Spørg

Da jødehadet blev racebestemt

Blandt andet nazisterne (som i Tyskland var samlet i nazistpartiet under Adolf Hitler) betragtede jøderne som mindreværdige, og derfor kunne de ud fra denne tankegang udryddes, skriver Bodil Skjött. Foto: AP/

ANTISEMITISME: Begrebet antisemitisme er ikke noget, nazisterne fandt på, men det er heller ikke så gammelt, som man til tider kan få indtrykket af, skriver Bodil Skjött

Spørgsmål:

Hej

Jeg vil meget gerne vide noget om antisemitisme, og hvad det betød i "gamle dage". Jeg ved godt, at i vores tid betyder det jødehad, og at nazisterne brugte begrebet, men jeg har fået at vide, at det ikke var nazisterne, som "fandt" på ordet, og jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor ordet kommer fra, hvem der fandt på det og noget om historien bag ordet.

På forhånd tak!
Louise

Svar:
Kære Louise

Du har ret i, at ordet - eller begrebet - antisemitisme ikke er noget, nazisterne fandt på. Men det er heller ikke så gammelt, som man til tider kan få indtrykket af, når det også anvendes om forhold, som går tilbage til Middelalderen.

Ordet kommer i brug i slutningen af det 19. århundrede og opstår i Tyskland - nok i forbindelse med et skrift af den tyske forfatter Wilhelm Marr, som skrev værket: "Der Sieg des Judentums über das Germanertum". Inden da var ordene "semit - semitter" allerede omkring år 1800 blevet brugt til at betegne de folk, som talte det semitiske sprog (arabisk, hebraisk, assyrisk, etiopisk, aramæisk og babylonsk). Semitter var dem, der talte semitisk.

I romantikkens tid opstod en teori (som i dag er tilbagevist)om, at bestemte folkeslag havde bestemte egenskaber, og at sprog og race hørte sammen. Og det uanset at sprog og race slet ikke har noget med hinanden at gøre. Havde man en bestemt race, havde man også bestemte egenskaber. De, som gik ind for denne teori, mente også, at den ariske race var alle andre overlegen. Det kan man bl.a. se af den kolonipolitik, som Europa førte i den 3. verden op gennem 1800-tallet. Arierne var andre racer overlegne - også den semitiske race.

Med tiden bliver "semit" lig med "jøde" og semitisme bliver en anden betegnelse for jødedom. Derfra er der ikke langt til, at antisemitisme bruges som et andet ord for jødehad. Og det uanset at ordet "semit" egentlig betegner en, som taler det semitiske sprog og derfor tilhører den semitiske race. Den sproglige anvendelse gælder kun jøder. Antisemitisme bliver hurtigt en betegnelse for had mod jøder - alene af den grund at de tilhører en bestemt biologisk race. Eller det blev anvendt om had mod jødedom som religion. Og det optræder oftest som forfølgelse eller udelukkelse af jøder.

Selvom ordet "antisemitisme" således først er opstået i det 19. århundrede kan man se det anvendt også om tidligere tiders jødehad. For jødehad var ikke nyt i den kristne verden. Det nye var, at hadet - med de nye raceteorier - blev racebestemt. Tidligere var jødehad bestemt af religiøse og kulturelle omstændigheder, og det var et fænomen i den kristne verden. Den slag jødehad var slemt nok i sig selv, hvilket historien op gennem Middelalderen viser.

Men med det nye race-element var noget andet kommet til. Jøder var at betragte ikke blot som religiøst og kulturelt anderledes, men også som mindreværdige. Derfor kunne de også behandles som mindreværdige. Ja, men tiden kunne de - ud fra samme tankegang - udryddes.

Selvom antisemitisme og antizionisme ikke er det samme er det værd at bemærke, at den antizionisme som findes i dag mange gange benytter sig af sammen midler og argumenter, som antisemitismen gjorde. Det er de færreste der i dag vil kaldes antisemitter. Men der er flere der bruger samme argumenter som den gang. Dog er det farligste måske de mange, der er villige til at give dem, der anvender dem, bare lidt ret.

Bodil Skjött er cand.theol. og generalsekretær i Israelsmissionen