Kan psykologien forklare menneskets religiøse behov?

Alle undersøgelser viser, at troende mennesker klarer modgang i livet bedre, for eksempel alvorlige tab, stress, sygdom, sorg og kriser, skriver psykolog Anton Eg Andersen Foto: Arkivfoto

Alle undersøgelser viser, at troende mennesker klarer modgang i livet bedre, for eksempel alvorlige tab, stress, sygdom, sorg og kriser, svarer psykolog og teolog Anton Eg Andersen

Spørgsmål:

Hvordan kan psykologien forklare menneskets behov for noget at tro på, for eksempel igennem kristendommen?

Venlig hilsen
Ditte

Svar:

Netop spørgsmålet om menneskets behov har været et af de store tilbagevendende emner i psykologien. Det mest kendte bidrag stammer fra den amerikanske psykolog Abraham Maslow, som så menneskets behov som et pyramideformet system, hvor de såkaldte basale mangelbehov som mad, søvn og husly udgør bunden af pyramiden og dermed det, som ethvert menneske nødvendigvis må have opfyldt, før det kan tænke på noget andet. Og hvor det med troen hører hjemme højere oppe i pyramiden.

Men helt så enkelt er det næppe. Under 2. verdenskrig bemærkede den østrigske psykiater Victor Frankl, der selv var flere år i koncentrationslejr, at de, der bedst formåede at overleve lejrenes sult, kulde, rædsler og menneskelige fornedrelse, det var ikke de store, stærke og sunde og nødvendigvis dem med de bedste vilkår.

Det undrede Frankl. Og svaret fandt han i fællesnævneren: meningen med livet. De mennesker, som bedst formåede at bevare troen på en mening med livet, selv midt i al meningsløsheden, det var dem, der var bedst til at overleve.

Hermed er vi fremme ved nutiden og det med troen som et centralt element i det, som har betydning for menneskers liv og lykke. Alle undersøgelser viser, at troende mennesker klarer modgang i livet bedre, for eksempel alvorlige tab, stress, sygdom, sorg og kriser. Og troende mennesker lever gennemsnitligt længere end andre ikke-troende.

I dag er en række psykologer optaget af spørgsmålet om grundbetingelserne for et lykkeligt liv. Den amerikanske psykolog Martin Seligman har sammenfattet en række undersøgelsesresultater i sin bog "Authentic Happiness," på dansk udgivet med titlen "Lykkens Psykologi."

Seligman opsummerer sine fund i fem veje til et lykkeligt liv. Nemlig: Det behagelige liv. Det engagerede liv. Det meningsfulde liv. Det målrettede liv. Og det sociale liv. Her bliver det straks tydeligt, at et livs- og menneskesyn bygget på en tro, som for eksempel kristendommen, har noget meget væsentligt at tilbyde, når det gælder meningen med livet, mål i livet og engagement i religiøs praksis og i de sociale fællesskaber, der typisk præger fællesskaber af troende.

Den, der søger mening, mål, lykke og mulighed for engagement, får således rigtig meget foræret ved at søge et fællesskab af ligesindede, troende mennesker. Således er psykologiens påvisning af menneskets behov for at opleve sit liv meningsfyldt i sig selv rigeligt til at forklare menneskets behov for noget at tro på.

Venlig hilsen
Anton Eg Andersen,
Psykolog og teolog

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.