Skal jeg blive muslim for at få den, jeg elsker?

Det kan godt være, at du let kan være i islam nu, det tror jeg, men du skal også tage stilling for dine fremtidige børn, og her kan du ikke tage let på sagen, her må du helhjertet overveje, om du vil skabe konflikter mellem din kæreste og hendes familie, hvis du er - eller bliver - meget uenig om emner angående jeres fælles børn, skriver katolik og salgsagent Lone Skov Al Awssi.

Man skal aldrig konvertere til en anden religion for at gøre nogen tilfredse. Det er en sag mellem en selv og Gud, svarer katolik og salgsagent Lone Skov Al Awssi, der er muslimsk gift

Spørgsmål:

Hej brevkasse

Jeg står i den situation, at jeg igennem de sidste seks måneder har set en muslimsk pige. Jeg er selv trådt ud af folkekirken, ikke fordi jeg har mødt hende, men fordi jeg ikke kunne forholde mig til religionen længere.

Hende og jeg står i dag i den situation, at vi er utrolig glade for hinanden, og var det ikke på grund af hendes religion, var vores bekendtskab endnu mere seriøst. Nu står jeg i den situation, at hvis vi skal videre med vores forhold, så skal jeg konvertere, hvilket jeg har det svært ved, da jeg ikke selv har et ønske om at søge den vej.

LÆS OGSÅ:
Hvad er konversion?

Mit spørgsmål går på, om der er en måde, hvorpå jeg kan være i den religion lettest? Jeg tror på, at der er noget større end os, men om det lige er en gud, ved jeg ikke.

Venlig hilsen
Martin

Svar:

Kære Martin

Tak for dit gode spørgsmål.

Du er kæreste med en muslimsk pige, som du er meget glad for, og du ønsker, at jeres forhold skal udvikle sig seriøst. Jeg kan forstå, at du har meldt dig ud af folkekirken, ikke på grund af din kæreste, men fordi du ikke kunne forholde dig til religionen længere. Du overvejer at konvertere til islam og spørger, hvordan du lettest kan være i islam.

Egentlig skulle man tro, at du let kunne konvertere til islam og blot affinde dig med den muslimske praksis. Altså bare følge med din kæreste og hendes familie. Du har jo ikke et allerede eksisterende forhold til en anden religion, du er ikke forankret i kristendommen og praktiserer ikke en religion. Du mister ingenting, for du har ingenting.

LÆS OGSÅ:Kan min kone tvinge mig til at tro på Allah?

Det kan være, at din kærestes familie er det, jeg kalder "folkekirke-muslimer". Det vil sige, at deres religion er mere kulturbestemt end strengt religiøst bestemt. Altså, at de ikke spiser svinekød og ikke drikker alkohol, men derudover er de ret moderate. Deres holdning er måske baseret mere på traditionel tankegang og ikke så meget på islamisk tankegang.

Det skriver du ikke noget om, men når du allerede føler, at hvis jeres forhold skal udvikle sig seriøst, så er du nødt til at konvertere, har din kæreste eller hendes familie sikkert nævnt det.

Og her er det lige præcis, at jeg er nødt til at bede dig overveje din situation meget nøje. I Vesten er religionsfrihed forbundet med personlig frihed og personlige rettigheder, men i muslimske samfund er religionen et kollektivt anliggende.

Efter min mening er ens religiøse tilhørsforhold eller ønsket om slet ikke at have et religiøst tilhørsforhold alene en stærkt personlig afgørelse.

Man skal aldrig konvertere til en anden religion for at gøre nogen tilfredse. Det er en sag mellem en selv og Gud.

Er det rimeligt at bosætte sig i et andet land med en anden kultur og religion og så forlange, at ens børn i flere generationer kun gifter sig med mennesker af samme kultur og religion? Det er efter min mening et alt for stort krav at stille.

LÆS OGSÅ:Min muslimske kæreste er gravid - bør jeg konvertere til islam?

Jeg ved godt, at det er svært for dig og din kæreste at bryde med urgamle traditioner og normer, det er en næsten umulig opgave, som også kan være risikabel, idet I kan risikere, at hun må bryde med sin familie. Men i hvor mange slægtled skal det fortsætte, og hvor mange unge skal gå igennem så store vanskeligheder på grund af en intolerant holdning til det samfund, som man selv har valgt at være en del af?

Du skriver jo også selv afslutningsvis til mig, at du har svært ved at konvertere, fordi du ikke selv har et ønske om at søge den vej. Du mærker allerede nu, at det strider mod din frihedstrang, at andre skal bestemme dit religiøse ståsted.

Hvis du vælger at konvertere, så skal du nok klare det, bare følg med strømmen og tag det som en kulturel oplevelse, det er det letteste, på den måde kan du lettest være i islam. Og det kan blive spændende, for det er altid lærerigt og inspirerende at kende nye måder at leve på, og der er ikke noget meget vanskeligt i det; muslimske familier er ofte varme og med et rigt familieliv.

Men har du overvejet, om du kan bevare den lette tilgang til det, når I får børn? Kan du bare gå med, når din søn skal omskæres? Hvis familien ønsker, at din datter skal gå med tørklæde? Må børnene dyrke sport, komme med på lejrskoler, have danske venner, gå til fester? Hvad med din egen familie? Vil din kæreste gå med til deres højtider og fester?

Det kan godt være, at du let kan være i islam nu, det tror jeg, men du skal også tage stilling for dine fremtidige børn, og her kan du ikke tage let på sagen, her må du helhjertet overveje, om du vil skabe konflikter mellem din kæreste og hendes familie, hvis du er - eller bliver - meget uenig om emner angående jeres fælles børn.

LÆS OGSÅ:
Kan jeg konvertere blot for at gifte mig?

For 22 år siden stod jeg i den samme situation som dig. Jeg valgte at gifte mig med min muslimske mand, men valgte at holde fast i min religion og i min kultur. Vi er stadig gift i dag, og det tvivler jeg på, at vi havde været, hvis jeg dengang havde konverteret til islam. Ikke fordi jeg har noget imod islam, jeg har stor respekt for og kendskab til islam og muslimsk praksis, men min frihedstrang og min holdning om at ens egen religiøsitet er et personlig forhold og en personlig, demokratisk rettighed vejer meget tungt og ville have skabt konflikter. Jeg er lykkelig for, at jeg tog kampen op dengang.

Held og lykke fremover.

Venlig hilsen
Lone Skov Al Awssi
Katolik, salgsagent og panelist på religion.dk