Spørg

Er fællesskab vigtigt for kristne?

For kristne er det dog ikke kun gudstjenesten, der er en fællesskabshandling. Forkyndelsen af budskabet om Kristus, barmhjertighedsgerninger, udbredelsen af troen og af fællesskabet om troen - det er alle aktiviteter, som kirken udfører som et fællesskab, svarer Henrik Ertner Rasmussen, der er tidligere generalsekretær i Dansk Europamission. Foto: Iris/Ritzau Scanpix

For muslimer har det stor betydning med de muslimske samfund. Er det også vigtigt for kristne at være en del af et kristent samfund? spørger en læser. Tidligere generalsekretær for Dansk Europamission Henrik Ertner Rasmussen svarer

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Jeg er troende muslim. Jeg retter henvendelse til jer, da jeg er interesseret i at vide noget om vigtigheden af kristne samfund.

Er det vigtigt for kristne at være en del af et kristent samfund? Hvorfor er det vigtigt, og hvad er det, som det kristne samfund bidrager med?

Grunden til spørgsmålene er, at jeg er meget interesseret i religion. For muslimer har det stor betydning med de muslimske samfund, og jeg vil gerne vide, om det har samme betydning for kristne.

Med venlig hilsen
Erhan

Svar:

Kære Erhan

Mange tak for dit spørgsmål, som er vigtigt og lidt kompliceret at besvare. Jeg forstår spørgsmålet sådan, at du vil vide, om der i den kristne tro findes en ækvivalent til den islamiske ”umma” (betegnelse for den muslimske menighed, red.).

I Bibelen er der flere begreber, der dækker det samme. Der tales om ”Guds folk”, ”de troendes fællesskab”, ”menigheden”, ”forsamlingen”, og der forekommer et udtryk på græsk, som Det Nye Testamente oprindeligt er skrevet på, der kan oversættes med ”troens husstand”.

I den nye danske oversættelse har man valgt udtrykket ”trosfæller” i Galaterbrevet kapitel 6 vers 10. Selve det græske ord for ”kirke” hedder ”ekklesia”, og det betyder også en forsamling, et fællesskab af folk, der er ”kaldet ud” i den forstand, at kirken er et fællesskab af folk, der er ”kaldet ud” fra vantro til tro.

Først senere i historiens løb er ordet ”kirke” kommet til at betyde den bygning, hvor dette fællesskab samles til gudstjeneste. Dog har ordet aldrig mistet sin oprindelige betydning. Således kan man i Grundtvigs salmer finde understregning af, at kirken er de troendes fællesskab.

I den danske folkekirke foregår dåben, der er indvielsen til livet som kristen, som et led i den offentlige søndagsgudstjeneste, som er den kristne menigheds ugentlige samlingspunkt.

Således understreges det, at man døbes ind i de troendes fællesskab, og at man som kristen ikke står alene. Der er folk til stede, som kaldes faddere, og de er der ikke kun for, at den døbte faktisk har modtaget dåben, men har til opgave at bede for den døbte og hjælpe med oplæringen af den døbte i den kristne tro. Således er der et lille, tæt fællesskab omkring den døbte.

I mange kirker ser man nok kun sjældent, at hele den lokale menighed af døbte deltager i gudstjenesten, men det betyder ikke, at de ikke hører til.

Hvis man er katolsk kristen, har man faktisk pligt til at deltage i messen, som hovedgudstjenesten kaldes, om søndagen - medmindre man af gode grunde ikke kan, eksempelvis hvis man er syg. Som troende skal man skrifte, det vil sige bekende, det som en synd, hvis man ikke har været i kirke på en dag, hvor man har pligt til at deltage i messen.

Mange troende, uanset hvilket kirkesamfund de tilhører, vil, hvis deres tro betyder meget for dem, under alle omstændigheder føle sig forpligtede til at deltage i søndagsgudstjenesten - og de vil ligefrem savne det, hvis ikke de kan komme i kirke.

For kristne er det dog ikke kun gudstjenesten, der er en fællesskabshandling. Forkyndelsen af budskabet om Kristus, barmhjertighedsgerninger, udbredelsen af troen og af fællesskabet om troen - det er alle aktiviteter, som kirken udfører som et fællesskab.

De troende danner også foreninger, der er specialiserede i en eller flere former for kristne aktiviteter. Det kan være hjælp til fattige, dialog med folk af anden tro, udsendelse af folk til andre lande, hvor der kun er få kristne, med henblik på at støtte kirken dér og hjælpe den til at sprede budskabet om Kristus og vokse i antal. Det kan også være undervisning, bøn og meditation - alle disse ting foregår ofte i mindre grupper ud af det store fællesskab af troende.

Fællesskabets vigtighed for kristne understreges også af, at de i Bibelen tiltaler hinanden som brødre og søstre. Det gør sig stadig gældende, især i nære fællesskaber som klostre og frikirker. Den kristne kirke er – i hvert fald ideelt set – en familie, der rækker ud over alle grænser i forhold til slægtskab og folkeslag. I mange vigtige teologers værker ses kirken som de troendes moder. Det er fra kirken, de troende modtager deres åndelige næring.

Altså kan dit spørgsmål besvares med et klart ja! Dog findes der i kristendommen - ligesom i praktisk taget alle religioner - folk, for hvem troen måske ikke betyder så meget, og for hvem tanken om at samles trofast og ofte til gudstjeneste betyder mindre, end den gør for andre.

Med venlig hilsen
Henrik Ertner Rasmussen
Tidligere generalsekretær i Dansk Europamission

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.