Spørg

Kan vi blive islamisk skilt, når kun min mand ønsker det?

Hvis jeres ægteskabet skal ende med skilsmisse på en islamiske måde, så skal din mand sige til dig, du er skilt fra mig (anti talek). Manden har i islam lov til at sige ordet skilt tre gange på forskellige tidspunkter. Det vil sige, der skal være tid mellem de tre gange, før konen ikke kan returnere til sin mand, skriver Kassem Rachid, der er imam.

Den bedste ting, du kan gøre lige nu, er at finde nogen, som kunne være en slags mægler mellem jer. Det kan være nogen fra familien, men det kan også være en imam fra jeres område, svarer imam Kassem Rachid

Spørgsmål

Kære Kassem Rachid

Jeg har læst dine artikler om diverse islamiske emner på religion.dk. Jeg sidder selv i en situation, som jeg håber, du kan vejlede mig i.
 
Emnet handler om skilsmisse i islam. 
 
Det drejer sig om, at jeg har været gift med min mand i ét år og tre måneder, og vi har både haft gode tider og dårlige tider. 

Jeg ser det som meget normalt, fordi det er i denne fase, at de ægteskabelige udfordringer kommer, og vi skal finde vores pladser og så videre
 
Sagen er den, at for to uger siden bad jeg ham om at køre mig til en aftale, som jeg ellers ikke ville kunne nå, fordi jeg blev forsinket af andre årsager. Det sagde han ja til, og da jeg så skal ud af døren, siger han: ”jamen skal lige ryge og lige se til tøjet i vaskekælderen”. Og lige der bliver jeg irriteret og siger så hastigt: "nå, så går jeg bare selv eller tager en taxa". 
 
Jeg tager afsted og når ikke min aftale og kunne ikke komme ind og måtte forlader stedet igen.

Ukontrollerbar og i vrede sender jeg ham nogle sms'er, om at det ikke var mandlig adfærd, og at hans opførsel var nul værd og lignende. Alt sammen i vrede uden jeg overhovedet havde kontrol, fordi jeg var så rasende. 
 
Derefter tog han afsted til sin familie og sagde til mig, at han ønsker at skilles. Jeg har skrevet undskyld flere gange og sagt, at det er noget, jeg trækker tilbage, og at de sms'er ikke er ment og kom ud af frustration og raseri, og at vi ikke skal skille på grund af det. Han har også selv tidligere fejlet, og jeg har tilgivet ham.
 
Nu vil jeg vide, hvad man gør i islam med sådan en situation? 

Og hvordan skilles man, hvis manden ønsker det, og kvinden ikke ønsker det? Og i det hele taget bare generelt hvordan forløbet skal være ved islamisk skilsmisse?

Venlig hilsen 
Zakia

Svar

Kære Zakia

Mange tak for dit spørgsmål. 
 
Ud fra din mail så er der mange ting, som jeg vil prøve at forklare.
 
Det er sådan i islam og efter Guds ord, at ægteskabet er bygget på kærlighed og barmhjertighed. Det står i Koranen i sura 30, citat nummer 22 (og Han har skabt kærlighed og barmhjertighed mellem jer).
 
I har været gift i lidt over et år, og erfaringer viser, det for det meste tager mindst to år, før man begynder at forstå hinanden rigtigt og tage hensyn til hinanden. Der er nogen, som bliver skilt i de første to år, men hvis ægteskabet holder i over to år, er der meget store chancer for, det holder hele livet.
 
Og for at komme ind på jeres ægteskab og risikoen for, I kan blev skilt, så mener jeg, den episode, som du har nævnt i din mail, er et almindeligt skænderi. Det kan ske for os alle sammen. Jeg mener helt bestemt, der har været nogle ting, som har samlet sig, som I ikke kunne bliver enige om, eller som I ikke rigtig fandt en løsning på. Jeg mener også, dine sms'er ikke er grund nok til, din mand vil skilles.

LÆS OGSÅ: Skilsmisse er en alvorlig sag
 
I islam har Allah lagt ordet skilt (talak ) hos manden og ikke hos kvinden, fordi kvinder er fyldt med følelser og nemt kan komme til at sige, de vil skilles, hvor manden kan og skal være mere tålmodig. 

Det er sådan, at i et ægteskab skal begge partner være enige om det. Det vil sige, at man ikke kan tvinge en til at leve sammen med en, som man ikke kan og vil leve sammen med. Begge partner skal siger ja til hinanden for at bliver gift og bo sammen.
 
I jeres nuværende situation hvor din mand gerne vil skilles, og du ikke vil, så har Allah sagt i Koranen sura 4, citat nummer 36: Og hvis I frygter et brud mellem dem (ægtefællerne), så udpeg en mægler fra hans familie og en mægler fra hendes familie. Hvis de ønsker forlig, så vil Allah skabe forsoning imellem dem. 
 
Kort sagt: den bedste ting, du kan gøre lige nu, er at finde nogen, som kunne være en slags mægler mellem jer. Det kan være nogen fra familien, men det kan også være en imam fra jeres område. 

LÆS OGSÅ: Kan man blive skilt i islam, hvis man ikke har haft sex?
 
En anden ting: jeg ved ikke, om I har fået børn eller ej. Børn kan sommetider binde partnere sammen og gøre ægteskabet stærkere, så man holder mere af hinanden.
 
Men hvis jeres ægteskabet skal ende med skilsmisse på en islamiske måde, så skal din mand sige til dig, du er skilt fra mig (anti talek). Manden har i islam lov til at sige ordet skilt tre gange på forskellige tidspunkter. Det vil sige, der skal være tid mellem de tre gange, før konen ikke kan returnere til sin mand.
 
Når din mand siger (anti talek) for første gang, så er I stadigvæk som gift, og I må bo sammen. Hvis I vil være sammen igen som kone og mand, så skal din mand sige til dig: jeg returnerer dig til mig selv efter Allahs ord og hans sendebud. Eller hvis I har været i seng med hinanden, så er I igen som kone og mand.

LÆS OGSÅ: 
Er det utilgiveligt i islam at blive skilt?
 
I har tre måneder (eller du har haft din menstruation tre gange), før I kan komme sammen igen. Hvis de tre måneder er gået, og I ikke kunne være sammen igen eller finde ud af det sammen igen, så er I skilt og kan ikke være sammen igen, før I bliver gift igen. Det vil sige, I skal giftes, som første gang I blev gift med en ny vielsesattest og ny medgift (Mahr).
 
Jeg håber på og beder Allah om, at I finder sammen igen. 
 
Jeg håber, jeg har forklaret det godt nok, ellers er du velkommen til at skrive eller ringe til mig. Jeg vil gerne hjælpe, hvis jeg kan, og hvis I bor tæt på. 
 
Med venlig hilsen 
Kassem Rachid
Imam

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.