Minder hemmelige ordener om nyreligiøse bevægelser?

"Hvad angår frimurerne er der forskellige traditioner, hvoraf nogle har en anti-kirkelig prægning, mens andre er deistiske; bekender sig til troen på en Skabergud, men ikke lægger vægt på en specifik kristen forståelse af Gud", skriver Ole Skjerbæk Madsen, missionspræst i Areopagos. Foto: Foto:colourbox.com

Nogle ordener vender sig imod en kirkelig kristendom, og nogle hælder imod andre religioner. Men det tilsløres af de mange forskelligartede symboler, svarer Ole Skjerbæk Madsen, missionspræst i Areopagos

Spørgsmål:

Kan såkaldte hemmelige ordener som Frimurerne og Odd Fellow sammenlignes med nyreligiøse bevægelser? Hvorfor eller hvorfor ikke?

Med venlig hilsen
Hans Pedersen

Svar:

Kære Hans Pedersen
 
Er hemmelige ordener som Frimurerne og Odd Fellow at ligne med nyreligiøse bevægelser? Sådan spørger du, og der kan ikke sådan uden videre svares ja eller nej.

For det første er en del af de hemmelige ordener jo slet ikke nye, men har en flere 100 årig historie som en del af en mere eller mindre esoterisk understrøm i europæisk kultur, så nye er de ikke, men på den anden side har okkulte bevægelser i de seneste godt 100-150 år hentet praksis og idé-indhold fra de hemmelige ordener og broderskaber.
 
En af de vigtigste bevægelser er Rosenkreuzerne, som blandt andet kan forstås som en protestantisk modbevægelse til den katolske modreformation. Rosenkreuzernes grunddokumenter rummer klassisk luthersk fromhed og polemik mod pavestolen og den katolske kirke, men spiller også på alkymistisk tankegods og praksis og idéen om et hemmeligt broderskab, der skal tjene menneskeheden med den dem betroede visdom og helbredende virksomhed.
 
Hvad angår frimurerne er der forskellige traditioner, hvoraf nogle har en anti-kirkelig prægning, mens andre er deistiske; det vil sige, at de bekender sig til troen på en Skabergud, en højeste bygmester, men ikke lægger vægt på en specifik kristen forståelse af Gud.

Det svenske frimureri, som også gør sig gældende i Norge og Danmark, er internationalt kendt som det kristne frimureri. Derfor er også mange præster medlemmer. Jeg er ikke selv medlem, men har læst ritualerne i en norske doktorafhandling om frimurerne.

Jo højere op, medlemmerne kommer i graderne, desto tydeligere bliver det kristne indhold i denne skandinaviske form for frimureri. Men det er stadig vigtigt for medlemmerne at fastholde en hemmeligholdelse af ritualer og indvielser. Det er hemmelighedsfuldheden, der rejser mest kritik mod frimurerne.

Et andet kritikpunkt drejer sig om ritualernes og symbolernes karakter af at være hentet fra mange forskellige religiøse traditioner, og at det kristne indhold dermed tilsløres.
 
Frimurernes ritualer har præget en af de hemmelige ordener omkring forrige århundredeskifte, The Hermetic Order of the Golden Dawn, som selv har formidlet den vestlige okkultisme og forståelse af magi og ritualer til mange af nutidens åndelige bevægelser, herunder også formidlet en kristelig tolkning af den jødiske mystik, Kabbalah, men her set gennem frimurer- og rosenkreuzer-øjne.
 
Som eksempel kan du studere tarotkortet "ypperstepræstinden", som er opstået i The Hermetic Order of the Golden Dawn. Ypperstepræstinden ligner den ægyptiske gudinde Isis, som hun sidder der med sin krone bestående af solskiven og kohornene.
Frimurer-symbolikken, som også peger tilbage til Det gamle Testamente og templet er blandt andet søjlerne J og B, som står for Jakin og Boas ved indgangen til helligdommen.

Samtidig minder billedet om Johannes' Åbenbarings beskrivelse af kvinden med månen under sine fødder. Tolkningen af kortet kædes sammen med Kabbalah, idet det placeres ind i det symbol, som kaldes Livets Træ, så at det fortæller, hvordan Guds første selvåbenbaring formidles ind i hjertet af skaberværket.

Som sådan kommer kortet til at repræsentere Visdommen, forståelse som en genspejling af Guds væsen, vilje og kærlighed i mennesket og i skabningen, ligesom solens lys spejles i månen. Denne refleksion går gennem menneskets hjerte, jævnfør korset på hjertets plads og udmøntes i handling i overensstemmelse med Toraen (Guds Lov), som hviler i ypperstepræstindens skød.
 
Som du ser, blandes forskellige symboler sammen, men i denne tradition er det betydningsbærende altså en kristeligt orienteret tolkning af Kabbalah.
 
Jeg vil altså ikke umiddelbart kalde hemmelige ordener for nyreligiøse bevægelser, men dog samtidigt påpege, at mange motiver sammenblandes, og at ordenerne nogle gange vender sig imod en kirkelig kristendom, nogle gange hælder imod andre religioner, og i andre sammenhænge har en kristelig tone, som kan være udtalt, men også tilsløres af de mange forskelligartede symboler. Derfor må du bede om Helligåndens gave til at skelne mellem ånderne, hvis du vil arbejde videre med bevægelserne.

Men det er vigtigt at minde sig selv om, at det enkelte medlem af en hemmelig orden, som du møder, skal mødes som det medmenneske, han eller hun er, og ikke som repræsentant for et okkult system.

Det, du skal søge at møde, er den pågældendes tro; du må lytte om bag hans eller hendes fortælling, så du kan fortælle din egen historie. Måske finder I så fælles tilknytningspunkter, som samtalen kan udvikle sig videre fra.
 
Med venlig hilsen
Ole Skjerbæk Madsen
Missionspræst i Areopagos