Tre år senere: Hvordan har terrorangrebet i København påvirket danske jøder?

Har angrebet på den københavnske synagoge påvirket danske jøder, og i hvilken dansk by bor der flest jøder, spørger en læser. Jøde og cand.pæd.psyk Hanna Skop svarer

Spørgsmål:

Kære Brevkasse

I hvilken dansk by lever der flest jøder? Hvor er det nærmeste hellige sted fra Kolding? Hvor mange jøder er der i hele Danmark, og hvordan har angrebet på den københavnske synagoge (da jødiske Dan Uzan blev dræbt i København ved skuddrama af en dansk-palæstinensisk terrorist den 15. februar 2015, red.) påvirket de danske jøder?

Hilsen André

Svar:

Kære André

De første jøder kom til Danmark efter en invitation fra Christian IV omkring 1620'erne. Christian IV havde brug for folk, der var vant til at investere. I de tidlige år boede jøderne spredt rundt i landet. Der var således menigheder i eksempelvis Fredericia, Nakskov, Fåborg, Randers, Ålborg og Århus.

Efter 1945 eksisterede disse menigheder ikke mere, og der er i dag udelukkende menigheder i København. Dette betyder ikke, at der ikke bor jøder spredt rundt omkring i landet. De findes, men den største koncentration findes i København.

Synagogen i Krystalgade i København er samlingspunkt for de fleste jødiske grupperinger, men der findes også en lille ortodoks menighed med egen synagoge, som blev grundlagt i begyndelsen af det forrige århundrede. Derudover er der en mindre menighed tilhørende gruppen af mere liberale jøder. De har ingen synagogebygning, men holder gudstjeneste cirka en gang om måneden.

Da mange af de jøder, der bor i provinsen, ikke er medlemmer af Det jødiske Samfund, har vi ikke tallet på dem. Jeg har tidligere svaret på spørgsmålet om, hvor mange jøder, der findes i Danmark.

Hvis man med et helligt sted mener en synagoge, ja, så findes synagogerne udelukkende i København i dag. Ligesom der udelukkende foretages begravelser i København i dag.

Angrebet på synagogen og drabet på Dan Uzan har naturligvis været chokerende. På grund af hændelser de seneste år, også ude i Europa, var vi forberedte på, at noget sådant kunne ske. Alligevel levede vi i tryg forvisning om, at der var taget de forholdsregler, der kunne tages. Og så var det, at den person, der havde påtaget sig opgaven at passe på os, blev skudt.

Efterfølgende har man udvidet sikkerhedsforanstaltningerne på alle jødiske institutioner. Men garantier for at noget lignende atter kan ske, er der ingen, der kan stille. Vi ved, at hvis man vil gøre os noget ondt, er det altid muligt.

Vi er enige om ikke at lade os skræmme til for eksempel at sænke aktivitetsniveauet i Det jødiske Hus. Frygten skal ikke tilbageholde børnene fra at gå i børnehave eller skole. Vi er blevet mere vågne og bevidste, men vi færdes og samles som tidligere. Vi skal ikke rammes af terror, frygten skal ikke blive en daglig følgesvend, men vi skal være realistiske og foretage de nødvendige sikkerhedsmæssige foranstaltninger.

Mange hilsner
Hanna Skop
Jøde og cand.pæd.psyk.

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.