Spørg

Hvad er forskellen på kristendommens Satan og islams Iblis?

Iblis er Shaytans personnavn og betyder ”den, som bringer fortvivlelse”. Med udgangspunkt i Esajas kapitel 14 vers 12 anses Satans personnavn for at være Lucifer, der betyder ”morgenstjerne” eller ”lysbringer”, forklarer Jeppe Hedaa, der er grundlægger af Abrahamic Consensus.

Både Satan og Iblis regerer i Helvede/Jahannam over henholdsvis dæmoner og djinner, der alle beskæftiger sig med at lede mennesker væk fra Gud, skriver Jeppe Hedaa som en del af sit svar

Spørgsmål

Kære brevkasse

Hvad er forskellen på den kristne Satan og den islamistiske Iblis? 

Hilsen Karin

Svar

Kære Karin

Lighederne er umiddelbart mere iøjnefaldende end forskellene: Begge repræsenterer den personificerede ondskab i deres respektive religioner, de gør begge oprør mod henholdsvis Gud og Allah, de hersker begge over mørke, åndelige væsner (henholdsvis dæmoner og djinner), og de har begge som mål at forføre mennesket væk fra Gud til evig fordømmelse i Helvede eller Jahannam.

Man kan dog identificere tre forskelle på de to skikkelser: En sproglig, en mytologisk og en forskel i egenskaber.
 
Sprogligt:
De respektive titler, Satan (hebraisk) og Shaytan (arabisk) er utvivlsomt beslægtede, men betyder to forskellige ting og bruges på forskellige måder: Satan betyder ”modstander” eller ”anklager”, og i bestemt form, ha-satan, betegner det en specifik person, det vil sige ”modstanderEN” (for eksempel Jobs Bog kapitel 1 og 2). Men Satan i ubestemt form bruges også flere steder i Bibelen om menneskelige modstandere.

Det arabiske Shaytan betyder ”vildfaren” eller ”fjern”. I flertal, shayatin, lader det til at være en generel betegnelse for de djinner, der leder mennesker på afveje. Iblis er Shaytans personnavn og betyder ”den, som bringer fortvivlelse”. Med udgangspunkt i Esajas Bog kapitel 14 vers 12 anses Satans personnavn for at være Lucifer, der betyder ”morgenstjerne” eller ”lysbringer”.

LÆS OGSÅ: Hvordan blev Satan skabt?
 
Mytologisk
Den kristne myte om Satan fortæller, at ærkeenglen Lucifer gjorde oprør mod Gud og som straf blev kastet ud af Himlen. Han tog en tredjedel af englene med sig i faldet, der efterfølgende betegnes dæmoner.

Ifølge Koranen 7:11-12 var Iblis ikke en engel: Allah skabte tre slags væsner: engle, mennesker og djinner. Englene var ude af stand til at synde, fordi kun mennesker og djinner havde fri vilje til at vælge mellem godt og ondt.

Da Allah befalede, at engle og djinner skulle bøje sig for Adam, det første menneske, bøjede alle englene sig, men djinnen Iblis nægtede: Han mente, han stod over mennesket, fordi han som djinn var skabt af ild, mens mennesket var lavet af ler. 

Som straf blev han forvist til Jahannam, men har frihed frem til dommedagen for at bringe mennesker på afveje. 
 
LÆS OGSÅ: Skyldes mine mareridt dæmoner?

Egenskaber:
Både Satan og Iblis regerer i Helvede/Jahannam over henholdsvis dæmoner og djinner, der alle beskæftiger sig med at lede mennesker væk fra Gud. De er begge løgnere, bedragere og forførere, og de anklager begge mennesket overfor Gud/Allah. Men i kristendommen tilskrives Satan yderligere én egenskab: herredømme over menneskenes verden.

I Johannesevangeliet kapitel 12 vers 31 kaldes Satan for ”denne verdens fyrste”, og i Andet Korintherbrev kaldes han ”denne verdens gud”. 

Indenfor islam tilskrives Iblis ikke på samme måde noget herredømme over menneskenes verden.

Med venlig hilsen
Jeppe Hedaa
Grundlægger af Abrahamic Consensus

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.