Spørg

Har jeg dårlig karma?

Jeg har lige talt med en clairvoyant. Hun mener, at jeg har en dårlig karma. Jeg blev helt forskrækket, skriver en læser. Foto: Modelfoto. Polfoto/Nima Stock

En clairvoyant siger, at jeg har dårlig karma, og at hun gerne vil fjerne det. Har hun ret? spørger en læser. Se, hvad religionshistoriker og lektor på læreruddannelsen Anders Bæk Brønsted svarer

Spørgsmål:

Kære brevkasse,
 
Jeg er lidt forvirret. Jeg har lige talt med en clairvoyant. Hun mener, at jeg har en dårlig karma, som hun kan fjerne.
Kan man have en dårlig karma? Jeg blev helt forskrækket.
Jeg håber, at I kan kaste lys over det.
På forhånd tak.
 
Venlig hilsen
Annemarie

Svar:
 
Kære Annemarie,
 
Du spørger, om der findes dårlig karma, og om det kan fjernes. Svaret afhænger jo af, hvem man spørger. Både i new age-kredse, teosofien og de indiske religioner som hinduisme og buddhisme opererer man med forestillingen om karma opfattet som en naturlov, der regulerer forholdet mellem årsag og virkning.

Pointen er, at de handlinger, man foretager sig som menneske skaber og udløser en konsekvens eller virkning for den handlende selv på et eller andet tidspunkt ude i fremtiden. Det kan være i dette liv eller et senere liv, da forestillingen om genfødsel (samsara/reinkarnation) er nært forbundet med forestillingen om karma. Man kan både skabe god og dårlig karma, alt efter om man udfører gode eller dårlige gerninger (defineret på baggrund af givne etiske standarder i de forskellige religioner).

For en buddhist handler det dybest set om ingen karma at skabe, da det er karma, som binder en til reinkarnationshjulet, som man gerne vil ud af for at opnå en oplyst tilstand i nirvana. Det er drivkræfter som uvidenhed, vrede og ikke mindst begær som producerer karma, så løsningen bliver at gøre sig uafhængig af begæret ved at følge den ottefoldige vej, som består af en række etiske fordringer og anvisninger om meditation.

I et buddhistisk perspektiv vil det derfor ikke give mening at tale om at fjerne dårlig karma. Kun i den forstand, at man skal undgå at producere mere dårlig karma, men den allerede opsparede karma vil finde sin lovmæssige udløsning. Det vil også være den teosofiske eller esoteriske opfattelse, hvor målet er bevidsthedens udvikling og udfoldelsen af åndelige egenskaber. I denne optik opdrager karma således til, at man selv aktivt skifter adfærd, så det ville ikke give så meget mening, hvis en clairvoyant bare kunne fjerne den dårlige karma.

Karmaloven er en universel lov, som man må indrette sig efter ligesom tyngdekraften og andre former for naturlove. Men forestillingen om, at man kan fjerne dårlig karma kan man støde på i new age-kredse. Her er altså en opfattelse af, at det kan lade sig gøre ved brug af magi (sådan som religionshistorikere forstår magi).

Brug af magi kan man finde i mange religioner, blandt andet i woodoo-religionen, hvor man for eksempel mener at kunne fjerne det onde, der er koblet til ens liv gennem særlige teknikker og ritualer.

Det med at benytte sig af særlige praksisser såsom mantraer og ritualer (upaya), finder man faktisk også i visse former for buddhisme, hvor tanken er, at det skaber god karma og fører til større grad af oplysning. Der er således tale om beslægtede forestillinger, når alt kommer til alt.

Anders Bæk Brønsted
 
Lektor på læreruddannelsen Zahle og cand.mag i religionshistorie og filosofi