Der er flere ateister end hinduer i verden

Kashmiri Muslim voters line up to cast their ballots outside a polling station in Kupwara, Indian Kashmir. India's month-long general election ended on Wednesday with one exit poll suggesting that the ruling Congress-led coalition was ahead of the opposition Hindu-nationalist alliance. Foto: Arkiv

Statistiske oplysninger skal man ofte omgås med en vis varsomhed. Det gælder ikke mindst statistiske oplysninger om religionstilhørighed på verdensplan.

Men selv hvis vi holder os til Danmark, er det i mange tilfælde svært at komme frem til tal, der ikke på ene eller anden måde er behæftet med usikkerhed.

Tallene man møder i de mange forsøg på at opgøre antallet af kristne, muslimer etc. kan være et resultat af både tilstræbt objektive undersøgelser, bedst mulige data og kvalificerede kriterier.

Ikke desto mindre vil der i langt de fleste tilfælde være tale om, at kriterier kan diskuteres, og at data slet ikke er solide og tilstrækkelige til andet end et kvalificeret skøn eller mere eller mindre grove generaliseringer. Det er jo fx ikke alle steder, at folk som i Danmark kan være medlemmer af en folkekirke og tælles i mandtal, fordi medlemskab kan aflæses via CPR og deres betaling af en særlig kirkeskat.

Heller ikke i Danmark er medlemskab på samme måde som medlemskab af folkekirken altid det normale for alle. De fleste muslimer i Danmark er ikke på samme måde medlemmer af et muslimsk trossamfund, og når man skal finde frem til antallet af muslimer i Danmark, sker det som regel, ved at man regner alle de mennesker, der kommer fra eller er i familie med nogle, der kommer eller kom fra et land, hvor islam er majoritetsreligion, for muslimer.

Og skal vi finde ud af, hvor mange der er buddhister, ja så må vi finde frem til alle institutionaliserede buddhistiske grupper i landet, og så må vi se, om vi med deres hjælp kan nå frem til nogle tal. Men skal det så være tal på dem, der kommer til møder, dem der støtter foreningen med et pengebeløb, dem der er sønner eller døtre? Og hvordan med dem der muligvis slet ikke deltager i noget som helst, men alene er fx efterkommere af flygtninge eller indvandrere fra et land, hvor flertallet er buddhister?

Religionstilhørighed på verdensplan

Én af mange mulige hjemmesider, der kan konsulteres er http://www.adherents.com.

Fra denne stammer følgende tal, der, så vidt jeg kan se, er fra 2005:

Kristendom: 2,1 mia.
Islam: 1,3 mia.
Hinduisme: 900 mio.
Buddhisme: 376 mio.
Sikhisme: 23 mio.
Jødedom: 14 mio.
Jainisme: 4,2 mio.

Flere såkaldte verdensreligioner kan nævnes, og mange diskussioner kan føres om, hvordan man skal definere en verdensreligion, og om det overhovedet tjener noget videnskabeligt (og politisk) formål at regne med og tale om verdensreligioner.

Herudover regner denne statistik også med følgende grupper af religiøse traditioner, mere eller mindre regionalt baseret og begrænset, nemlig:

Traditionelle kinesiske religioner (konfucianisme, taoisme m.v.): 394 mio.
Traditionelle afrikanske religioner, inkl. samme uden for Afrika: 100 mio.
Andre oprindelige folks religioner: 300 mio.

Og så har man også sat tal på ikke-religiøse, som man ikke rigtig ved, hvad man skal kalde, og de udgør da nok også en så broget skare, at det måske slet ikke giver mening at sætte dem sammen:

Sekulare/ikke-religiøse/agnostiske/ateistiske: 1,1 mia.

Den procentvise fordeling angives som følger (se hjemmesiden for en rigtig kage'):

33 % kristne
21 % muslimer
16 % ikke-religiøse
14 % hinduer
6 % oprindelige folks religioner, inkl traditionelle afrikanske, i og uden for Afrika
6 % traditionelle kinesiske
6 % buddhister
0.36 % sikher
0.22 % jøder

(tilsammen over 100 % fordi der rundes op, og fordi det maksimale anslåede antal bruges i hvert tilfælde.)

Danmark

Indtil for få år siden kunne man, jf. også min tidligere opgørelse og oversigt, med lidt varsomhed bruge Danmarks Statistiks årlige religionsstatistik, fordi man dér ikke blot registrerede de anerkendte og godkendte trossamfund samt medlemmer af folkekirken. Man angav også et tal vedrørende de enkelte trossamfunds medlemmer, et tal baseret på tal som trossamfundene selv havde opgivet - men alligevel. Bedre end ingenting.

Nu fører Danmarks Statistik ikke mere statistik over religion. Det gør alene Kirkeministeriet. Men mens man via CPR kan få nøje tal på antallet af medlemmer af folkekirken, så kan man ikke uden stort besvær få tal vedrørende de anerkendte og godkendte trossamfund uden for folkekirken, og Kirkeministeriet angiver da heller ingen tal overhovedet. Det må formodes, at mange af de trossamfund, der er blevet godkendt efter 1970 og har indsendt ansøgninger derom, faktisk har angivet et tal på tilhængere til ministeriet, men for at få fat i de tal, vil man formentlig skulle anmode ministeriet om aktindsigt og selv gå hver enkelt ansøgning efter.

Selv når det drejer sig om, hvor mange godkendte trossamfund der p.t. findes i Danmark, er det svært at nå til total klarhed. Kirkeministeriets oversigt er-- i lighed med øvrige informationer om procedurer for godkendelse, religionsfrihed m.v. - blevet bedre og mere overskuelig, end den var for nogle år siden, sandsynligvis bl.a. som en følge af Muhammed-krisen og kritik rejst fra forskellig side vedr. fx manglende religionslighed. I den forstand er Kirkeministeriet på sin vis blevet lidt mere et 'religionsministerium'.

Ikke desto mindre er oversigten på flere punkter fortsat uklar. Hvordan tæller man i Kirkeministeriet antallet af fx pinsemenigheder?

Det fremgår, at pinsebevægelsen med dens mange menigheder er godkendt, men skal hver menighed så tælles som én, eller udgør pinsebevægelsen som helhed ét trossamfund? De mange menigheder er ikke anført enkeltvist, men hvis man klikker på linket ved pinsebevægelsen kommer man jo til en oversigt over dem alle sammen. Skyldes det at de har én fælles adresse, at der er central styring, at der er ansøgt om godkendelse til ét kirkesamfund som helhed? Svaret blæser i vinden.

Ser man under islam ("Islamiske menigheder"), så står der ikke bare "islamiske menigheder". Hver enkelt muslimsk menighed, der har opnået godkendelse, er anført (og det gælder for øvrigt også de forskellige nationale ortodokse kristne trossamfund). Skyldes det, at de i modsætning til pinsebevægelsen ikke har fælles adresse, og ingen fælles og styrende instans, og at de har søgt enkeltvis? Sandsynligvis. Men hvad så med "Menigheder tilknyttet Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse", hvor ministeriet anfører hele 24 menigheder med adresse og navn på hver enkelt?

Og, skal man i øvrigt tælle de reformerte menigheder (der tilhører de anerkendte trossamfund, dvs. dem der er anerkendt ved kgl. resolution før 1970 og den nye ægteskabslov, der trådte i kraft pr. 1.januar 1970) som tre eller én? De angives alle tre med adresser, men ...?

Nuvel. Der er altså mange forbehold at tage, også mange flere end nævnt her.

Udgangspunktet her er dags dato (1. jan. 2007, red.) angivelser på www.km.dk Pr. 1. jan. 2006 siger ministeriets kirkestatistik:

83.0 % (= 4.506.442) af samtlige indbyggere (5.427.459) var medlemmer af folkekirken.

Der er ikke tal på medlemmer af/folk, der tilhører de kristne og ikke-kristne trossamfund uden for folkekirkenn, men der er en oversigt over anerkendte og godkendte trossamfund (jeg ser ingen dato for, hvornår siden sidst er opdateret, så datoen for nedenstående er datoen for mit besøg på ministeriets hjemmeside).

Pr. 28. december 2006 er der (under overskriften Godkendte trossamfund og menigheder") 11 anerkendte (hvis de tre reformerte menigheder tælles hver for sig, ellers ni), dvs. dem der er anerkendt i hht kgl. resolution, og derudover 95 godkendte trossamfund, dvs. dem der er godkendt efter og i henhold til ægteskabsloven, der trådte i kraft 1. januar 1970.

Heraf er 20 muslimske, 2 jødiske (Mosaisk trossamfund hører til de anerkendte, og der er derfor i alt 3 jødiske ), 2 sikh samfund (anført under hinduistiske eller hinduistisk inspirerede menigheder"), 6 buddhistiske, 6 hinduistiske, 1 Bahai, 1 Forn Sidr, samt 1 såkaldt Mandæiske Mandea i Danmark. Der er altså ikke opgjort antal medlemmer for nogen af disse.

I forhold til min tidligere vurdering, har jeg kun én bemærkning, nemlig at Jørn Borup, der har forsket i buddhistiske miljøer i Danmark, angiver at der er ca. 20.000 buddhister i Danmark dags dato, altså en del flere end det, jeg havde anslået tidligere.

I alt 37 er altså ikke-kristne. Resten, dvs. 58 er kristne trossamfund og menigheder. Heraf er langt de fleste de godkendte frikirker, om end det er værd at lægge mærke også til de stadigt flere forskellige nationale ortodokse trossamfund.

Afslutningsvist skal det nævnes, at der i tidens løb har været en del forvirring vedr. betegnelserne anerkendte' resp. godkendte' trossamfund uden for folkekirken. At der derudover er trossamfund, der hverken er anerkendte eller godkendte, men bare eksisterer og andre igen, der hverken er anerkendte (ved kgl. resolution) eller godkendte og dermed via en eller flere præster eller lignende udstyret med vielsesbemyndigelse, men alligevel godkendte' i en anden forstand, nemlig at Told og Skat, så de har visse skattemæssige fordele, gør det ikke nemmere.

Det er ved flere lejligheder blevet hævdet at det forhold, at religioner i Danmark således tilhører forskellige kategorier ikke uden videre og i sig selv kan ses som et tegn på manglende religionslighed, endsige diskrimination. Fra anden side er netop dette dog fremhævet som ét af flere forhold, der antyder at der officielt og juridisk er og fortsat gøres forskel på og mellem trossamfund, og at folkekirken er i en slags superliga for sig selv. Her skal jeg blot gengive hvad Kirkeministeriet selv skriver på hjemmesiden:

"Der er religionsfrihed i Danmark. Det betyder, at borgerne har adgang til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning. Det er dog en betingelse, at der intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden, jf. grundlovens § 67.

Der er intet krav om, at den pågældende religion eller det pågældende samfund skal godkendes af staten. Trossamfund kan eksistere under den almindelige religions- og foreningsfrihed uden nogen form for offentlig registrering.

Trossamfund i Danmark kan opdeles i tre grupper, som er underlagt hver deres retlige regulering:

* Folkekirken
* Anerkendte og godkendte trossamfund
* Øvrige trossamfund samt samfund med religiøst præg

Folkekirkens forhold er beskrevet under menupunktet "Folkekirken" på denne hjemmeside

De anerkendte og godkendte trossamfund har en række rettigheder. Først og fremmest retten til at foretage vielser med borgerlig gyldighed efter ægteskabsloven, men også ret til opholdstilladelse for udenlandske forkyndere efter udlændingeloven. Endvidere gives i praksis også fradragsret for bidrag til trossamfundet efter ligningsloven og en række yderligere skattemæssige begunstigelser samt ret til at anlægge egne begravelsespladser efter begravelsesloven. Dog gives fradragsret for bidrag ikke kun til anerkendte og godkendte trossamfund, men også til såkaldte "religiøse samfund" og almennyttige foreninger.

Indtil 1970 blev trossamfund anerkendt ved kongelig resolution. Fra 1970 er der sket godkendelse på grundlag af ægteskabslovens bestemmelser, hvorefter der kan ske kirkelig vielse inden for andre trossamfund. Rent praktisk forudsætter godkendelse af en præst, at det trossamfund, som præsten tilhører, først godkendes efter de retningslinjer, der følger af udvalgsbetænkningen om lovforslaget vedrørende ægteskabsloven.

Ind i mellem hænder det, at forskellen mellem begreberne "anerkendt" og "godkendt" giver anledning til misforståelser. Forskellene er historisk betingede og reelt meget beskedne, idet det særligt for de anerkendte trossamfund gælder, at de får deres præster anerkendt ved kgl. resolution, kan navngive og døbe børn med borgerlig retsvirkning, fører egne kirkebøger (ministerialbøger) og kan udskrive attester herfra.

De øvrige rettigheder er som nævnt ovenfor de samme for godkendte og anerkendte trossamfund.

Disse mindre forskelle kan ikke tages som et udtryk for, at samfundet tillægger anerkendte og godkendte trossamfund forskellig status. Forskellene skyldes, at statens forhold til trossamfundene uden for folkekirken skal ses i en historisk kontekst. Anerkendelse af reformerte, katolske og mosaiske menigheder går således tilbage til Fredericia Stads privilegier af 1682.

Øvrige trossamfund samt samfund med religiøst præg omfatter dels trossamfund, som af forskellige grunde ikke har ønsket godkendelse, dels samfund, som ikke kan godkendes som egentlige trossamfund (livsanskuelsessamfund, filosofiske foreninger mv.). Disse eksisterer under den almindelige religions- og foreningsfrihed uden noget krav om offentlig registrering, men har heller ikke de ovennævnte rettigheder."

Tim Jensen
Lektor i religionshistorie, Syddansk Universitet