Spørg

Gør trossamfundene noget for samfundet?

Indflydelsen på uddannelse, sundhedsvæsen, økonomisk udvikling og antikorruption kan måske endda ses som udløbere af evnen til at organisere sig i frie folkelige foreninger. I Danmark er dette kommet til udtryk især inden for sygeplejeuddannelse og læreruddannelse og i forhold til dannelsen af låne- og sparekasser, mener Jonas Adelin Jørgensen, der er ekstern lektor ved Afdeling for Systematisk Teologi på Københavns Universitet og generalsekretær i Dansk Missionsråd.

"Jeg vil gerne pege på, hvordan træk, som er karakteristiske for moderne, vestlige, protestantiske trosfællesskaber, samtidig udgør rygraden i moderne liberale demokratier", svarer generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen

Spørgsmål

Kære brevkasse

Gør trossamfundene noget for samfundet eller medlemmerne ud over det religiøse eller gudstjenesterne i kristendommen, jødedommen, islam, buddhisme og hinduisme?

Venlig hilsen
Sabrina

Svar

Kære Sabrina

Tak for dit spørgsmål om hvilken forskel religiøse samfund gør for samfundet. Jeg forstår spørgsmålet som et spørgsmål om, hvilken rolle et trosfællesskab spiller ud over at være et fællesskab af troende.

Det spørgsmål kan besvares både i forhold til trosfællesskabets selvforståelse, som et historisk spørgsmål, et økonomisk eller et socio-politisk spørgsmål.

Dertil kommer vanskelighederne ved at tale på tværs af forskellige trosfællesskaber: Det kan jo være, at forskellige religiøse gruppers bidrag til fællesskabet er forskelligt, eller at et religiøst fællesskabs bidrag er forskellig i forhold til tid.

Endelig er bidraget forskelligt i forhold til, om det religiøse fællesskab er en minoritet eller en majoritet, og hvad forholdet er til samfundets hierarki. Alt i alt betyder det, at svaret – eller svarene – må være omfattende og komplekse for at være fyldestgørende.

LÆS OGSÅ: Hvad er religiøs og verdslig etik?

Mit svar er derfor kun begrænset. Jeg vil forsøge at beskrive, hvordan en enkelt gruppe kristne – moderne vestlige protestantiske trosfællesskaber – har gjort i de sidste to århundreder.

Denne gruppe af kristne er karakteriseret ved en høj grad af engagement i tætte fællesskaber ofte til dels i opposition til det omgivende samfund og med en forkyndelse præget af kald til omvendelse og radikal efterfølgelse af Jesus.

Religionsfrihed har været en prioritet for en række protestantiske frikirker, som historisk har befundet sig i opposition til statskirker. I en række lande har det derfor været for eksempel baptister, som tidligst og mest har udfordret det omgivende samfund i forhold til lige rettigheder og pligter for alle borgere. På den måde har trosfællesskaber bidraget til frihed og accept for minoriteter.

LÆS OGSÅ: Det siger religionerne om social ansvarlighed

Ikkevoldelige sociale bevægelser er et andet område, hvor jeg mener, at kristne trosfællesskaber har været en inspiration og kraft. Som et alternativ til – og nogle gange i opposition til – den voldelige kamp for økonomiske midler og social magt har kristne trosfællesskaber vist, hvordan det er muligt at organisere sig i frie folkelige foreninger.

Disse frie folkelige foreninger styres gennem valg og bestyrelser, som står til ansvar over for medlemmerne, og som er medlemmernes repræsentanter. I dette perspektiv har trosfællesskaber vist og inspireret almindelige mennesker – bønder og arbejdere – til at organisere sig for at skabe forandring.

Indflydelsen på uddannelse, sundhedsvæsen, økonomisk udvikling og antikorruption kan måske endda ses som udløbere af evnen til at organisere sig i frie folkelige foreninger.

I Danmark er dette kommet til udtryk især inden for sygeplejeuddannelse og læreruddannelse og i forhold til dannelsen af låne- og sparekasser. På dette område har trosfællesskaber vist, hvordan indre og eksistentiel transformation også kan omsættes til social udvikling.

LÆS OGSÅ: Hvad kan vi bruge Guds etik til?

I bredere perspektiv så udgør religionsfrihed, ikke-voldelige sociale bevægelser, uddannelse, sundhedsvæsen og evnen til at organisere sig vigtige byggesten i et liberalt demokratisk samfund. Med det mener jeg ikke, at der er lighedstegn mellem trosfællesskaber og moderne demokratiske samfund, det er altid muligt at finde modeksempler.

Men jeg vil gerne pege på, hvordan disse træk, som er karakteristiske for moderne, vestlige, protestantiske trosfællesskaber, samtidig udgør rygraden i moderne liberale demokratier. Det, mener jeg, er et væsentligt samfundsmæssigt bidrag fra trosfællesskaberne.

Gode hilsener
Jonas Adelin Jørgensen
Ekstern lektor ved Afdeling for Systematisk Teologi på Københavns Universitet og generalsekretær i Dansk Missionsråd

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.