Spørg

Hvordan opfattes guder i buddhismen?

En buddhastatue eller et billede af en buddha vil som hovedregel have funktionen at minde os om vores egen buddhanatur. Der er altså ikke tale om tilbedelse eller tilfredsstillelse af buddhaen, skriver buddhist Linda Clod Præstholm. Foto: devilkae - Fotolia

Hvordan forstår buddhister begrebet guder? Er det bedst at være skabt som gud eller menneske? Hvilke ligheder har Buddha med en gud, spørger en læser. Buddhist Linda Clod Præstholm svarer

Spørgsmål:

Kære Brevkasse

1. Hvordan forstås begrebet guder i buddhismen?

2. Er det bedst at være skabt som gud eller menneske?

3. Hvilke ligheder har Buddha med en gud?

4. Hvad er en Boddhisattva?

Venlig hilsen
Vanessa

Svar:

Hej Vanessa

1. Hvordan forstås begrebet guder i buddhismen?

Hvad jeg kender til guder omtalt i buddhismen, så nævnes de i forhold til to genfødselsverdener, nemlig gudeverdenen og halvgudeverdenen. Det skal ikke nødvendigvis forstås som et fysisk sted, men nærmere en mental eller psykologisk tilstand.

Gudeverdenen og halvgudeverdenen er to af de seks genfødselsverdener, som man ifølge Buddhas belæringer kan blive genfødt i. De andre verdener betegnes: helvedes-, ånde-, dyre- og menneskeverdenen. De seks verdener er samlet også det, man kalder 'samsara'.

Det er din karma, altså de indtryk du har i sindet, der styrer, hvilken verden du bliver genfødt i. Ifølge Buddhas belæringer er vi alle blevet genfødt igen og igen siden begyndelsesløs tid, og vi vil blive det igen, med mindre, vi har arbejdet så meget med vores sind, at vi har nået buddhatilstanden og har valgt ikke at blive genfødt og dermed forblive i det, man kalder 'nirvana'.

Man kan godt blive født i én verden det ene liv og i en anden verden det næste liv, hvis man har lavet tilstrækkeligt gode eller dårlige indtryk i sindet.

2. Er det bedst at være skabt som gud eller menneske?

Hvis du ønsker at arbejde med dit sind i henhold til Buddhas belæringer, så er det helt klart bedst at blive genfødt som menneske. Som menneske har du nemlig tilstrækkelig lidelse i livet (ikke for meget og ikke for lidt) til, at du kan have et reelt ønske om at ændre det. Det er den grundlæggende præmis for at arbejde med buddhismen, nemlig at du anerkender, at der findes lidelse (den første af 'De fire ædle sandheder').

Som genfødt i menneskeverdenen har du også en gunstig mental frihed, som gør dig i stand til at forstå og anvende de buddhistiske belæringer. Det betegnes også 'det kostbare menneskelegeme'. Hvis man bliver født i andre verdener, oplever man enten at have så meget lidelse, at det er altoverskyggende, eller at livet er så kort, at man ikke når at tænke så meget over at ville ændre ens tilstand.

Det kan også være, at man i første omgang ikke oplever meget lidelse, men derimod svælger i gode omstændigheder og derfor ikke er motiveret til at ændre det, eller at man mangler den mentale kapacitet til at, populært sagt, "arbejde med sig selv". Tænk for eksempel på, hvilken mental kapacitet dyr har, de er som hovedregel styret udelukkende af deres drifter.

3. Hvilke ligheder har Buddha med en gud?

Buddha har sandsynligvis mange ligheder med en gud, afhængig af hvilken kulturel tradition du kommer fra. Sådan som jeg forstår og praktiserer buddhismen, plejer jeg dog at sige, at Buddha slet ikke kan sammenlignes med en gud.

Grundene er mange og kan forklares på mange måder, men jeg vil fremhæve, at Buddha (også kaldet den historiske Buddha) først og fremmest var et helt almindeligt menneske, som indså, at livet indeholder lidelse, og ønskede at finde en vej ud af denne lidelse.

I sin søgen opnåede han buddhatilstanden og frigjorde dermed sig selv fra at opleve svære tilstande og situationer som lidelsesfulde. Derefter fik han betegnelsen Buddha, som betyder noget i retningen af 'Den der er vågnet'. Buddha brugte omkring 42 år af sit liv på at lære andre, hvordan de kunne nå samme tilstand.

En buddhastatue eller et billede af en buddha vil som hovedregel have funktionen at minde os om vores egen buddhanatur, samt de belæringer og metoder, der kan føre os til erkendelsen af denne tilstand.

Der er altså ikke tale om tilbedelse eller tilfredsstillelse af buddhaen, og buddhaen er så at sige fuldkommen ligeglad med at blive respekteret eller tilbedt. Alle handlinger overfor en buddha, en statue eller et billede af en buddha, har kun den primære konsekvens, nemlig at den skaber indtryk i dit sind. Det kan være gode eller dårlige. Du bestemmer.

Som buddhist tilbeder man altså ikke Buddha som en gud, men tænker på ham som et uovertruffent eksempel på et godt menneske, som har givet metoderne til at nå samme tilstand, som han selv gjorde. Derudover stræber man efter selv at nå denne tilstand, altså selv at blive en buddha. Det kan lade sig gøre at blive en buddha, fordi kvaliteterne for dette allerede er i os alle, og med noget øvelse kan vi få fuldkommen tillid til disse kvaliteter, og de vil skinne mere og mere igennem i vores tanker, tale og adfærd. Med de rette metoder vil vi derefter selv kunne hvile i sindets sande tilstand og erkende vores buddhanatur.

4. Hvad er en bodhisattva?

En bodhisattva er en person, der har aflagt løftet om at blive en genfødt igen og igen for at hjælpe alle væsner. Løftet kaldes bodhisattva-løftet, og det er almindeligt, at man tager dette løfte, når man arbejder med de af Buddhas belæringer, der hører under 'mahayana' eller fra sanskrit ”den store vej/fartøj”.

En erkendt bodhisattva er en person, der har erkendt sindets sande kvaliteter, som også den historiske Buddha gjorde, men i kraft af sit løfte vedbliver personen at blive genfødt (i samsara) og går ikke ind i nirvana, som den historiske Buddha gjorde. Dog skal samsara og nirvana igen ikke forstås som egentlige fysiske verdener, men nærmere en mental tilstand. Derfor er der absolut set ingen forskel på samsara og nirvana, andet end vores egen anskuelse af tingenes tilstand. Altså er der tale om en sindstilstand.

Venlig hilsen
Linda Clod Præstholm
Buddhist

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.