To religioner - hvilken børneopdragelse?

"Vælger man at bosætte sig i et ikke-muslimsk land, blander de verdslige (vielses)myndigheder sig ikke i parternes religiøse anskuelser," skriver forfatter og foredragsholder Aminah Tønnsen. Foto: Foto:Laurence Mouton/colourbox.com

"I langt de fleste samfund er det faderens kultur og religion, der er den dominerende," svarer muslimske Aminah Tønnsen

Spørgsmål:

Kære Aminah Tønnsen

I din artikel Islamisk "dåb" skriver du blandt andet: Det er vel ganske naturligt, at forældre opdrager deres børn i den tro, som de selv føler sig knyttet til - og hvis der er tale om en muslimsk far og en ikke-muslimsk mor, anses det for farens pligt at opdrage barnet i den islamiske tro.

Hvad nu, hvis det er omvendt; at moderen er muslim, og faderen er kristen? Er det så stadigvæk faderens pligt at opdrage barnet, ikke i den islamiske tro, men den kristne tro?

Med venlig hilsen
Tante tut

Svar:

Kære Tante tut

Det er rigtigt, at det er en muslimsk fars pligt at sørge for, at hans børn opdrages i islam, uanset moderens religiøse tilhørsforhold. Det er et vilkår, som en kristen eller jødisk kvinde må forholde sig til, inden hun indgår ægteskab med en muslimsk mand. Du spørger om, hvordan man forholder sig i modsat tilfælde; hvis moderen er muslim, og faderen er kristen?

Traditionelt har man ifølge islamisk ret forbudt en muslimsk kvinde at gifte sig med en ikke-muslimsk mand. Et sådant ægteskab er også i vore dage forbudt ifølge de muslimske landes familieret.

LÆS OGSÅ:
Far er muslim - mor spiser svin

Man har begrundet det med, at det i langt de fleste samfund er faderens kultur og religion, der er den dominerende, således at en muslimsk kvinde, der gifter sig med en kristen mand må forudse, at hendes børn vil blive opdraget i kristendommen, der ikke anerkender hendes egen største profet, Muhammad, og at hun muligvis vil miste kontakten til sin egen familie, der vil opfatte hende som frafalden.

I vore dage er der mange, der ser anderledes på tingene, og vælger man at bosætte sig i et ikke-muslimsk land, blander de verdslige (vielses)myndigheder sig ikke i parternes religiøse anskuelser og de valg, de træffer angående børneopdragelse, så længe parterne selv kan blive enige.

LÆS OGSÅ:Opgiv dåben eller manden

Ifølge katolsk skik er det således, at den ikke-katolske part i et tværreligiøst ægteskab, uanset om det drejer sig om moderen eller faderen, skal acceptere, at fælles børn skal opdrages i den katolske tro. Om man stadig decideret skal skrive under på det, ved jeg dog ikke.

Børneopdragelse er noget af det, der er klogt at diskutere, før man indgår et tværreligiøst- eller tværkulturelt ægteskab.

Med venlig hilsen
Aminah Tønnsen
Forfatter og foredragsholder