Spørg

Har Gud udpeget min eneste ene?

Et forhold er noget, man skaber sammen - det er ikke noget, man får foræret udefra - og hurra for det, skriver ateist og forsker Stinus Lindgreen. Foto: Modelfoto. Polfoto/Nima Stock

Ved Gud i forvejen, hvem vi vil møde igennem vores liv? Og har Gud udvalgt min eneste ene? spørger en læser. Se, hvad ateist og forsker Stinus Lindgreen svarer

Spørgsmål:Hej.
Jeg er en kristen pige på 19 år. Jeg har altid troet på, at Gud har en mening med alt. Er det sandt? Og ved Gud i forvejen, hvem vi vil møde igennem vores liv? Jeg ved godt, at vi har fri vilje til at bestemme og træffe afgørende valg i vores liv. Men jeg er gift med min mand, og jeg er overbevist om, at han er min eneste ene. Kan det være muligt at Gud har forudbestemt, hvem der vil være vores perfekte partner?

Jeg håber, du kan svare på mine spørgsmål. På forhånd tak.

Venlig hilsen
Line
 
Svar:
Tak for dit spørgsmål. Du spørger, om Gud har forudbestemt, hvem der er vores eneste ene, og om du og din mand er blevet guddommeligt udpeget som perfekte for hinanden. Der er et par vinkler på det spørgsmål, jeg gerne vil berøre, også selv om det nok ikke er helt så romantisk, som du gerne vil have - eller i hvert fald romantisk på en anden måde.

For det første mener jeg jo ikke, at der er gode grunde til at tro på en gud. Derfor mener jeg selvfølgelig heller ikke, at Gud har noget med sagen at gøre, uanset om man tror på den eneste ene eller ej.

Men hvad nu hvis Gud rent faktisk udpegede “den eneste ene” for hver af os. Hvad ville det så fortælle os om for eksempel voldelige forhold? Er det så fordi Gud har udpeget en virkelig ubehagelig “eneste ene” til dig? Eller er det fordi du bare aldrig har mødt “den eneste ene”?

Tilsvarende for dem, der aldrig er i et forhold: Er det fordi, Gud ikke lige kunne finde “den eneste ene” til dem, eller fordi de aldrig har mødt hinanden? Er det ikke også en ubehagelig tanke: At der sidder “den eneste ene” et sted derude, men at I aldrig vil møde hinanden - og hvilken gud ville da arrangere det sådan? Ligegyldigt hvordan jeg vender og drejer det i mit hoved, lyder det virkelig usympatisk, så jeg er sådan set glad for, at det ikke er tilfældet.

Men mere grundlæggende kan man jo spørge, om konceptet “den eneste ene” overhovedet giver mening. Det mener jeg ikke, det gør. De fleste er igennem livet i mere end et forhold, og de fleste føler jo nok, at det i situationen er det helt rigtige - at de er sammen med “den eneste ene”. Det føler de sikkert også næste gang. Og næste gang. Hvad kan man så bruge det til? Tja, det viser vel, at vi kan være lykkelige i mange forskellige situationer, hvilket da er dejligt. Det viser vel også, at vi mennesker generelt har det godt i parforhold, og at vi derfor har en følelse af lykke i situationen.

Men idéen om, at der findes et eneste perfekt match et sted derude, finder jeg egentlig absurd.

Et forhold er noget, man skaber sammen - det er ikke noget, man får foræret udefra - og hurra for det. Det er ikke en eller anden overnaturlig kraft, der sætter folk sammen og bestemmer, at det ville være perfekt.

I mine øjne gør det faktisk forholdet mere betydningsfuldt end ideen om “den eneste ene”.

Med venlig hilsen
 
Stinus Lindgreen
Ateist, ph.d, forsker, folketingskandidat for Radikale Venstre