Spørg

Hvad er forskellen på Jehovas Vidner og mormoner?

Jehovas Vidner hører som mormonerne ikke ind under folkekirken. Mange danskere vil kunne nikke genkendende til førstnævntes gang fra hus til hus med deres blad Vagttårnet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En central lighed mellem Jehovas Vidner og mormonerne er deres interesse for de sidste tider. Men hvad er forskellen på dem, spørger en læser. Professor og dr.theol. Kurt E. Larsen svarer

Spørgsmål

Kære brevkasse

Jeg vil gerne vide, hvad forskellen er på Jehovas Vidner og mormoner?

De bedste hilsner
David

Svar

Kære David

Jehovas Vidner og mormonerne (også kendt som Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige) har det til fælles, at de begge er religiøse bevægelser med en kristen baggrund, begge er opstået i USA i 1800-tallet, og begge har haft betydeligt held med deres missionsarbejde. De har også det til fælles, at de begge er udsprunget af en optagethed af Bibelens tale om De Sidste Tider (Jesu Genkomst) og verdens fremtid i lyset heraf.

Begge anser sig selv for at være den eneste sande kirke, idet alle de store kristne kirkesamfund anses for at være frafaldne. Begge er uden for klassisk kristendom, fordi de lægger afstand til treenighedslæren og læren om Kristus som Guds søn, det vil sige Jesus som sand Gud og tillige sandt menneske.

Der er også mange forskelle, for de er opstået i ret forskellige sammenhænge. Her skal nævnes syv vigtige forskelle:

Synet på Jesus Kristus

Jehovas Vidner tror ikke, som de kristne kirker, på Jesus som Guds søn, der blev menneske og samtidigt var Gud. De tror heller ikke, at han opstod legemligt fra de døde og skal komme synligt tilbage.

Mormonerne tror ikke, at Jesus principielt var anderledes end andre mennesker og afviser, at mennesker bliver frelst ved troen på Kristus.

Synet på Treenigheden

Jehovas Vidner benægter troen på den Treenige Gud, som alle kristne kirker har til fælles. Jesus blev skabt på et tidspunkt, og Helligånden opfatter man mere som en guddommelig evne, ikke som en person – vægten ligger på den ene Gud, som man kalder Jehova.

Mormonerne døber i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, men de taler alligevel ikke om en treenighedslære, for de taler også om mange guder, og om at mennesket skal blive til guder.

Synet på Bibelen

Jehovas Vidner bruger Bibelen flittigt, men har dog deres egen oversættelse, hvor de søger at få teksten til at bekræfte deres eget syn på Jesus.

Mormonerne bruger også Bibelen, men regner desuden Mormons bog for at være Guds ord – og tror i det hele taget på, at Bibelen skal og kan suppleres med nye åbenbaringer.

Læren om De Sidste Tider og fremtiden

Jehovas Vidner er kendt for deres mange udregninger på årstallet for Jesu genkomst (eksempelvis år 1874 og 1914). De regner jordkloden for at være evig, og her skal de fleste folk bo i evigheden, for Helvede tror de ikke på. 144.000 udvalgte får en særlig status i Himlen.

Mormonerne tror, at næsten alle bliver frelst til sidst. I 1800-tallet vakte de megen opsigt ved deres tale om, at Israels stammer skulle samles til sidst i det vestlige USA, så Zion (et nyt Jerusalem) skulle genrejses. Derfor strømmede folk til Utah.

Synet på embeder i kirken

Jehovas Vidner tager afstand fra alle kristne kirker med deres præsteembeder. Selv er de organiseret lavkirkeligt som en lægmandsbevægelse uden særlige embeder, titler og liturgi.

Mormonerne derimod har altid lagt vægt på embeder. Oprindeligt tænkte man, at de gammeltestamentlige embeder (Moses' bror Arons præsteembede) var videreført i mormonkirken, og mandlige mormoner er alle præster og gennemgår en række indvielser undervejs i livet.

Kirken ledes af en øverste leder ”profet”, der kommer med nye åbenbaringer, og under ham 12 ”apostle”. I det hele taget var der vægt på de bibelske embeder og nådegaver, som man tænkte genoplivet i mormonkirken.

Forholdet til engagement i denne verden

Jehovas Vidner holder sig konsekvent ude fra denne verdens forhold og deltager ikke i politiske valg, offentlige tillidshverv, militærtjeneste og lignende.

Mormonerne derimod har altid søgt at præge (amerikansk) politik og er meget samfundsaktive.

Etik i almindelighed

Jehovas Vidner er kendetegnet ved at leve et almindeligt borgerligt liv, stilfærdigt og efter Bibelens etik – hvilket blandt andet for dem betyder et nej til blodtransfusion. Tobak afstår man typisk fra.

Mormonerne nyder heller ikke alkohol og tobak, ej heller te og kaffe. Mormonerne var legendarisk berømte eller berygtede for deres godkendelse af flerkoneri i 1800-tallet. Mormonerne lever i dag også et almindeligt borgerligt liv, ofte succesfuldt og præget af et tæt samarbejde med andre fra mormonkirken, således at mormonkirken bærer visse lighedstræk med en dansk andelsbevægelse.

Venlig hilsen
Kurt E. Larsen
Professor og dr. theol.

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.