Anerkender kirken de sibyllinske profetier om Kristi komme?

Sibyllerne er oldtidens sandsigersker, og de forudsagde også Kristi komme. Men hvordan stiller kirken sig til de sibyllinske profetier i dag, spørger en læser. Teologiprofessor Mogens Müller svarer

Spørgsmål:Til panelet for kirkelige spørgsmål

Hvordan stiller kirken sig til de sibyllinske profetier om Kristi komme? Sibyllerne er verdslige, men gengives dog i nogle få kirker og er sparsomt omtalt i ældre dokumenter.

Baggrunden for mit spørgsmål er følgende: For nogle år siden havde jeg foran mig en afbildning af loftet i det Sixtinske Kapel. Jeg bemærkede, at Michelangelo fremstillede sibyllerne og profeterne med lige vægt (dog 5 mod henholdsvis 7 styk). Jeg har siden beskæftiget mig med flere beskrivelser af sibyllerne, blandt andet de gammeltestamentlige psudepigrafers afsnit ”Sibyllinske orakler” og Hesiods ”Værker og dage”.

Min fokusering:
- Indtil nu er jeg ikke stødt på nogen sidestilling eller sammenligning af sibyllernes/profeternes forudsigelser af Kristi komme.
- Sibyllerne er kvinder, og der er ved min læsning en tendens til kvindelig fremstilling af forudsigelserne, hvilket jo ingenlunde er tilfældet i de (langt overvejende) mandlige profeters forudsigelser.
- Sibyllerne og deres eftermæle er næsten glemt, mens det slet ikke gælder profeterne.

Med venlig hilsen
Finn A. Jensen

Svar:
 
Kære Finn
 
Sibyllerne er fællesbetegnelse for en række kvindeskikkelser i oldtiden, der blev tillagt sandsigergaver, det vil sige at kunne forudsige fremtiden. Med tiden opstod der en litteratur af Sibyllinske Bøger med deres profetier.

Denne genre, skrevet i græske heksametre, blev frugtbargjort i den antikke jødedom, der henholdsvis gennem korte tilføjelser og indførelse af længere afsnit kunne tillægge sibyllerne messianske profetier.

Derved blev de en slags hedenske profeter ved siden af de jødiske og blev som sådan også overtaget af den tidlige kirke. Her nåede de efterhånden en høj status. Man betragtede dem som udtryk for hedenskabets anelser om en kommende frelser, som kirken altså kunne sætte navn på.

Det er i den egenskab, at der optræder sibyller i Det Sixtinske Kapel side om side med Det Gamle Testamentes skriftprofeter.

At der er tale om jødiske og kristne falsknerier har længe stået klart. Så de har i dag alene betydning som udtryk for oldtidens og middelalderens kristne ønsketænkning.

Som du selv skriver, findes der en dansk oversættelse af de Sibyllinske Orakler (ved Bent Noack) fra 1963 i De Gammeltestamentlige Pseudepigrafer (1953-1976; genudgivet i ét bind af Bibelselskabet i 2001).

Venlig hilsen
Mogens Müller
Teologiprofessor

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.