Skal man faste under den jødiske påske?
Er det rigtigt, at jøder faster under den jødiske påske? Og hvordan forløber den jødiske påskeuge egentlig, spørger en læser. Jødisk panelist Jonatan Cohn Maxild svarer
Spørgsmål:
Jeg er ved at skrive en opgave om jødisk påske, men jeg kan simpelthen ikke finde svar på følgende spørgsmål:
Har læst mig frem til, at jøderne fejrer påske i en hel uge og at man første dag eller aften afholder påskemåltidet med et sederfad. Men jeg kan ikke finde ud af, hvad resten af ugen går med?
Har hørt noget om at jøder faster under påsken, men jeg kan ikke google mig frem til det, desværre.
Venlig hilsen
Simone
Svar:
Jødisk påske
Den første aften i pesach holder mansederaften,altså det du kalder "påskemåltidet".
Rent faktisk begynder pesach med sederaften, da jødiske helligdage altid indledes om aftenen. Først bliver det aften, og så bliver det morgen, som der står i Skabelsesberetningen i Første Mosebog kapitel 1.I Israel holder man én sederaften. I diasporaen, det vil sige uden for Israel, holder man derimod påskemåltid de første to aftener i pesach.
Sederaftenerne- og dagene, der kommer efter, er helligdage, hvilket vil sige, at jøder blandt andet ikke må arbejde, ligesom der er en række andre restriktioner. I synagogen er der desuden en særlig helligdagsgudstjeneste. Når helligdagene er overstået, kommer en række dage, hvor man godt må arbejde, gå i skole eller foretage andre gøremål, men hvor man stadig skal overholde de særlige spiseregler for pesach. Det vil overordnet set sige, at man ikke spiser brød eller produkter med mel.
Man faster dog ikke i løbet af pesachdagene, som du har hørt, men der er en fastetradition for de førstefødte lige op til pesach, blandt andet til minde om, at de jødiske førstefødte blev skånet for den bibelske plage, der dræbte alle de egyptiske førstefødte. Fasten må dog brydes ved særlige lejligheder, og i Mosaisk Troessamfund har førstefødte skik for at gå til et måltid forbundet med en speciel begivenhed (kaldet en sijum).
I Israel varer pesach syv dage, og her er den sidste dag også helligdag. Uden for Israel varer pesach otte dage, hvor de sidste to dage er helligdage. Det vil sige, at i Israel varer pesach syv dage med en helligdag i begyndelsen og en helligdag i slutningen, mens pesach i diasporaen varer otte dage med to helligdage i starten og to i slutningen. I mellemdagene må man som nævnt gå på arbejde og gå i skole, men man skal overholde de særlige spiseregler.
Den korte forklaring på, at der er forskel på antallet af helligdage i Israel og i diasporaen er, at der i tidligere tider opstod usikkerhed om, hvornår pesach (og andre helligdage i øvrigt) i diasporaen begyndte, så man indførte ekstra helligdage i diasporaen, bare for at være på den sikre side.
Jonatan Cohn Maxild
Cand.scient.pol. et jur.
Panelist ved religion.dk
Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.