heller ikke kristen for den sags skyld (jeg meldte mig ud af folkekirken tilbage i 1992).

Min far er praktiserende muslim (5 daglige bønner, Ramadan og hele pakken) og min mor er praktiserende kristen af den gammeldags slags (læser i Bibelen dagligt, går i kirke om søndagen og så videre). Og de har nu været gift i 41 år.

Det er min baggrund, som udgør en del af min forudsætning for at kunne svare dig.

Jeg forstår islam som en ekspansionistisk tro og bevægelse, der rummer forkyndelse, mission og fastholdelse af muslimer i troen. Og det er på baggrund af den forståelse, at jeg svarer dig, og ikke som Koran-kyndig.

Det er korrekt, at muslimske mænd må gifte sig med ikke-muslimske kvinder, forudsat de enten er troende kristne eller jøder (i det islamiske tankegods udgør muslimer sammen med kristne og jøder Bogens Folk ahl al-Kitab). Og det er også korrekt, at muslimske kvinder ikke må gifte sig med ikke-muslimske mænd.

Baggrunden herfor er, vurderer jeg, at det, da islam opstod, skønnedes sandsynligt, at en ikke-muslimsk kvinde ville være tilbøjelig til at blive tiltrukket af sin muslimske ægtemands tro og konvertere, og at børn helt naturligt også ville antage deres fars tro.

Samtidig skønnedes det usandsynligt, at en muslimsk mand ville blive tiltrukket af sin hustrus tro og konvertere.

Jeg kan derfor ikke sige, at Koranen (eller andre islamiske skrifter, traditioner, skrevne og uskrevne regler) ikke forlanger, at du skal skifte tro.

Til gengæld kan jeg sige, at Koranen ikke er retsgyldig i Danmark. Helt bogstaveligt forholder det sig således, at islams love kun gælder i Dar al-Islam (der hvor islams love håndhæves), og ikke i Dar al-Harb, Dar al-Amn, Dar al-Hudna, Dar al-Ahd eller Dar al-Dawa. De sidstnævnte er lande, som ikke er underlagt Islams love, og i disse lande kan muslimer leve efter lempede regler.

Baggrunden herfor er, vurderer jeg, ekspansionistisk; ved at tillade muslimer at leve og efterleve andre end islamiske idealer, har muslimer op igennem århundrederne kunnet leve og mangfoldiggøre sig i ikke-muslimske lande.

Denne pragmatisme har til alle tider ladet islam gradbøje og ladet muslimer styre deres egne liv med en del manøvrerum og fleksibilitet (for eksempel lever der i dag troende muslimer nord for polarcirklen, selvom midnatssolen gør en traditionel ramadan umulig).

Men din hustru er helt sikkert bekendt med, at islamiske love ikke gælder andre steder end i Dar al-Islam, og det er derfor kun i hende selv, at løsningen kan findes; der er jo ingen imam, som tvinger hende og dig ind i situationen.

Jeg er ikke familieterapeut og kan derfor ikke rådgive dig, men kun forestille mig, hvad jeg ville gøre, hvis jeg var i din situation, hvilket jeg lykkeligvis ikke er.

Men hvis jeg var, da ville jeg bede min hustru om at veje værdien af vores kærlighedsforhold, ægteskab, sex- og følelsesliv, vores børn, den dagligdag og det liv, vi har sammen, fælles bekendtskabskreds og sociale relationer, mod hendes trang til at tvinge mig til noget, der ikke er muligt (man kan jo ikke, selv hvis man vil, begynde at tro) og således intet ægteskab eller samliv, men kun iturevne sociale bånd, sorg, sårede sagesløse børn og kærlighed tabt på gulvet.

Jeg synes, at I står i en meget svær situation, som jeres kærlighed som jeg formoder er intakt - egentlig burde gøre enkel.

Med venlig hilsen
Metin Aydin,
Arkitekt MAA og formand for Moské og Islamisk Center