Må man designe sit eget barn?

"Ved design går du ind og forudbestemmer barnet, som derved - måske - kommer i klemme imellem egen frie vilje og mors og fars forventninger og krav. Designerbabyer kan blive til marionetbabyer, der hænger i snore, som mor og far fører," mener sognepræst Kristine Stricker Hestbech. Foto: coloubox.com

Man åbner for umenneskeliggørelse med designerbørn, mener katolsk teolog Iben Thranholm. Sognepræst Kristine Stricker Hestbech mener, at der er argumenter for og imod

Spørgsmål:

I forbindelse med AT-eksamen på STX har jeg valgt at arbejde med emnet designerbørn i fagene biologi og religion. Herigennem ønsker jeg at belyse de forskellige religioners syn på sagen, og dertil kommer mit spørgsmål:

Hvordan forholder kristendommen sig til designerbørn? Bifalder kristne teknologiske fremskridt og mulighederne for barnet, eller misbilliger de fravalget af fostre og selviscenesættelsen? Jeg vil gerne have uddrag fra Bibelen om muligt.

Med venlig hilsen
Kirstine Andersen

Svar:

Kære Kirstine

Tak for dit meget spændende spørgsmål, som sætter gang i et andet spørgsmål, nemlig det, om man kan bruge religionen og Bibelen til at finde svar på så komplicerede spørgsmål som designerbabyer.

Du vil kunne finde mennesker som vil svare, at Bibelen bestemt giver svar på det her, og nogle som vil sige nej, det siger Bibelen ikke noget om. De sidste hører jeg til, for du kan ikke finde svar på noget, som simpelthen slet ikke var inde i menneskers tankehorisont, da Bibelen blev til.

Omvendt siger Bibelen noget om livets opståen og hvem dets opståen skyldes, nemlig Gud. Det betyder, at livet ikke er dit eller mit, men Vorherres. Ud fra denne vinkel er alt liv helligt, og du bestemmer hverken, hvornår du fødes eller hvornår du skal dø. Og derfor skal du heller ikke blande dig i undfangelse, fødsel og død. I denne kategori findes jo så også abortmodstanderne, - hvilket jeg ikke er. Ser du, hvor kompliceret det allerede er?

Omvendt er vi skabt kreative. Kreativ betyder at skabe, det vil sige, at vi er sat i verden som Vorherres medskabere. Vi skaber jo ny mad, ny teknologi og så videre hver eneste dag og til gode for os selv og hele menneskeheden, så hvor går grænsen? Går den der, hvor vi tænker mere på os selv end på barnet, vi har været inde over og medskabe på?

Jamen, vil kritikerne sige, enhver undfangelse er egoistisk, da mor og far jo ikke tænker på det ufødte barns ønsker, men deres egne ønsker. Man kan jo ikke ønske noget for nogen, som endnu ikke findes.

Jo, vil andre sige, - hvis du går ind og sorterer i barnets gener og får et barn med højt udviklet intelligens, blå øjne, store bryster, synlig muskulatur og så videre, går du ind og bestemmer en del af barnets livsbane, som førhen var rene tilfældigheder.

Altså, ved design går du ind og forudbestemmer barnet, som derved - måske - kommer i klemme imellem egen frie vilje og mors og fars forventninger og krav. Designerbabyer kan blive til marionetbabyer, der hænger i snore, som mor og far fører. Og dette er, set i et kristent og bibelsk perspektiv imod Guds ord om, at vi er skabt frie, lige og med eget ansvar for eget liv.

Dette er ikke et klart og kort svar, du kan skrive ind i din opgave, men kan måske være med til, at du og dine medstuderende selv tænker videre i disse ekstremt komplekse spørgsmål.

Held og lykke.

Med venlig hilsen
Kristine Stricker Hestbech
Sognepræst i folkekirken

Svar:

Kære Kirstine Andersen

Hvis teknikken i forhold til at lave designerbørn indebærer, at man manipulerer med embryoet uden for livmoderen, som for eksempel ved reagensglasbørn, er det etisk set meget problematisk.

Alle teknikker, som skiller tilblivelsen af et menneske fra den seksuelle handling, er moralsk uantagelige. For så er den handling, som grundlægger et menneskes eksistens ikke mere en handling, hvor to personer i kærlighed giver sig fuldt ud til hinanden.

I stedet lægger man menneskelige embryoners liv og identitet i lægers og biologers hænder. Dermed er det teknikken, som har herredømmet over den menneskelige persons oprindelse og skæbne. Et sådant magtforhold er i modstrid med den værdighed og lighed, som der bør være mellem forældre og børn.

Selvom det på overfladen ser ud som om man hjælper et menneske til et bedre udseende eller lignende, så er det en form for umenneskeliggørelse, som man åbner for med designerbørn. Barnet har ret til at blive respekteret som den person, det er fra undfangelsens øjeblik.

Med venlig hilsen
Iben Thranholm
Teolog, journalist og katolik