Spørg

Er der ikke eksempler på vold i Det Nye Testamente?

Det mest tydelige udtryk i Det Nye Testamente for den onde vold læser vi om i beretningerne om, hvordan Jesus selv blev pisket og hånet og tornekronet og korsfæstet, skriver teolog og undervisningskonsulent Sprint Aagard Korsholm. Foto: Christian Delbert - Fotolia

Jeg har læst, at der ikke findes eksempler på vold i Det Nye Testamente, men det undrer mig, for jeg har fundet passager i det, som virker voldelige. Skal de forstås i en anden kontekst, spørger en læser. Teolog Sprint Aagard Korsholm svarer

Spørgsmål om Bibelen

Hej brevkasse

Jeg har læst mig frem til, at der ikke findes eksempler på vold i Det Nye Testamente, men det får mig til at undre mig en del, for jeg mener ellers, at jeg har fundet passager deri, som, ifølge mig, har en voldelig adfærd og ikke virker særligt fredelige.

Lad os for eksempel tage Matthæusevangeliet kapitel 14 vers 41-42: "Menneskesønnen skal sende sine engle, og fra hans rige skal de tage alt det væk, som fører til frafald, og alle dem, der begår lovbrud, og kaste dem i ovnen med ild."

Eller Lukasevangeliet kapitel 12 vers 51:
"Mener I, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden? Nej, siger jeg, ikke fred, men splid."

Johannes' Åbenbaring kapitel 2 vers 22-23:
"Nu kaster jeg hende på sygelejet, og dem, der horer med hende, styrter jeg ud i stor trængsel, hvis de ikke omvender sig fra hendes gerninger, og hendes børn slår jeg ihjel. Så skal alle menighederne forstå, at jeg er den, der ransager nyrer og hjerter, og jeg vil give enhver af jer efter jeres gerninger."

I og med disse eksempler ikke bliver betragtet voldelige, skal de så forstås i en anden kontekst?

Med venlig hilsen,
Elita

Svar fra teolog

Hej Elita

Jeg ved jo ikke, hvor du har læst, at der ikke findes eksempler på vold i Det Nye Testamente. Men jeg kan sige, at det er faktuelt forkert: der er eksempler på vold i Det Nye Testamente. Det, vedkommende måske har ment, er, at der ikke i Det Nye Testamente opfordres til at udøve vold mod andre. Vold fremstilles ikke som noget positivt, Gud vil have gjort. Hvis det er den forståelse, der ligger bag det, du har læst, giver det mere mening.

Det Nye Testamente har mange eksempler på, at ondskaben i denne verden kan føre til vold. Vi kan i juletiden jo bare nævne, at Kong Herodes i et forsøg på at slå Jesusbarnet ihjel dræbte en del små børn i Betlehem.

Vi kunne også tænke på Jesu berømte lignelse om den barmhjertige samaritaner. Her optræder nogle røvere, der på absolut voldelig vis frarøver en mand alle hans ejendele, så han ligger hårdt såret på vejen.

Det mest tydelige udtryk i Det Nye Testamente for den onde vold læser vi i beretningerne om, hvordan Jesus selv blev pisket og hånet og tornekronet og korsfæstet, så han langsomt døde af udmattelse. Det er volden i sin helt usminkede fremtræden.

Vi opfordres i Det Nye Testamente til at leve kærligt, ikke ”løse” problemer med vold, men i stedet vende den anden kind til, hvis det er nødvendigt. Når Jesus taler om ”ufred”, ”splid” og ”kamp” er det altid forstået i åndelig betydning. Vi skal kæmpe mod fristelser og onde åndsmagter. Vi skal bekæmpe ondskaben i alle dens former. Vi skal kæmpe for det gode. Og når vi gør alt dette, så vil det vække modsigelse og modstand hos nogle mennesker. Og på den måde bliver der strid. Men Jesu mening er altså, at denne splid kun skal fremkomme, når nogle siger fra overfor det gode.

Noget andet er jo så, at vi kristne desværre ikke lever op til Jesu intention – og derfor også bidrager til denne verdens strid og ufred på forkerte måder. Men det er slet ikke det, Det Nye Testamente opfordrer til. Og mod det kender Det Nye Testamente to gode råd: at møde Jesu tilgivende kærlighed og at blive præget af den.

Du nævner Johannes’ Åbenbaring kapitel to, hvor Jesus taler om en åndelig kamp, der altid vil være nødvendig i kristne menigheder. Det er kampen imod forfalskninger af kristendommen. Her beskrives denne åndelige kamp i et sprog, der virker meget voldeligt, hvis det forstås bogstaveligt, det er rigtigt. Men det er symbolsprog. Jesus vil ikke aflive en kvindes fysiske børn – men vil aflive de forfalskninger af kristendommen, som er blevet sat i verden af den falske profetinde. Og selv vil hun møde modgang – der forhåbentlig får hende til at vende om og komme tilbage til Gud igen.

Da Gud skabte verden, var alt godt. Siden kom synden og dermed ondskaben ind i verden. Gud ønsker at skabe en ny verden, hvor det onde slet ikke findes mere. Det kræver, at det onde bekæmpes, besejres og for evigt uskadeliggøres. Her kan vi godt tale om ”vold”. I hvert fald om en voldsom stor udøvelse af magt. Det har et absolut positivt formål – men det vil opleves voldsomt ubehageligt på alt ondskab i verden. Det Nye Testamente kalder det for Guds ”dom”. Det er det, Jesus taler om i Matthæusevangeliet kapitel 14, som du anfører. Det er altså en vold mod ondskaben i denne verden og mod alle, der følger den.

Det Nye Testamente anbefaler aldrig fysisk vold. Det Nye Testamente opfordrer derimod til en voldsom kamp på det åndelige plan, hvor vi kæmper for det sande og gode og kæmper imod det usande og onde. ”Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.”(Paulus' Brev til Efeserne kapitel 6 vers 12). Vi skal altså ikke øve vold mod mennesker (kød og blod), men kæmpe mod de underliggende magter, der styrer så meget af denne verden i en ond retning.

Venlig hilsen,
Sprint Aagard Korsholm
Teolog og undervisningskonsulent i Indre Mission

*Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.