Spørg

Hvor I Koranen nævnes krigsførelse?

Den allertidligste tilladelse til at gribe til våben blev givet i en åbenbaring, som Profeten Muhammed modtog umiddelbart efter muslimernes udvandring til Medina i 622, forklarer forfatter og muslim Aminah Tønnsen i denne uges brevkasse. Foto: Iris/Ritzau Scanpix

Hvilke eksempler er der på krigsførelse i Koranen? Og hvad er de tydeligste forskelle mellem muslimer og islamistiske terrorgrupper, spørger Astrid. Forfatter og muslim Aminah Tønnsen giver svaret her

Spørgsmål

Hej brevkasse

Jeg har læst en artikel, der påtaler, at der flere steder i Koranen er udtalelser om krigsførelse. Kan I komme med nogle eksempler på dette?

Jeg vil også gerne vide, hvad de tydeligste forskelle mellem muslimer og islamistiske terrorgrupper er?

Venlig hilsen
Astrid

Svar

Kære Astrid

Det er rigtigt, at Koranen flere steder nævner krigsførelse, nærmere bestemt retten til at forsvare sig imod angreb.

Den allertidligste tilladelse til at gribe til våben blev givet i en åbenbaring, som Profeten Muhammed modtog umiddelbart efter muslimernes udvandring til Medina i 622.

Dette skete efter, at de i tretten år var blevet ydmyget, hånet, boykottet, forfulgt, tortureret og forsøgt myrdet af deres flergudsdyrkende naboer og byfæller i Mekka. Og der er ganske utvetydigt tale om selvforsvar:

”Det er tilladt dem, imod hvem der kæmpes, at kæmpe, fordi de har lidt uret … Hvis Gud ikke gav menneskene ret til at forsvare sig, ville både klostre, kirker, synagoger og bedehuse, hvori Guds navn ihukommes uafladeligt, være blevet ødelagt.” (Koranen kapitel 22 vers 39-41)

Knap et år senere blev Koranens andet kapitel åbenbaret. Versene 190-195 opfordrer til at:

”Stræbe og kæmpe for Guds Sag imod dem, der bekriger jer; men vær ikke de første til at gribe til våben, for Gud elsker ikke angriberne. Dræb dem, hvor I støder på dem, og fordriv dem fra de steder, hvorfra de fordrev jer. Men hvis de nedlægger deres våben, da er Gud tilgivende og barmhjertig. Når helligt vanhelliges, er gengældelse tilladt. Hvis nogen angriber jer, da gengæld volden i lige mål; men nær ærefrygt for Gud og vid, at Han er med de ærefrygtige”.

Hvor uretfærdigt, man end synes, man selv eller andre bliver behandlet, skal konflikten søges løst med fredelige midler. Den angrebne bør række hånden ud imod fjenden og være parat til at tilgive den uret, der er blevet begået (Koranen kapitel 42 vers 43) og til at imødegå ondskab med godhed (Koranen kapitel 41 vers 34).

Gengælder man en ond handling lige for lige, må man være bevidst om, at ens egen handling er lige så ond som modstanderens (Koranen kapitel 42 vers 40). Aldrig må man lade sig styre af had og hævngerrighed, men ”være retsindig, thi retsind er beslægtet med ærefrygt for Gud” (Koranen kapitel 5 vers 8).

I min bog "Islam – Koran, Hadith, Sharia" har jeg gennemgået de vers i Koranen, der i medierne ofte nævnes for at bevise, at islam er en voldelig religion: kapitel 2 vers 190-195, kapitel 4 vers 88-91, kapitel 8 vers 55-64, kapitel 9 vers 1-6, kapitel 22 vers 39-41, kapitel 16 vers 126-128, kapitel 47 vers 4-7, kapitel 49 vers 9-10.

Det viser sig, at der i alle disse passager er tale om forsvar imod angreb udefra. Endvidere indeholder alle passagerne en advarsel om at holde sig indenfor de af Gud fastsatte grænser for human krigsførelse, og flere af dem slutter med en opfordring til at afslutte kamphandlingerne så snart som overhovedet muligt.

Du spørger yderligere om de tydeligste forskelle mellem muslimer og islamistiske terrorgrupper. De to grupper er jo næsten som ild og vand:

Islam betyder både ”fred” og ”gudhengivelse”, og kernen i Koranens vejledning er ”at tjene Gud ved at tjene Hans skaberværk.” Man bør skabe enhed i den gudsskabte mangfoldighed – uden at forsøge at gøre menneskene ens.

De islamistiske terrorgrupper bruger undertrykkelse, vold og drab til at fremme deres forestillinger om en verdensomspændende stat, et kalifat, hvor alle tænker, tror og handler ens. En utopi, som almindelige muslimer ikke kan finde noget som helst belæg for i Koranen.

Og ind i mellem de to yderligheder er der så mange facetter og forestillinger.

Med venlig hilsen
Aminah Tønnsen
Forfatter og muslim

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.