Hvorfor fejrer jøder påske?

Covered in prayer shawls, ultra-Orthodox Jewish men read from a Thora scroll during the Jewish holiday of ...

Jøderne er ikke én enig gruppe. Det jødiske folk består af mangfoldige forskellige grader af tro og overbevisning. Det strækker sig fra den strengeste ortodoksi til ateisme. Derfor kan det være vanskeligt at gøre rede for, hvad man tror og hvorledes man vil højtideligholde påskefesten. På billedet ses ortodokse jøder bede foran Grædemuren i Jerusalem i forbindelse med pesach. Foto: AP/Ariel Schalit

Det er en fest, hvor man fejrer en befrielse fra slaveri til frihed.
Hanna Skop, pensioneret psykolog

Holder jøder påske, fordi man tror på historien og traditionerne, eller er det bare noget, man gør for traditionernes skyld, spørger en læser. Pensioneret psykolog og jødisk panelist Hanna Skop svarer

Spørgsmål:

Kære brevkasse,
 
Jeg er i gang med at læse om den jødiske påskehøjtid, og jeg har søgt en masse. Men jeg kunne godt tænke mig at vide lidt mere.

Holder jøder påske, fordi de rent faktisk kender til historien bag påsken eller grundlaget for de forskellige traditioner? Eller holder man det, bare fordi det er en tradition?

Hilsen
Simone

Svar:

Kære Simone,
 
Den jødiske påske har sin oprindelse i jødernes udgang fra Egypten. Det er en fest, hvor man fejrer en befrielse fra slaveri til frihed.

Omstændighederne ved udgangen fra Egypten var, at alt skulle gå hurtigt inden kong Farao endnu en gang fortrød sin beslutning om at lade jøderne drage af sted, og det førte til en række forskrifter (især om spiseregler) i tilknytning til denne fest. Begivenhederne er nedskrevet i 2. Mosebog, og for den ortodokse jøde er denne beskrivelse kilden til historien.

Jøderne er ikke én enig gruppe. Det jødiske folk består af mangfoldige forskellige grader af tro og overbevisning. Det strækker sig fra den strengeste ortodoksi til ateisme. Derfor kan det være vanskeligt at gøre rede for, hvad man tror og hvorledes man vil højtideligholde påskefesten.

Nogle fejrer det religiøse grundlag, altså Guds indgriben for at udfri sit folk af slaveriet. Andre lægger vægt på det nationale aspekt, nationen Israels fødsel, medens en tredje gruppe, især de venstreorienterede kibbutzer i Israel, lægger hovedvægten på det landbrugsmæssige aspekt. Når jeg derfor skal udtale mig om jødedommens traditioner, bliver det ud fra den praktiserende jødes synspunkt.
 
Inden påskefesten har den praktiserende jøde renset sit hus for alt, hvad der kan være syret og hævet, hvilket ikke må indtages under påsken. Derfor bruger man det specielle påskebrød, matza.

Sederaftenerne i løbet af pesach har et særligt ritual, idet alt udføres i en bestemt orden (Seder betyder orden). Bordet er dækket med bestemte genstande og lagt på en fastlagt måde.
 
Aftenen indledes med, at den yngste i selskabet stiller 4 spørgsmål, som giver anledning til at læse den særlige bog, der hører til sederaftenen, Hagadaen, og til at give personlige anskuelser til kende. Børnehaven og skolen bidrager med at lære børnene at stille disse spørgsmål, således at alle kan bidrage til, at aftenen kan forløbe ifølge traditionerne. Derudover kan det være meget individuelt, hvordan den pågældende vil fejre festen.
 
Den ortodokse og den praktiserende familie vil læse hele fortællingen om udgangen af Egypten, medens de mindre observante kun vil læse den i uddrag eller have lavet sin egen helt private udgave, ligesom de nævnte kibbutzer har gjort det.

Selvom jødedommen ofte betegnes som en lovreligion, er det ikke fastlagt, hvordan den kulturelle og religiøse praksis skal videregives eller af hvem. Udelukkende, at den skal videregives. Traditionerne lever, nogle er fælles, men i nogle grupperinger er det meget individuelt, hvad og hvordan de formidles til næste generation.

Venlig hilsen
 
Hanna Skop
Pensioneret psykolog  og panelist på religion.dk