Var det min mormors spøgelse?

Det kan være, at billedet (af din mormor, red.) er et erindringsfragment, som holdes i live af andre åndsvæsener, eller det kan være din forestilling om hende, som har gjort sig til et slags selvstændigt væsen. Lidt som skyggen i H. C. Andersens eventyr af samme navn, skriver missionspræst Ole Skjerbæk Madsen til spørgeren. Foto: StockExchange

Det er ikke sikkert, at det er hendes ånd, du ser. Det kan være en form for psykisk spor, der er holdt i live af din erindring om hende, svarer missionspræst Ole Skjerbæk Madsen

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Jeg har længe kunnet se spøgelset af min afdøde mormor, der på tragisk vis døde i sengen med sin mand for over 20 år siden.

Uanset hvad tid det er, og uanset hvor jeg er, ser jeg hende, og det er som om hun vil have mig til at gøre noget. Tror du, at det virkelig er hendes ånd, eller det bare er mig, der er lidt dum?

Venlig hilsen
Matilde

Svar:

Kære Matilde

Nej, du er ikke dum, men det er heller ikke sikkert, at det er hendes ånd, du ser. Det kan være en form for psykisk spor, der er holdt i live af din erindring om hende og hendes tragiske død.

Det kan også være, at billedet er et erindringsfragment, som holdes i live af andre åndsvæsener, eller det kan være din forestilling om hende, som har gjort sig til et slags selvstændigt væsen. Lidt som skyggen i H. C. Andersens eventyr af samme navn. Endelig kan det også være, at din mormor ikke har fundet fred.

Jeg foreslår, at du beder sådan:

'Jesus Kristus, du er opstandelsen og livet og enhver, som tror på dig, skal have evigt liv i dit og vor himmelske fars rige. Jeg tænker på min mormor. Jeg ser ofte, hvad jeg opfatter som hendes ånd eller en form for spøgelse. Det er som om, hun vil mig noget. Jeg overgiver hende i dine hænder, Jesus. Lad hende finde fred i din fuldbragte gerning, i kraft af din død og opstandelse. Og jeg beder dig, at jeg ikke længere behøver at se hendes ånd, fordi jeg ved, at hun nu er overgivet til dig. Jeg takker dig Jesus Kristus. Amen!'.

Når du har bedt denne bøn, kan du sige til din mormor:

'Jeg har overgivet dig i Jesu hænder. Du kan nu hvile i fred, og din ånd behøver ikke at vandre hvileløst rundt. Du er i Jesu Kristi navn løst af den bundethed til den jordiske eksistens. Du er fri!'.

Du kan måske have glæde af, hvad jeg skrev i et andet svar på et tilsvarende spørgsmål.

Med venlig hilsen
Ole Skjerbæk Madsen
Missionspræst i Areopagos