Spørg

Opfattede Jesus sig selv som jøde?

Jesus fulgte ikke alle de ekstra regler i jødedommen, som med tiden var kommet til som mundtlige overleveringer. Det blev han bebrejdet for af andre jøder i sin samtid. På maleriet "En skildring af Jesus og kvinden grebet i ægteskabsbrud" ses Jesus sammen en gruppe jødiske skriftkloge og farisærer, der vil vide, hvad Jesus mener, de skal gøre med en kvinde, der er grebet i ægteskabsbud. Maleriet er fra 1888 af Vasily Polenov. Foto: Arkiv.

Hvor stor betydning havde jødedommen for Jesus, der jo var født jøde, spørger en læser. Cand.theol. Bodil F. Skjøtt svarer

Spørgsmål:

Kære Brevkasse

Mit spørgsmål går på, om Jesus var praktiserende jøde? Altså han var jo født jøde, og religionen kristendom fandtes ikke på hans tid. Eller tog Jesus måske fuldstændig afstand fra jødedommen?

Med venlig hilsen
Gökhan

Svar:

Kære Gökhan

Jesus var født som jøde, og han levede hele sit liv som jøde. Hans forældre lod ham omskære på den ottende dag (Tredje Mosebog kapitel 12 vers 3), sådan som det var praksis i det jødiske samfund dengang - og stadig er det i dag. De bragte også det offer i templet, som var påskrevet i Moseloven (Tredje Mosebog kapitel 12 vers 4-8).

Maria, hans mor, udførte også det renselsesritual, hun skulle. Havde en kvinde født en dreng, skulle det være 40 dage efter fødslen (Tredje Mosebog kapitel 12 vers 2-4). Ved en pige var det 80 dage efter (Tredje Mosebog kapitel 12 vers 5).

Jesus var en del af en familie, som fulgte de jødiske traditioner og forskrifter. Derfor var han også med sine forældre til påskefejringen ved templet i Jerusalem, allerede da han var 12 år gammel. Det er evangelisten Lukas, der fortæller om dette i starten af sit evangelium.

Da Jesus bliver voksen og begynder sin offentlige virksomhed, sådan som de nytestamentlige evangelier fortæller om det, fortsætter han selv med at leve som jøde: Han kommer i templet og deltager i gudstjenesten i synagogen.

Vi har beretninger om, at han er med både i Nazaret og i Kapernaum. Han fulgte også de jødiske forskrifter, når det gjaldt hans påklædning. En mands kjortel skulle væves således, at der på enderne var kvaster bundet som fem knuder. Det var en pædagogisk påmindelse om Moseloven, på samme måder som man satte en kapsel - Mezuza - på dørstolperne ind til huset.

I dag vil religiøse, jødiske mænd gøre det samme med deres “underskjorte”, og jødiske hjem har stadig “kapsler” på dørstolperne. Vi kan vide det, fordi der fortælles om kvinden med blødningerne, at hun rørte ved ”kvasten på hans kappe” (Lukasevangeliet kapitel 8 vers 44).

Jesus har også - ligesom hans disciple - fulgt de jødiske spiseforskrifter. Men han fulgte ikke alle de ekstra regler, som med tiden var kommet til som mundtlige overleveringer. Det blev han bebrejdet for af andre jøder - især farisæerne.

Han valgte også bevidst at sætte buddet om at bevare og værne om livet foran buddet om at overholde sabbatten. Men det var der også andre jødiske retninger på samme tid, som gjorde. Der var nemlig også på Jesu tid flere måder at være jøde på - ligesom det er tilfældet i dag.

Det vigtigste at forstå er, at Jesus ikke så sig selv som én, der brød med jødedommen, men som én der bragte den rette forståelse af, hvad det indebærer at være jøde. På samme måde så hans disciple sig senere hen også som nogle, der videreførte den rette form for jødedom og gjorde op med forkerte prioriteringer.

Først og fremmest så Jesus sig som den, der opfyldte de løfter og profetier, som de gammeltestamentlige profeter havde fremsat. Det var også sådan, hans disciple efter hans opstandelse proklamerede det, nemlig at med Jesu komme var den lovede Messias kommet og messiastiden begyndt. Så måske kan man sige, at Jesus ikke gjorde op med jødedommen, men han opfyldte den.

Sådan blev han forstået af dem, som fulgte ham, og som senere blev det, som vi kalder for den kristne kirke. Men sådan så de fleste jøder i hans samtid det ikke. Derfor kom det også til et brud, og derfor har vi dag også to religioner: jødedom og kristendom.

Venlig hilsen
Bodil ​Skjøtt
Cand.theol.

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.