Spørg

Hvor rejser buddhister hen på pilgrimsrejse?

Som altid i buddhismen er det af afgørende betydning af erhverve sig viden om, hvad der foregår (eller foregik), og ikke blot besøge stederne uden nogen forhåndsviden. Pilgrimsfærd får derved en lignende status og gyldighed for en buddhistisk praktiserende, som studier, refleksion, analyse og meditation har, skriver buddhist Peter Dantoft. Foto: Romolo Tavani - Fotolia

Det er meget forskelligt, om man betragter pilgrimsrejse som vigtig for sin buddhistiske praksis. Du rejser ikke på pilgrimsrejse for at tilfredsstille andre, hverken den historiske Buddha, et sted eller din lærer. Du gør det for at udvikle dig som menneske, svarer buddhist Linda Clod Præstholm

Spørgsmål:

Kære Brevkasse

Hvor tager buddhister hen på pilgrimsrejse?

Venlig hilsen
Karoline

Svar:

Tak for dit spørgsmål.

Det er meget forskelligt, om man betragter pilgrimsrejse som vigtig for sin praksis som buddhist. Nogle buddhister vil måske mene, at det er vigtigere at rejse derhen, hvor ens lama/lærer er, og nogle vil måske foretrække at besøge buddhistiske steder, hvor man kan lave en retræte/tilbagetrækning.

Så det er ikke på den måde nødvendigt for en buddhist at foretage en pilgrimsrejse, men som i alt andet indenfor buddhismen er din viden om og din indstilling til det, du gør, det allervigtigste. Du gør ikke noget for at tilfredsstille andre, hverken den historiske Buddha, et sted eller din lærer. Du gør det for at udvikle dig som menneske. For at blive en bedre udgave af dig selv og kunne være til gavn for andre levende væsener.

Buddhister er dog fælles om den overbevisning, at et sted, en statue eller et monument (for eksempel en stupa) kan have et kraftfelt eller en form for energi. Det kan det have grundet de personer, der har været der. Det kan være, at den historiske Buddha har mediteret eller givet belæringer på dette sted, eller det kan være, at andre kraftfulde yogier, lamaer eller andre praktiserende har mediteret på dette sted.

Steder, statuer og lignende kan også indeholde ”efterladenskaber”, for eksempel noget hår, et stykke tøj eller tænder fra en kraftfuld person. Og så kan det være, at stedet er meget kraftfuld, fordi det indeholder velsignede mantraer og andre ting, som praktiserende buddhister og ikke mindst lamaer har lavet en masse ønsker og meditation over.

For at være helt ærlig har jeg aldrig selv gået så meget op i det med pilgrimsrejser. Jeg bruger til gengæld min ferie på at rejse med mine lamaer eller deltage i kurser, de giver rundt i verden. For tid til anden er jeg også på kortere retræter, hvor jeg fordyber mig i belæringerne og i min praksis. Det gør jeg oftest på et retrætecenter, hvor andre buddhister også er på retræter. 

For at svare lidt mere konkret på dit spørgsmål har jeg derfor måtte søge råd hos min ven Peter Dantoft. Han har brugt meget tid på pilgrimsrejser, og derfor har han også sat sig grundigt ind i sagerne. Her er hans svar:

Buddha sagde selv til en af sine elever, at alle som fulgte hans lære skulle besøge fire steder:

1) Det sted han blev født: Lumbini beliggende i det sydlige Nepal tæt på den indiske grænse.

2) Det sted han tog parinirvana: Kushinagar i den østlige del af den indiske stat Uttar Pradesh.

3) Det sted han belærte for første gang: Sarnath lige udenfor Varanasi i staten Uttar Pradesh. Stedet kendes også som Den første drejning af lærens hjul. I Sarnath belærte Buddha om de fire noble sandheder, der danner rammen for alle de kommende belæringer, Buddha deler i de efterfølgende 45 år af sit virke. De indeholder blandt andet hans indsigt i den 12-ledede årsagskæde, som er beskrivelsen af, hvordan karma fungerer, samt den 8-ledede vej.

4) Det sted han opnåede Erkendelsen (Oplysningen): Bodhgaya i den nordindiske stat Bihar. Af de fire steder er Bodhgaya det absolut vigtigste sted, og det er det primære pilgrimssted for alle buddhister jorden rundt. Stedet danner rammen for mange forskellige buddhistiske festivaler fra forskellige lande og retninger fra november til marts.

Disse var de 4 "store" steder, som Buddha selv anbefalede, at hans elever skulle besøge, så er der de 4 "mindre" steder, som ligeledes ligger i staterne Uttar Pradesh og Bihar i det nordlige Indien, syd for Nepal.

Det drejer sig om Rajgir, hvor Buddha gav de såkaldte "tomheds-belæringer", der danner rammen om Mahayana-buddhismens lære. Stedet kendes også som Den anden drejning af lærens hjul og ligger i Bihar kun tre timers kørsel nord for Bodhgaya.

Yderligere tre timer nord derfra ligger Vaishali, som var Buddhas yndlingssted, og hvor han flere gange opholdt sig og belærte. Her gav han blandt andet belæringer om buddhanaturen (at vi alle har en iboende og medfødt buddhanatur), som danner rammen for det, der kom til at få navnet Vajrayana Buddhismen, der primært praktiseres i Tibet og i Himalayaegnene, og stedet kendes som Den tredje drejning af lærens hjul.

Endeligt er der de to sidste "små" steder. Det ene af disse er Shravasti, hvor Buddha tilbragte 27 lange regnretræter med hans munke i monsunperioderne. Monsunperioderne strækker sig hver sommer over cirka tre måneder. Det er det sted, hvor Buddha opholdte sig mest, og hvor mange af hans belæringer blev givet.

Det andet af de ”små” steder er Sankissa (eller Sankasya/Samkasya), som er det mindst kendte sted. Det markerer stedet, hvor Buddha kom tilbage fra Tushita-himlen, hvor han havde været oppe for at give sin afdøde mor Abhidharma-belæringerne.
 
På disse fire "små" steder fremførte Buddha såkaldte mirakuløse handlinger, som også er årsagen til, at de har fået den status som pilgrimssted, som de har. En af disse mirakuløse handlinger fandt sted, da Buddha debatterede med fem ikke-buddhistiske filosoffer i Shravasti: For at skære igennem deres intellektuelle slør og formørkelse delte Buddha sig i tusind buddhaformer, hvorfra først ild, dernæst vand spredte sig i alle verdens retninger, og de fem filosoffer indså derved, at Buddhas indsigt, evner og lære var uovertruffen. Da en af Buddhas elever efterfølgende konfronterede ham med, at han selv havde belært alle hans elever om, at de aldrig måtte vise mirakler, svarede Buddha blot: "Dette er korrekt, men det gælder ikke mig selv."

Yderligere skal nævnes to steder, som buddhister rejser på pilgrimsrejse til: Det ene er Kapilavastu, og det andet er Sanchi. Kapilavastu er ruinerne af det kongepalads, hvor Prins Siddharta (Buddhas navn inden oplysningen) boede de første 29 år af sit liv, inden han forsagede verden, forlod paladset for at blive en omvandrende asket og seks år senere opnåede oplysningen i Bodhgaya.

Der er ikke enighed om, hvor Kapilavastu fysisk ligger. Nogle buddhister mener, at det er ruinerne 18 km vest for Lumbini i Nepal, og andre mener, at det ligger 18 km syd for Lumbini i det nordlige Indien ved et sted, der kaldes Piprahva.
 
Sanchi markerer det sted på Sri Lanka, hvor Kong Ashoka (3. århundrede f.Kr.) sendte sin datter og søn for at etablere buddhismen. Buddhismen har eksisteret og været praktiseret der lige siden.

Endeligt er der ruinerne af de store universiteter, hvor buddhismen blev debatteret, analyseret, reciteret og mediteret på i perioden fra det 5. århundrede e.Kr til det 12. århundrede e.Kr. Her er Nalanda tæt på Rajgir og Bodhgaya det kendteste, men yderligere finder man Vikramasila Universitetet i den østlige del af Bihar, samt Somapuriruinen i Bangladesh.
 
Det er fra disse universiteter, at store mestre bragte alle Buddhas belæringer til Tibet, inden buddhismen forsvandt fra Indien i starten af det 13. århundrede e.Kr., og de har i Tibet været bevaret og praktiseret intakt indtil det 20. århundrede, hvor de blev bragt tilbage til Indien, da mange tibetanske mestre på grund af Mao Zedongs invasion af landet søgte asyl i Indien fra 1950'erne og frem.

Og der er 1.000 andre historier og historiske kendsgerninger knyttet til disse steder, og der er yderligere hundredvis af pilgrimssteder rundt om i Indien og Nepal og det øvrige Asien, og som altid i buddhismen er det af afgørende betydning af erhverve sig viden om, hvad der foregår (eller foregik), og ikke blot besøge stederne uden nogen forhåndsviden. Pilgrimsfærd får derved en lignende status og gyldighed for en buddhistisk praktiserende, som studier, refleksion, analyse og meditation har.

Med venlig hilsen 
Linda Clod Præstholm
Buddhist 

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.