Kulturkristne er ogs kristne

En kulturkristen forholder sig bevidst og aktivt til <br>kristendommen som en del af dansk kultur og det at være dansk, skriver Tim Jensen.

Hvad er en kulturkristen? Tim Jensen svarer

Sprgsml:

Vi er ved at lave en eksamensopgave om kulturkristendom og vil derfor meget gerne hre, hvad din definition af en kulturkristen er.

P forhnd tak!

Svar:

Det er ikke s let. Mange bruger begrebet "kulturkristen" om mennesker, der er fdt og bosat i et samfund og/eller kultur, hvor kristendom er den overleverede majoritetsreligion, men som ikke er praktiserende eller bevidste/troende kristne.

Som regel, i hvert fald nr talen er om Danmark og danskere, synes det ofte at ligge i anvendelsen af "kulturkristen," at en sdan ikke-praktiserende kulturkristen dansker godt kan vre en sdan, samtidig med at han/hun er medlem af folkekirken.

De allerfleste danskere (ca. 84 %) af befolkningen er jo da ogs medlemmer af folkekirken. I s fald har begrebet ofte en lidt normativ klang. Dvs. de er nok medlemmer og kristne af kultur, og den kristne religion har sat sit prg p samfundet og kulturen og dermed ogs p disse menneskers opfattelse og mske ogs p deres syn p religion, forholdet mellem religion og stat m.m.m., men de er alts ikke "troende" og aktive sdan som "rigtige" kristne. De er "bare" kulturkristne.

Med tanke p forholdene i Danmark, hvor 84 % er medlemmer af folkekirken og s let som ingenting kunne melde sig ud, hvis de ville, mener jeg imidlertid ikke ovennvnte synsmde holder.

Alene det at vre betalende medlem er en aktivitet, og samtidig viser flere undersgelser, at de mange danskere jo ofte vil vre medlem, bl.a. fordi det er det "normale" (og man skal jo ikke vre abnormal eller unormal, og ejheller fanatisk, og det ville jo nsten vre at g for meget op i religion, hvis man gik s vidt som til at melde sig ud) og fordi man forbinder kristendom, folkekirke og de konkrete kirker med dansk historie, dansk tradition og dansk kultur.

Sdan set er en kulturkristen for mig at se n, der bevidst og aktivt forholder sig til kirken/kristendommen som en del af dansk kultur og det at vre dansk, og som samtidig faktisk har et bevidst forhold til religionen og ogs en ganske god ide om, hvordan man bedst er religis og kristen, og det er man ikke ndvendigvis ved at g i kirke og tro p alle kirkens dogmer, men ved at vre med i et traditions- og kulturfllesskab og ved ikke at g for meget op i det.

Man kan ogs vre "kultur-hindu" eller "kultur-muslim," og i gamle dage kunne man sikkert vre "kultur-grsk religionsperson," dvs. en grker i antikken, der deltog i kulten af guderne, havde fet Homers digte og myter om guder ind med modermlken, men i vrigt ikke gik s meget op i sagen. Eller hinduer, der hver dag gr til templet, for det gr man jo, hvis man er fdt i denne landsby, eller muslimer der lever i et muslimsk land, men ikke gr meget op i det, eller blot gr det, man gr.

Herhjemme bruges begrebet "kulturmuslim" som regel om mennesker, der er fdt muslimer, ligesom de fleste danskere "fdes" som kristne, fordi de fdes i et land med folkekirken som dominerende religion, af forldre med danske/kristne navne og af forldre, som lader brnene dbe, ligesom muslimske forldre giver brnene et muslimsk navn m.v. Og s ligger der ofte i denne betegnelse, at de skaldte kulturmuslimer i vrigt kke gr meget op i religionen med bn etc.

En kulturjde er s det samme, dvs. n som har jdisk navn, kommer af jdisk familie, men ikke gr i synagogen etc. Men mske har en del af sin identitet knyttet til den for familien "naturlige" religion. Men igen: Det er vanskeligt, fordi en stor del af det, religion giver mennesker og gr godt for, netop er at tjene som ramme om familiefester, om identitet i forhold til andre af samme gruppe og dem, der er udenfor, som noget der skaber fllesskab, flelse af at hre til, af at vre normal etc. Det har alle tider og alle steder sikkert vret sdan at flertallet af dem, der var i en kultur med en religion var "kultur-et-eller-andet", mens kun et ftal var bevidste, reflekterende, religise autoriteter, filosoffer, prster el.lign.

Afhngig af, hvad man lgger i "religion" og "religisitet" kan man s mske mene, at nogle er mere religise end andre, mere aktive etc., men det er svrt for en religionshistoriker, der ikke tnker normativt, dvs. ud fra en ide om hvad en "rigtig" kristen eller muslim er for en, at f styr p begrebet kultur-et-eller-andet.

Det er nyttigere at tale om, i hvilken grad og p hvilken mde, folk er praktiserende og troende, fx kristne, og der mener jeg, at man udmrket kan vre troende og praktiserende kulturkristen.

Tim Jensen