Hvad er en sjæl har vi én?

Vores viden om hjernen peger på, at sjælen ikke er virkelig, mener ateist Stinus Lindgreen. Foto: .

Læs ateist Stinus Lindgreen og teolog Morten Munchs forskellige svar på spørgsmålet

Spørgsmål:

Hej med jer.

Vi er to piger, som vil hører om I vil svare på nogle spørgsmål til en opgave?

Hvad er en sjæl? og har vi en?

Håber I kan hjælpe os

Knus de to piger på 15 år

Svar fra Stinus Lindgreen, formand for Ateistisk Selskab:

Som med alle andre diskussioner af denne slags må vi nok starte med at definere, hvad vi snakker om. Når jeg hører ordet sjæl, forbinder jeg det med troen på noget, der eksisterer uafhængigt af kroppen, og som i almindelighed opfattes som værende essensen af os. Uden sjælen er vi ikke. De fleste, der tror på sjælen, mener også, at den kan leve videre efter døden, hvilket selvfølgelig kræver, at den eksisterer uafhængigt at vores kødelige krop. Endelig vil de fleste også mene, at sjælen er noget særligt menneskeligt. Kun mennesker har sjæl mens andre levende væsner bare er kød og blod.

Når det er på plads, så er det korte svar på begge spørgsmål for mit vedkommende et klart nej!. Svaret er nej, fordi den tilgængelige forskning og vores nuværende viden om emnet entydigt peger på, at der ikke er noget udover vores fysiske krop.

Der er ikke noget, der tyder på, at det, der kendetegner os - vores bevidsthed, vores sind, vores tanker - eksisterer uafhængigt af vores hjerner. Tværtimod kan vi se, at hvis der bliver slukket for hjernen, så slukkes der også for disse processer. Vi kan også se, at skader i hjernen medfører større eller mindre ændringer i personligheden. Disse observationer passer jo fint med, at personlighed etc. formes af hjernen som organ: Hvis du ødelægger hjernen, ødelægges også dele af bevidstheden. Hvis sjælen eksisterede uafhængigt af kroppen, ville det jo ikke nødvendigvis være tilfældet.

Hjernen er et fysisk organ i vores krop, og en effekt af hjernen er, at vi har bevidsthed. De egenskaber, som nogle mennesker tilskriver en metafysisk sjæl, er produktet af fysisk-kemiske reaktioner i hjernen. I dag ved vi en hel del om, hvordan hjernen fungerer, og vi kan også se, hvordan bestemte områder i hjernen kommer på arbejde, når vi udfører forskellige opgaver. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ved alt om hjernen - slet ikke. Men de ting, vi ved, passer fint med en såkaldt materialistisk opfattelse, som jeg er eksponent for. Der er ingen grund til at ty til hokus-pokus for at forklare det.

Altså peger vores viden om hjernen på, at sjælen ikke er virkelig.

Derudover ligger der jo det implicitte i ideen om en sjæl, at den gør mennesket til noget helt særligt. Vi mennesker har fået sjælen (sandsynligvis af en eller anden slags gud), og det har de andre dyr ikke. Mennesket er noget specielt og hævet over resten af naturen. Men også her er vores stadigt voksende forståelse af naturen med til at skubbe ideen om en sjæl over i bunken af unødvendige hypoteser. Forskere har studeret de andre store aber - chimpanser, bonoboer, oragutanger, gorillaer osv. - og det er tydeligt, at de i lighed med os udviser tegn på bevidsthed.

Det er selvsagt ikke samme niveau af bevidsthed som os, hvilket ikke er overraskende. Vores hjerner er anderledes end en chimpanses, så det kan ikke undre, at funktionaliteten er forskellig. Men ikke desto mindre kan man se et kontinuum af bevidsthed fra f.eks. gorilla over chimpanse til menneske.

Altså peger adfærdsbiologien på, at sjælen ikke er virkelig.

Endelig er der jo mennesker, der mener, at de såkaldte nærdødsoplevelser er evidens for en sjæl. Dette blev for nyligt illustreret i den pseudovidenskabelige og ukritiske TV-serie Sjæl & videnskab på DR2. Nogle mennesker, der har været erklæret døde, beretter om ud-af-kroppen-oplevelser, hvor de oplever deres egen genoplivning, og hvor de har set alting oppefra. Det ses som bevis for en sjæl, der eksisterer uafhængigt af kroppen.

Jeg er sikker på, at disse personer er oprigtige, når de fortæller om deres minder. Jeg mener bare ikke, at de har oplevet det, de tror. Menneskets hukommelse er notorisk dårlig, og vi er virkelig gode til at narre os selv. Det bliver ikke mindre, når man skal genfortælle oplevelser, der ligger mange år tilbage i tiden.

Forskningen på området viser også, at de oplevelser, folk har i disse situationer, passer fint med en materialistisk forståelse af hjernen. Når vi dør, udsættes hjernen for en ret ekstrem situation. Eksempelvis mangler den ilt, og det er vist, at mangel på ilt medfører hallucinationer - for eksempel oplevelsen af at stå i en tunnel og se et lys for enden Andre hallucinationer såsom at svæve uden for kroppen kan forklares ved, at dele af hjernen slukker, hvilket selvfølgelig ændrer den måde, vi oplever verden på. Det interessante er, at disse oplevelser kan genskabes ved at stimulere disse områder i hjernen, uden at en sjæl er nødvendig for at forstå det.

Altså peger forskningen igen på, at sjælen ikke er virkelig.

Med venlig hilsen
Stinus Lindgreen
Ph.d.-stipendiat og formand for Ateistisk Selskab

Svar fra teologisk rådgiver i Dansk Oase, Morten Munch:

Ordet sjæl bruges i Bibelen med varierende betydning. Det kan betegne et menneskes bevidsthed, følelser og vilje, men kan også betyde hele mennesket som en levende person. Ordet sjæl står mange steder i Bibelen synonymt med ordet ånd (i betydningen menneskets ånd), igen som betegnelse for det ikke-materielle bevidsthedselement.

Nogle kristne vil anføre en tredelt forståelse af mennesket som legeme, sjæl og ånd, hvor ånden især står for menneskets relation til Gud. Det er dog ikke særligt kendetegnende for den bibelske sprogbrug. Sjælen markerer, ligesom også ordet ånd, som regel det ikke-legemlige livsprincip i mennesket, som dog er snævert forbundet med menneskets legemlighed.

Mennesket kan i en kristen forståelse siges at være en enhed af legeme og sjæl, eller en enhed af legeme og ånd. Denne enhed brydes i døden, hvor sjælen forlader legemet og er i en slags mellemtilstand indtil legemets opstandelse ved Kristi genkomst, hvor sjæl og legeme i forvandlet skikkelse udgør det genoprettede menneske.

Med venlig hilsen
Morten Munch
Teologisk rådgiver i Dansk Oase

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.