Spørg

Må vi gifte os imod min fars vilje?

I mange muslimske familier kan grøften mellem forældrene og børn vise sig at være meget stor, og derfor er kommunikation meget svært, skriver Imam Kassem Rachid Foto: halid994 - Fotolia

Jeg har mødt en pige, og har nu kendt hende i et år. Jeg vil virkelig gerne giftes med hende, men desværre er mine forældre imod hende. Det skyldes, at hun bor alene, og vi bor i et samfund, hvor folk taler dårligt om en muslimsk pige, når hun flytter ud hjemme fra, skriver en spørger

Spørgsmål

Salam,
 
Jeg har mødt en pige, og har nu kendt hende i et år. Jeg vil virkelig gerne giftes med hende, men desværre er mine forældre imod hende. Det skyldes, at hun bor alene, og vi bor i et samfund, hvor folk taler dårligt om en muslimsk pige, når hun flytter ud hjemme fra - så de har nemlig også hørt dårlig om pigen.

Pigen er jomfru, passer sig selv, holder sig væk fra de dårlig mennesker, arbejder og studerer. Med hensyn til hendes religion så er hun muslim og er næsten lige begyndt med at bede og være tæt på Allah. Min far er imod pigen og imod er ægteskabet med hende. Hendes familie har ikke noget imod mig og har budt mig et meget stort velkommen.

Men min fars beslutning er, at han ikke ved kendes ved mig eller hende til verdens ende. Er det fair? Eller er det tilladt at gå imod min fars ord og blive gift med hende? Jeg ser ikke noget dårligt fra selve pigen, og hun vil virkelige gerne alt skal foregå halal (tilladt).

Bedste hilsner
A

Svar

Kære læser

Mange tak for dit spørgsmål.

Din situation er en, jeg har hørt om mange gange før, og det skyldes, at når vi som muslimer bor i vesten, hvor man har et anderledes samfund, og tingene fungerer på en anden måde, som man er ikke vant til fra hjemlandet, så er det svært både for de unge muslimer, men også for forældrene at acceptere og leve med.

Det er meget naturligt, at man blev påvirket af det miljø, man bor i, og det er urealistisk, at man kan beholde hele sin kultur og de vaner, man er vandt til hjemmefra.

Dit spørgsmål eller din sag har ikke rigtig behov for den islamiske lovgivning (fatwa). Det er faktisk et meget kulturelt spørgsmål. Fordi dine forældre (og muslimer generelt) tænker meget på familiens ry, og på hvad folk vil sige om deres børn og den måde, som de har opdraget deres børn på.

Jeg kan godt forstår den situation, som du er havnet i, men jeg kan også forstå din fars reaktion. Og det som sker, kan man kalde for et kultursammenstød.

Alle forældrene tænker og ønsker at gøre det bedste for deres børn. De har også nogle drømme og ønsker for deres børn. Muslimske forældre vil gerne, at deres børn holder fast i deres tro, beder til tiden, at pigerne har tørklæde på og så videre.

De tænker, at nu har de gjort det godt for deres børn, og så forventer de, at børnene hører efter og vil opfylde deres drømme og ønsker, men sådan går det ikke, desværre.

På den anden side tænker børnene, at vi bor i et demokratisk samfund, hvor friheden spiller en stor rolle i vores liv her i vesten, og de forventer, at forældrene åbner sig og giver slip på deres liv og giver dem mulighed for at bestemmer selv: hvem de skal giftes med, hvilken uddannelse de vil have og så videre. 

I mange muslimske familier kan grøften mellem forældrene og børn vise sig at være meget stor, og derfor er kommunikation meget svært.

Forældrene glæder sig til, at deres børn skal giftes og stifte en familie. Det er en meget stor begivenhed for dem, og de snakker meget om det og lægger en masse planer. Og når deres børn kommer med et andet valg, så bliver de sure, vrede og knuste i deres hjerter. Derfor kommer en sådan udtalelse fra din far, og set i dette lys er det meget naturligt og forstående.

Ifølge islam har både en pige og en dreng lov til selv at bestemme, når det kommer til ægteskabet. Der er ikke tvang i islam om ægteskabet.

Når man er blevet myndig, må man selv bestemme. Så rent islamisk lovmæssigt er der ikke noget i vejen for, at I kan gifte jer, men jeg vil alligevel give dig nogle gode råd, før I beslutter jer.

Jeg vil gerne, at du er meget god ved din far, kommer tættere på ham, beder ham om tilgivelse og siger gode ting til og om ham. Når han er glad, og I sidder sammen og hygger jer, skal du stille og roligt prøve at forklare ham dit forhold til pigen og dine ønsker.

Nu kender jeg ikke din far, men hvis det her ikke hjælper, så vil jeg anbefale, at du kontakter jeres lokale imam eller måske andre folk, som har et godt forhold til din far, så de kan være mægler mellem jer.

Held og lykke til jer, til dit forhold og til din far.

Med det bedste ønsker og hilsner 
Kassem Rachid
Imam 

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.