Præsten og ateisten: Sådan har sekularismen påvirket samfundet

I folkeskolen holder kirken stædigt fast i sin dominans. Det betyder, at faget hedder kristendomskundskab, og selvom det ikke længere er forkyndende, så har det dog i både lærebøger og fagplaner en voldsom slagside i kristent favør, mener tidligere formand for Ateistisk Selskab Stinus Lindgreen. Foto: colourbox.com

Tidligere formand for Ateistisk Selskab Stinus Lindgreen og lektor og præst Kurt Larsen giver forskellige bud på, hvad sekulariseringen har betydet for Danmark

Spørgsmål:

Hvordan og hvornår opstod sekularisering i Danmark? Hvordan har sekularisering påvirket det danske samfund, mere specifikt skolesystemet?

Med venlig hilsen
Leahmor Reimers

LÆS OGSÅ: "
Religion er lige så gammeldags som altid"

Svar 1:

Kære Leahmor Reimers

Sekularisering er princippet om, at stat og lovgivning skal være adskilt fra religiøse institutioner.

Det indebærer blandt andet, at der ikke bør være en statskirke, at religiøse grupper ikke skal have særlige privilegier, og at religionsundervisningen i skolerne skal være objektiv og ikke må være forkyndende.

Sekularisering indebærer også, at der ikke kan være parallelle retssystemer, hvor man accepterer religiøse love, såsom sharia. Der gælder et retssystem for alle borgere i landet.

I et sekulært samfund forholder staten sig upartisk til religiøse spørgsmål og lader det være op til den enkelte borger. I Ateistisk Selskab er vi en forening af ateister, der arbejder for et sekulært samfund.

Sekularisering som idé har meget gamle rødder, om end det først er inden for de seneste par århundreder, at det for alvor er slået igennem i Europa - og først langt senere i lande som for eksempel Tyrkiet. Sekulariseringen er stadig i gang i Danmark, så der er altså ikke tale om en enkelt konkret episode i vores historie.

I Danmark såvel som i mange andre lande dækker sekulariseringen over, at man begyndte at fratage kirken dens magt, ejendomme og privilegier: Formuer, jorde og bygninger blev delvist inddraget af staten, og funktioner som undervisning, hospitalsvæsen og andet blev også fjernet fra kirken.

Nogle kristne hævder, at det er kristendommens egen fortjeneste (specielt med Luther) at sekulariseringen overhovedet slog igennem. Det kan diskuteres.

Nogle historikere vil pege på, at kirken yderst sjældent afgiver sin magt med glæde og af sig selv. Historisk set er der ikke mange eksempler på, at teokratier af egen fri vilje opgiver magten.

Men sekularisering er en proces, og vi er ikke færdige endnu. På skoleområdet kan man se et interessant eksempel på dette: Igennem de seneste 100 år har der raset en kamp imellem kristne og sekularister om religionsfaget i folkeskolen og gymnasiet.

Det har været kampen om et kristendomsfag over for et religionsfag. For 30-40 år siden vandt de sekulære kræfter kampen om gymnasiet, hvor religionsfaget nu er objektivt formidlende om religioner i bred forstand.

I folkeskolen holder kirken dog stædigt fast i sin dominans. Det betyder, at faget hedder kristendomskundskab, og selvom det ikke længere er forkyndende, så har det dog i både lærebøger og fagplaner en voldsom slagside i kristent favør.

Der findes dog heldigvis mange gode lærere, der er i stand til at opveje dette problem i praksis, men selvfølgelig skal faget ændres. I samme omgang er jeg selvfølgelig også nødt til at nævne konfirmationsforberedelsens placering i skoletiden som et eksempel på, at kirken modsætter sig sekulariseringen og holder fast i sine privilegier.

Og der er flere andre ting, der bør ordnes, og flere af dem hænger selvfølgelig sammen med det mest eklatante eksempel, vi har på, at Danmark ikke er sekulært: Folkekirken. Vi har en statskirke i Danmark, som alle, hvad enten de er medlemmer eller ej, er med til at støtte over den almindelige skat.

Samtidig varetager denne religiøse gruppe en række funktioner, der burde ligge i staten, såsom registrering af fødsler og dødsfald. Så selvom vi i Danmark er sekulære på mange områder, så er der stadig lang vej til målet.

Med venlig hilsen
Stinus Lindgreen
Genetikforsker og tidligere formand for Ateistisk Selskab

Svar 2:

Selve begrebet sekularisering er ikke enkelt at operere med, idet det kan benyttes om flere forskellige ting. Det kan benyttes om tilbagegang i den faktiske opslutning om kirkens gudstjenester og forskellige arbejdsgrene. Det kan også benyttes om den proces at institutioner, der tidligere hørte under kirken eller byggede på kristne værdier, fjernes derfra. Midt i denne proces af målbare ændringer kan sekularisering også betegne en privatisering, så den samme tro ikke på samme måde præger befolkningens ydre praksis.

Nedgang i kirkelig praksis: Danskernes lave kirkegang og de tomme kirker har man talt om. Det ser ud til, at kirkegangen kulminerede i Danmark omkring 1920. Der er siden også blevet færre medlemmer af folkekirken og andre kristne kirker. Tilbagegangen har dog været forholdsvis mindre end i for eksempel Tyskland.

Den frivillige kirkelige aktivitet, som undertiden er ret målbar, tyder også på tilbagegang: De grundtvigske møder og foreninger er blevet færre; der er lukket søndagsskoler og missionshuse; der er færre kristeligt-diakonale institutioner.

Svindende præg af kirke og kristendom
Danmark har som nation og folk været tæt knyttet sammen med kristendommen siden Harald Blåtands tid. Reformationen betød i 1500-tallet en sekularisering af rigsrådet (regeringen), idet der blev en arbejdsfordeling mellem kirke og stat: Biskopperne skulle ikke mere være fødte medlemmer af rigsrådet, men i stedet koncentrere sig om deres kirkelige tjeneste.

Denne sekularisering bliver normalt opfattet som noget positivt. På talrige områder er der stadig en tæt samhørighed mellem det officielle Danmark, det danske folk og folkekirken. Fødsel og dødsfald skal anmeldes hos den lokale præst eller på kirkens kontor. Folketinget indledte sit arbejdsår med en gudstjeneste. Den danske kongefamilie har videreført traditionen med nær tilknytning til folkekirken ved flittig deltagelse i kirkens gudstjenester. Som nationalt symbol er kirkens rolle ikke blevet mindre.

Sekularisering har der været i den forstand, at en række af de af kristendommen afledte moralske værdier, som engang var bærende i samfundet, mistede denne status.

Hensynet til livets ukrænkelighed og det hjælpeløse barns værn har kendetegnet kristendommen lige siden kirkens første komme til landet. Imidlertid kunne sådanne kirkelige og humane protester ikke hindre abortlovens gradvise indførelse i landet, for man stod over for kræfter, der lagde vægt på kvindens ret til selvbestemmelse over sin krop.

Provokeret abort var strafbart i alle tilfælde frem til 1930. I 1973 blev den helt fri. Den klassiske kristne etiks tale om, at seksuelt samliv kun hører hjemme inden for ægteskabet som et livslangt, forpligtende fællesskab mellem én mand og én kvinde er gradvist opløst med papirløse forbindelser og andre samlivsformer med ægteskabet.

Homoseksualitet var oprindeligt forbudt, men blev afkriminaliseret, og i 1989 indførtes loven om registreret partnerskab, og nu kommer snart en ligestilling af homofile par med ægtepar.

Kristendommen og skolevæsenet
I 1900 byggede det danske skole- og undervisningsvæsen på kristendommen og arbejdede i tæt tilknytning til kirken. I løbet af 1900-tallet er båndet til kirken enten revet over eller afløst af et frivilligt samarbejde og pluralismen har vundet indpas, selvom kristendommen stadig spiller en mere fremtrædende rolle end andre religioner, dels af historiske grunde, dels af hensyn til det faktum, at det store flertal af den danske befolkning tilslutter sig folkekirken.

Der har gennem 1900-tallet været en kamp for skolens frigørelse fra kirken, både mod det gejstlige tilsyn og mod kristendomsundervisningen som oplæring i evangelisk-luthersk tro.

Fra 1949 havde præsten kun ret til at overvære undervisningen, og den ret faldt endeligt bort i 1970. Med skoleloven af 1975 forsvandt skolens kristelige præg fra selve formålsparagraffen. Nu byggede skolen ikke på kristendommen, men på åndsfrihed og demokrati.

1970'ernes tanke om objektiv vidensformidling om kristendom holdt ikke længe. I 1990ernes mere multikulturelle samfund lagde man mere vægt på, at alle bør kende til religionerne for den gensidige forståelses skyld. Da var der basis for et nyt samarbejde mellem skole og kirke, men nu altså ad frivillighedens vej fra begge parters side, og forskellige nye former for kirke/skole-samarbejde vandt frem.

En reaktion på folkeskolens udvikling var opstarten af en række friskoler og efterskoler med kristent præg i perioden efter 1970. En anden reaktion var initiativer fra folkekirken til styrkelse af det religionspædagogiske arbejde, udvidelse af konfirmationsforberedelsen og indførelse af den indledende konfirmandforberedelse.

Kurt E Larsen
Præst, ph.d. og lektor på Menighedsfakultetet

Vi mener, at man bør pålægge alle godkendte trossamfund med vielsesbemyndigelse, at de også skal vie homoseksuelle par, skriver formand for Ateistisk Selskab Stinus Lindgreen Foto: Privatfoto
Med kirkeministeriets lovforslag om etablering af permanente stiftsråd i høring nærmer vi os en kirkeledelse, som er selvstændig i indre anliggender og dermed også en fremtidssikret folkekirke, mener Kurt Larsen fra Menighedsfakultetet i Århus. - Foto: Arkiv