Dommedag findes ikke i alle religioner

Foto: stock.xchng

Det er afgørende at se på, hvad mennesker bruger forestillinger om dommedag til, skriver religionshistoriker Tim Jensen

Spørgsmål:

Hvordan forklarer religionsvidenskaben det, at flere religioner indeholder elementet om dommedag? Er der en psykologisk forklaring på det - har mennesket ikke kunnet tro på, at verden nok skulle overleve? Det har, så vidt jeg har forstået, bl.a. været væsentligt i dannelsen af de store verdensreligioner.Hvordan forklares fænomenet generelt?

Svar:

Kære spørger

Religionsvidenskaben som sådan findes desværre (eller måske heldigvis) ikke, så lidt som islam eller kristendom findes som sådan, og derfor kan jeg heller ikke svare på, hvad den måtte have af svar på dit spørgsmål, som jo måske faktisk er to spørgsmål.

Dels er det med dommedag som med andre forestillinger eller fænomener som kan observeres på tværs af religioner, tid og sted altid værd at spørge: Hvis vi her står over for samme fænomen, hvad kan så det skyldes? Noget alment menneskeligt forbundet med menneskets hjerne, dets psyke i bredere forstand, en fælles historie og biologisk genetisk arv, det at alle mennesker uanset forskelle i kultur m.v. står i nogle situationer der måske kan siges at være sammenlignelige (fødsel, død, sex, mad, sult, smerte, men også kognitiv dissonans, en håbløs nutidig situation i forbindelse med samfundets håbløse situation, altså sammenlignelige kulturelle og sociale foreteelser).

Men så spørger du videre om netop dommedags-forestillinger, og her er der skrevet tusinder af artikler om fx millenarisme, eskatologi, apokalyptik, og det er ikke sådan at der er enighed. Et godt sted at søge efter lidt er på http://www.mille.org/

Måske kan man kort sige, at dommedagsforestillinger ikke findes alle steder og i alle religioner, og i visse tilfælde kan de nok skyldes overførsel fra een religion til en anden, og i andre nok lignende situationer og lignende tænkemåder. Dommedag er i øvrigt ikke noget entydigt begreb og kan løseligt bruges om forestillinger om verdens undergang (eskatologi, apokalyptik, millenium-lignende forestillinger), og om det enkelte menneskes undergang. Men noget med at mennesket ved en tænkt slutning på denne verden eller dette menneskes liv stilles til regnskab for det levede liv. Så der er nok en del med forestillinger om retfærdighed også i det.

Men det hænger også sammen med forestillinger om verdens begyndelse, kosmogogiske myter etc. Dvs. noget med en mytisk historiebeskrivelse, fortid, nutid og fremtid, og så anser jeg det for meget afgørende, at man studerer de sociale, økonomiske, politiske (historiske) kontekster, hvor sådanne forestillinger dukker op og trives eller slår rod: Det er afgørende at se på, hvad mennesker bruger dem til, hvordan de bruges til at fx tilskrive det man står i her og nu en mening i lyset af en fremtidig dommedag etc.

Men da dette kan blive en lang historie, vil jeg blot slutte med at henvise dig til tre sider i den danske religionshistoriker Jørgen Podemann Sørensens fortræffelige lille bog Komparativ religionshistorie København 2006, s. 62-65, hvor han skriver om eskatologi.

Med Venlig Hilsen

Tim Jensen, lektor ved Center for Religionsstudier, Syddansk Universitet